Introduktion

Formålet med et subspecialiseringsforløb i benign gynækologi er at give et betydeligt kompetenceløft indenfor området. “Benign gynækologi” er et vidt begreb. Det dækker over alt “det andet” gynækologi, når man fratrækker urogynækologi, onkogynækologi og reproduktionsmedicin.

Eksempler på fokusområder:

• Minimal invasiv kirurgi
• Blødningsforstyrrelser
• Minihysteroskopi
• Endokrinologi
• Dysplasi
• Benigne tumores
• Endometriose

Vejledning til ansøgning

• Generisk model
• Ansøgningsskema I
• Uddannelsesplan og logbog
• Inspirationskatalog benign gyn subspecialisering

Kontakt subspecialiseringsudvalget

• Peter Secher – petsec@rm.dk
• Eva Dreisler – Eva.Dreisler@regionh.dk
• Vibeke Kramer Lysdal – Vibeke.Kramer.Lysdal@rsyd.dk
• Frank H. Pedersen – fp@dadlnet.dk
• Mathias Gottschalck – mathheid@rm.dk

Siden opdateret februar 2026

Del II · Del III

Urogynækologisk subspecialistuddannelse

Urogynækologien omfatter udredning og behandling af sygdomme vedrørende funktion af bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarm.

Fagområdet omfatter blandt andet:

• Urininkontinens: stress- og urgeinkontinens, neurogen blæredysfunktion, fistler fra urinveje til skede og divertikler på urinrøret.
• Afføringsinkontinens, først og fremmest relateret til fødselsskader på den anale lukkemuskulatur.
• Pelvic Organ Prolapse (POP): nedsynkning/fremfald af bækkenorganer gennem skedevæggen.
• Smerter og irritative tilstande i skeden, blæren og endetarmen.

Lægevidenskabelige Selskabers fagområdebeskrivelse af urogynækologi

Overordnet mål

• At få nøje kendskab til og beherske indikationsstilling, teknik og fortolkning af resultater af relevante undersøgelsesprogrammer.
• At erhverve kendskab til indikation og teknik ved non-kirurgisk og kirurgisk behandling.
• At udføre postgraduat undervisning, foredragsaktivitet og vejlederfunktion inden for urogynækologi.
• At erhverve kendskab til og erfaring med organisation af urogynækologisk service og samarbejde med relaterede fagområder.
• At opnå detaljeret viden om hjælpemidler, hjælpeforanstaltninger og lovforhold ved urogynækologiske lidelser.
• At opnå detaljeret viden om effekten af urogynækologiske lidelser på livskvalitet, herunder seksualfunktion.

Arbejdsgruppe og godkendelse

Ansøgning med uddannelsesplan skal indsendes til Arbejdsgruppen for Subspecialisering under DUGS med henblik på formel godkendelse. Når ansøgningen er godkendt, indsendes den ligeledes til DSOG’s Centrale Arbejdsgruppe vedrørende Subspecialisering.

Forløbet evalueres årligt, og efter endt uddannelsesforløb indsendes logbog og slutrapport med henblik på endelig godkendelse.

Krav til ansøger

• Ansøgeren skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik.
• Ansøgeren skal være ansat som afdelingslæge eller overlæge med tilknytning til det urogynækologiske team.
• Ansøgningen skal indeholde relevant curriculum vitae.
• Der skal foreligge godkendt uddannelsesplan.
• Der skal foreligge specificeret plan for, hvordan den kliniske ekspertise opnås.
• Kurser og kongresser bør så vidt muligt være planlagt.

Uddannelsen

Subspecialistuddannelsen forventes at vare 2 år. Ansættelsesstedet forpligter sig til at stille vejleder på urogynækologisk subspecialistniveau til rådighed.

Der skal indgå et 3 måneders ophold på en højt specialiseret urogynækologisk afdeling eller universitetsafdeling. Denne afdeling stiller en co-vejleder til rådighed.

Logbogen skal indeholde:

• Kompetenceniveau for procedurer
• Kompetenceniveau for operationer
• Gennemgåede cases
• Billeder fra ultralyd
• Urodynamiske undersøgelser
• Undervisning
• Deltagelse i kongresser og møder
• Videnskabelig aktivitet, guidelinearbejde eller lignende

Uddannelsen indeholder tre elementer:

1. Klinik
2. Teori og undervisning
3. Organisation

Klinik

Den uddannelsessøgende skal opnå forståelse for diagnostiske teknikker i urogynækologisk praksis samt metoder til diagnosticering af sygdomme og lidelser i de kvindelige nedre urinveje.

