Subspecialiseringsuddannelsen
Subspecialiseringsuddannelsen under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
Subspecialiseringsuddannelsen er for dig, der er relativ nyuddannet speciallæge i gynækologi obstetrik, og ønsker en formel uddannelse og subspecialeanerkendelse indenfor et af subspecialerne. Uddannelsesforløbet er 2-årigt, sammenstykkes individuelt, og indeholder bl.a. en række kurser, deltagelse i konferencer og mødet, samt et eller flere kliniske udvekslingsophold.
Subspecialernes uddannelsesprogrammer
Introduktion
Formålet med et subspecialiseringsforløb i benign gynækologi er at give et betydeligt kompetenceløft indenfor området. “Benign gynækologi” er et vidt begreb. Det dækker over alt “det andet” gynækologi, når man fratrækker urogynækologi, onkogynækologi og reproduktionsmedicin (fertilitetsbehandling). Hvis man skulle være subspecialist i resten, ville det blive alt for omfattende. Derfor skal konkrete forløb individuelt afgrænses, så det bliver meningsfuldt.
Med andre ord: der tilrettelægges et individuelt forløb. Subspecialiseringsforløbet skal have afgrænsede fokusområder. Fokusområderne kan evt. kombineres, så det samlet set er både realistisk og meningsfuldt at gennemføre inden for den afsatte tid.
Eksempler på fokusområder:
- Minimal invasiv kirurgi
- Blødningsforstyrrelser
- Minihysteroskopi
- Endokrinologi
- Dysplasi
- Benigne tumores
- Endometriose
Der skal udfyldes to dokumenter. Det ene med formalia, det andet med de kompetencer man ønsker at opnå. Herefter skal der påføres diverse underskrifter og ansøgning indsendes til godkendelse til udvalget.
Det er en god idé at spørge udvalget om “forhåndsgodkendelse” inden man får underskrifter af vejledere og chefer. Derved afstemmes forventninger til forløbet inden de endelige dokumenter underskrives. På den måde skal man kun indhente underskrifter én gang.
Vejledere: Vi udpeger formelt vejlederne, men det betyder blot at man lokalt aftaler hvem der er hovedvejleder og co-vejleder (vejleder ved eksternt ophold). Vi ønsker blot et CV fra dem for at vurdere at det er kompetente vejledere.
Vejledning til ansøgning
Ved ansøgning om forløb skal følgende dokumenter benyttes:
- Vejledningen – se den overordnede DSOG-vejledning inklusive “regelsæt” under Generisk model. Dette er en generisk vejledning til alle subspecialer i DSOG’s regi. Læs det grundigt, så regler og forventninger kendes.
-
Ansøgningsskema I –
Ansøgningsskema I
Indeholder formelle oplysninger, såsom navn og underskrift på ansøger, vejleder samt cheflæge på ansættelsesstedet og co-vejleder og cheflæge fra “ekstern” afdeling. -
Uddannelsesplan og logbog –
Uddannelsesplan og logbog
(Dette dokument bruges i stedet for det generiske “Ansøgningsskema II”, der ligger på forsiden).
Dokumentet fungerer som ansøgningsskema/plan for forløbet OG efterfølgende bruges det samme dokument som logbog. Dermed sikres dokumentation for løbende opnåelse af kompetencer under forløbet. Efter et år indsendes dokumentet med underskrifter af vejleder og co-vejleder til udvalget. Herved sikres, at der er momentum i forløbet. Dokumentet benyttes igen til den endelige godkendelse af hele subspecialiseringen og underskrives igen af vejleder. -
Inspirationskatalog –
Inspirationskatalog benign gyn subspecialisering
Dette dokument indeholder eksempler på alle de kompetencer vi umiddelbart kan godkende indenfor benign gynækologi. Der kan suppleres med andre kompetencer, hvor det virker relevant.
Fremgangsmåde
Ansøgningen består af to udfyldte dokumenter:
-
Ansøgningsskema I
Indeholder formelle oplysninger, såsom navn og underskrift på ansøger, vejleder, co-vejleder, ansættelsessteder – både “hjemmeafdeling” og “udeafdeling”. Vent med at opnå underskrifterne indtil det er helt afklaret hvad der skal stå i uddannelsesplanen. Formålet er at få forventningsafstemt på forhånd, hvad der kan tilbydes ansøgeren under opholdet på afdelingerne. Det er erfaringen, at det især er vigtigt, at forventningerne til opholdet på den eksterne afdeling er afstemt. -
Uddannelsesplan og logbog
Dokumentet udfyldes med de kompetencer man ønsker at opnå under forløbet. Dette gøres nemmest ved at “klippe-klistre” kompetencer fra inspirationskataloget ind i dokumentet.
Man skal være opmærksom på alle kompetencer fortrykt med kompetenceniveau E. Det kan være nødvendigt at justere kompetenceniveauet ned for nogle kompetencer, afhængigt af hvilket fokus man har for uddannelsen. Alle kompetencer, der nævnes i ansøgningen, skal repræsentere et kompetenceløft for ansøgeren ved endt uddannelse.
Har man først fået godkendt et konkret sæt kompetencer må man ikke senere slette eller ændre noget fra uddannelsesplanen/logbogen.
Derudover skal det af dokumentet fremgå hvilke kompetencer man planlægger opnået under ophold på egen afdeling og ekstern afdeling (så konkret som det lader sig gøre).
