Tilmeldingen til obstetrisk guidelinemøde, der finder sted på Christiansminde, Svendborg 19.-21. januar 2017 er nu åben. Der er igen i år et begrænset antal pladser. På grund af ændrede vilkår for transaktioner i forbindelse med de årlige obstetriske guidelinemøder, vil tilmelding og betaling foregå via SafeTicket på samme måde som DSOG's forårs- og efterårmøde samt FYGO's årsmøde. Det betyder, at det denne gang ikke er muligt at betale via EAN, og deltagerne skal tilmelde sig individuelt.
Se programmet her (ekstern hjemmeside)
Nye arbejdsgrupper til det gynækologiske guidelinemøde 2017
Så er de kommende arbejdsgrupper frem mod næste års gynækologiske guidelinemøde åbne for tilmelding:
Abortus habitualis (revision)
Sexologi (revision)
Kirurgisk behandling og efterfølgende HRT hos kvinder med Hereditary Breast and Ovarian Cancer (BRCA 1+2 og højrisiko)
Vulvadysplasi (revision)
Endometriomer (revision)
Diagnose og behandling af tuboovarielabses
Alle kan frem til 1. november 2016 tilmelde sig ovennævnte arbejdsgrupper vedrørende udarbejdelse og opdatering af landsdækkende gynækologiske retningslinjer. Man tilmelder sig ved at sende mail til tovholderen for arbejdsgruppen. Såvel uddannelsessøgende som speciallæger er velkomne.
Klik herunder for at læse hele nyheden samt se tovholderne...
Læs mereNy Specialeplan, nu i høring
Sundhedsstyrelsen har udsendt svar på alle ansøgninger til den igangværende revision af specialeplanen, og indsigelsesrunden er dermed igangsat med frist den 28. oktober.
Der er fortsat nogle få funktioner der afventer endelig afgørelse, og som har behov for en særlig proces.
Alle 36 reviderede specialevejledninger kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
DSOG vil forfatte et høringssvar. Eventuelle input hertil kan sendes til DSOGs formand; thomaslarsen@dadlnet.dk senest 10.10.16. Alternativt har hver region udpeget en faglig regional repræsentant, som man eventuelt kan drøfte særlig regionale opmærksomhedspunkter med. Hver region er således også høringspart.
Ny retningslinje for genetisk udredning af patienter med ovariecancer i høring
Der har været nedsat en arbejdsgruppe fra de videnskabelige selskaber DSMG, DSOG, DSKO og DSP mhp. at udarbejde forslag til retningslinjer for genetisk udredning af patienter med ovariecancer, således at den genetiske testning foregår fremrykket og som led i den diagnostiske proces.
Hermed fremsendes forslaget til kommentering fra DSOG's medlemmer.
Eventuelle kommentarer sendes til DSOG's Formand Thomas Larsen på thomaslarsen@dadlnet.dk
Deadline 1. november 2016
Læs mereLedig post i Trofoblastgruppen
Der er nu en ledig post til en gynækolog i Trofoblastgruppen under DGCG til besættelse snarest.
Trofoblastgruppen arbejder for tiden med en centraliseringsproces af udredning, behandling og kontrol efter trofoblastsygdomme; årligt får ca 100 danske kvinder en molagraviditet og 10% heraf vil have behov for yderligere behandling. Desuden skal vi snart tage hul på at revidere de gældende retningslinier for trofoblastsygdomme fra 2014. Alle trofoblastsygdomme skal indtastes i DGCD og vi har udfordringer med en lav indtastningsprocent.
Vi har møder ca. hver 9. måned, som regel alternerende mellem Aarhus og København. Næste møde holdes 5/4 2017. Gruppen består aktuelt af 3 gynækologer, 4 patologer (heraf et databasemedlem), 2 onkologer og 1 genetiker.
Kortfattet ansøgning og CV bedes stilet til Lene Lundvall: lene.lundvall@regionh.dk
Ansøgningsfrist den 20. oktober 2016.
Stemningsbilleder fra Gynækologisk Guidelinemøde 2016
Se stemningsbilleder fra det veloverståede Gynækologiske Guidelinemøde på Hindsgavl Slot.
Læs mereGynækologisk Guidelinemøde 2016
Det Gynækologiske Guidelinemøde 2016 afholdes på Hindsgavl slot d. 16. og 17. september med start fredag kl. 9.00 og afslutning lørdag kl. 12.30.
Klik på linket herunder for at læse programmet og tilmelde dig.
Læs mereBestyrelsen afholder Strategiseminar 2016
Over to dage gennemarbejder DSOG's bestyrelse foreningens strategier, visioner og vores tilgang til pressen. Et spændende arbejde, som senere uddybes her på hjemmesiden og til vores møder.
Læs mere2 delkursusledere til det specialespecifikke kursus: Kommunikation og Information
Delkursuslederen refererer til hovedkursuslederen.
Samarbejdspartnere: Hovedkursusleder. DSOG’s undervisningsudvalg. Delkursusleder på samme kursus samt andre delkursusledere og undervisere.
Ansvarsområde: Planlægning, afvikling og evaluering af det specialespecifikke teoretiske kursus ”Kommunikation og information”. Løbende justering i forhold til indhold, metode og pædagogik.
Ansøgningsfrist: 5. september 2016
Læs hele jobopslaget ved at klikke på linket herunder...
Læs mereDeputy Chief Editor of Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica
The position of Deputy Chief Editor of Acta Obtetricia et Gynecologica Scandinavica (AOGS) will be vacant from January 1st, 2017 for a period of 4 years. The initial appointment will be for two years with a possibility for extension after evaluation provided satisfactory performance. AOGS is the journal of the Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology (NFOG). It is one of the oldest journals in our specialty (founded in 1921) with its own legacy and a solid fundament. The journal has during the recent years undergone a series of changes to improve its quality, impact and visibility. It is has a worldwide readership.
Read the full text via the link below...
Læs mere