Kliniske tilstande og problemstillinger omfatter blandt andet:

• Urininkontinens
• Urinretention
• Andre vandladningsforstyrrelser
• Obstruktion
• Hypoaktiv detrusor
• Pollakisuri og urgency
• Smerter i nedre urinveje
• Akutte, kroniske og recidiverende urinvejsinfektioner
• Genitalprolaps inkl. udmåling, gradering og recidivprolaps
• Problemer med defækation
• Fækal inkontinens
• Seksuelle problemer
• Urinvejsproblemer og prolaps hos ældre, handicappede, gravide og kvinder med komorbiditet

Praktiske kompetencer

• Optage anamnese
• Foretage gynækologisk undersøgelse
• Foretage POP-Q-måling
• Vurdere grad af prolaps
• Vurdere urogenital atrofi
• Vurdere bækkenbundsfunktion og knib
• Fortolke væske-vandladningsskema
• Vurdere indikation for urodynamiske undersøgelser
• Foretage uroflowmetri
• Måle residualurin
• Foretage transvaginal ultralyd
• Vurdere postoperative forhold efter inkontinens- og prolapskirurgi

Konservativ behandling

• Vejlede patienten i gode vandladningsvaner
• Vejlede om vægtreduktion og eventuel henvisning til diætist
• Instruere i lokal hormonbehandling
• Instruere i bækkenbundstræning
• Vurdere indikation for henvisning til fysioterapi
• Vejlede i dobbelt- og triple-voiding
• Vejlede i ren intermitterende kateterisation (RIK)
• Vejlede om mekaniske hjælpemidler, herunder inkontinensring og prolapsring
• Oplægge prolapsringe og inkontinensringe
• Oplære patienten i blæretræning
• Ordinere medicinsk behandling af urgeinkontinens
• Vejlede i behandling af nykturi

Kommunikation med patienten

• Orientere om epidemiologi og baggrund for prolaps og inkontinens
• Instruere i væske-vandladningsskema og blevejningstest
• Motivere til vægttab
• Informere om bækkenbundstræning og funktionelt knib
• Informere om operation for urininkontinens, herunder slynger og bulking
• Informere om kirurgisk behandling af prolaps og mulige komplikationer
• Orientere om postoperative forholdsregler

Kirurgiske kompetencer

Den uddannelsessøgende skal have grundigt kendskab til mulige komplikationer til behandling, kunne tage nødvendige forholdsregler og kende til behandling af komplikationer samt muligheder for henvisning.

Eksempler på kirurgiske procedurer:

• Cystoskopi
• Bulking
• Miduretrale slynger
• Retropubisk slynge
• Transobturator slynge
• Fascieslynge
• Vesikovaginal fistel
• Botox
• Sakralnervestimulation
• Kolporrhaphia anterior
• Kolporrhaphia posterior
• Vaginal hysterektomi
• Apikal suspensionsmetode
• Uretralt divertikel
• Mesh-anvendelse og fjernelse af mesh
• Kolpokleise
• Fentonplastik
• Perineorafi
• Collumamputation
• Rectovaginale fistler
• Anal sphincter

Teori

Det forventes, at den uddannelsessøgende i løbet af subspecialistforløbet styrker sit kendskab til bækkenets anatomi og urodynamik, gerne ved deltagelse i kurser.

Herudover forventes det:

• At man holder sig opdateret via relevant litteratur
• At man deltager i DUGS-kurser og årsmøde
• At man deltager i NUGA-kongressen, som afholdes hvert andet år
• Eventuelt deltagelse i IUGA, ICS eller EUGA
• At man er bekendt med danske guidelines og retningslinjer samt retningslinjer fra ICS og IUGA

Organisation

Den uddannelsessøgende forventes at deltage i opbygning og udvikling af lokale og nationale netværk, samarbejde med relaterede fagområder, teamopbygning, udarbejdelse af uddannelsesprogrammer, instrukser og patientinformationer samt møder og aktiviteter i danske og skandinaviske urogynækologiske arbejdsgrupper.

Dokumenter

Kompetencebeskrivelse og uddannelsesprogram

Siden opdateret 2026

Subspecialisering og praktisk uddannelse
Anbefalinger til praktisk oplæring

Logbog · Ansøgningsskema

Del I · Del II · Del III