Dette skal fremgå ved at skrive konkrete læringsmål under opholdet i rubrikken “Læringsstrategi”. F.eks.: UDE: gennemgå XX antal cases til at opnå (A-E)-niveau vurderet ved co-vejleder. Hvis en del af kompetencen yderligere skal opnås på hjemmesygehus tilføjes: HJEMME: gennemgå XX antal cases til at opnå (A-E)-niveau vurderet ved vejleder.
Rubrikken Kirurgiske kompetencer udfyldes med f.eks. antal og art af forventede indgreb/procedurer. Det er ikke nødvendigt at gentage cases man har nævnt tidligere, men man kan her uddybe og differentiere.
Eksempler:
Antal hysterektomier i alt; hysterektomier på uteri > 500 g; robotassisterede; laparoskopiske; åbne; osv.
Procedurer man allerede har udført inden forløbet “tæller” ikke med. Men de kan være relevante at nævne her. Hvis man f.eks. har lavet 30 procedurer, men det skønnes at 50 er nok til at opnå en kompetence på niveau E, så er det de 20 procedurer man udfører under forløbet, der skal “tælle”. Skriv f.eks. under strategi: “Inden start udført xx antal procedurer. Mål: xx procedurer ude / hjemme”.
Rubrikkerne Kurser, administrativt arbejde osv. udfyldes så konkret som muligt, med angivelse af titel, dato for kurser/møder m.m. Efterfølgende forventes dokumentation for deltagelse i kurser, kongresser, møder osv. Der kan kun godkendes aktiviteter man udfører under forløbet.
Dertil skal medsendes et udførligt CV fra ansøger samt et CV fra vejledere.
Indsend gerne et udkast til ansøgning. Vi vil derefter give feedback indenfor få dage/uger. Når subspecialiseringsudvalget har modtaget den endelige ansøgning vurderes det om den kan godkendes.
Det kan tage få dage, hvis vi har forhåndsgodkendt planen. Når udvalget har godkendt ansøgningen, sendes den til endelig godkendelse i DSOG’s efteruddannelsesudvalg. Dette kan tage nogle uger. Når deres godkendelse er i hus kan forløbet iværksættes.
Når du vil i gang: spørg endelig udvalget på forhånd hvis du er i tvivl om noget.
Kontakt subspecialiseringsudvalget
Subspecialiseringsudvalget i benign gynækologi kan kontaktes ved spørgsmål vedrørende planlægning af subspecialiseringsforløb, tvivl om ansøgningsproceduren eller blot ved interesse i at komme i gang med et forløb. Skriv evt. blot til formanden.
Medlemmerne i udvalget består af:
- Peter Secher (formand for udvalget), overlæge, Horsens Sygehus – petsec@rm.dk
- Eva Dreisler, overlæge, Rigshospitalet – Eva.Dreisler@regionh.dk
- Vibeke Kramer Lysdal, overlæge, OUH – Vibeke.Kramer.Lysdal@rsyd.dk
- Frank H. Pedersen, speciallæge i gynækologi (praksis), Randers – fp@dadlnet.dk
- Mathias Gottschalck, overlæge, Viborg – mathheid@rm.dk
Siden opdateret februar 2026
Generisk model
Definition: Titlen som subspecialist indenfor et af DSOGs subspecialer indebærer, at ansøger har opnået speciallægeanerkendelse i gynækologi og obstetrik, og i tillæg opnår de af subspecialet definerede kompetencer.
Formål: At opnå særlig viden og kompetencer, højne det faglige niveau, styrke behandling, netværk og samarbejde mellem afdelinger.
Varighed: 2 år (med mulighed for individuel forlængelse).
Hvem kan ansøge: Nyuddannede speciallæger efter godkendt uddannelsesplan.
Godkendelse: Uddannelsesplan godkendes af subspecialiseringsudvalg og EFU.
Vejledere: 1 hovedvejleder og 1 co-vejleder fra forskellige afdelinger.
Uddannelsesplan: Teoretisk og praktisk del, evalueres årligt.
Udveksling: Klinisk udveksling uger–måneder.
Kompetenceopnåelse:
- Deltagelse i DSOG-møder
- Deltagelse i årsmøder
- Fremlæggelse og undervisning
- Guidelinearbejde
- Workshops og faglig fordybelse
Merit: Op til 6 måneders merit.
Slutevaluering: Slutrapport godkendes af EFU. Diplom overrækkes ved DSOGs Forårsmøde.
Kontakter subspecialisering
DSOG:
Lise Lotte Torvin Andersen – formand@dsog.dk
EFU:
Klara Vinsand Naver – klara.vinsand.naver@regionh.dk
FYGO:
Kirstine Jespersen – kirstine.jespersen@regionh.dk
Obstetrik:
Kristina Renault – Krta@dadlnet.dk
Benign gynækologi:
Peter Secher – petsec@rm.dk
DFKO:
Frank Pedersen – info@gynranders.dk
Føtalmedicin:
Ida Kirkegaard – idakir@rm.dk
Martin Tolsgaard – martin.groennebaek.tolsgaard@regionh.dk
Reproduktionsmedicin:
Elisabeth Carlsen – elisabeth.carlsen@regionh.dk
Anette Tønnes Pedersen – Anette.Toennes.Pedersen@regionh.dk
Urogynækologi:
Susanne Greisen – susagrei@rm.dk
Onkogynækologi:
Zohreh Ketabi – d301264@dadlnet.dk
