Fonden opslår herved én eller flere legatportioner til uddeling i foråret 2019. Der kan søges til videnskabelige projekter, der søger at udforske forhold til gavn for dansk obstetrik.
Ansøgning med bilag skal indsendes i 3 eksemplarer med almindelig post, så den er modtaget senest 4. marts 2019.
Læs mere
DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.
Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s forårsmøde.
Der skal indsendes kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 22.3.2019 Indsendes pr. mail til DSOG’s organisatoriske sekretær Pia Ertberg: pia.ertberg.02@regionh.dk
Læs mere
Så er det tid til at indstille personer til Niels Jørgen Sechers Ærespris.
Prisen uddeles til en person, der har haft en helt særlig betydning for dansk obstetrik og gynækologi. En person, der ved fagligt, videnskabeligt eller organisatorisk engagement, har haft en helt særlig betydning for fagets udvikling, og som ved sit personlige virke har bidraget positivt til at fremme faget til gavn og glæde for patienter såvel som kolleger.
Indstillingen skal tilgå DSOG’s formand, Hanne Brix Westergaard, senest d. 1. marts
Læs mere
I fredags var robotopererende gynækologer fra hele Danmark samlet til det årlige nationale robotmøde, som i år blev afholdt i Utzon Centret på Aalborg havnefront. Ved mødet blev det bl.a. diskuteret, om der skal indføres en regulær efteruddannelse i robotkirurgi - eller om kursisterne burde oplæres i denne teknik sideløbende med konventionel laparoskopi.
Læs mere
DSOG’s arbejdsgruppe vedrørende gynækologisk kodning søger nye medlemmer. Gruppens formål er at sikre ensartet kodning til LPR, dvs. udstikke retningslinjer for anvendelsen af samt specifikke definitioner for de enkelte koder. Arbejdsgruppen samarbejder endvidere med Sundhedsdatastyrelsen om at optimere muligheden for at anvende data til forskning og kvalitetssikring. Endelig skal arbejdsgruppen sikre at relevante koder er tilgængelige, således at vi opnår de ønskede data.
Er du interesseret så send din ansøgning inkl. et kort CV inden den 6. marts til DSOG’s organisatorisk sekretær Pia Ertberg på pia.ertberg.02@regionh.dk
Læs mere
På vegne af DSOG´s bestyrelse indbydes hermed medlemmer af DSOG til at præsentere elektroniske postere på Forårsmødet d. 5. april 2019.
Der vil være priser til de samlede bedste præstationer, vurderet ud fra bl.a. poster og mundtlig præsentation. Priserne uddeles i samarbejde mellem Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica (AOGS) og DSOG.
Alle postere, som ønskes medtaget, skal sendes elektronisk til DSOGs videnskabelige sekretær Lars Henning Pedersen lhp@clin.au.dk.
Læs mere
DSOG's obstetriske kodeudvalg har udarbejdet en vejledning til indberetning i LPR3 som omfatter cancer, abort, graviditet, fødsel og barsel. Læs den her
Læs mere
Så er det tid til det obstetriske guidelinemøde, som afholdes d. 17.-19. januar 2019 på Christiansminde i Svendborg. Læs programmet her (ekstern hjemmeside)
Læs mere
Der mangler censorer i Gynækologi og Obstetrik ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet - Københavns Universitet. Læs mere om censorkorpset og find ansøgningsskema her
Læs mere
The Royal College of Obstetricians and Gynaecologists (RCOG) would like to invite you to submit abstracts for the 2019 World Congress in London! The deadline to submit your abstract is Monday 28 January 2019.
Find out more here: http://bit.ly/RCOGGlobalAbstract
Læs mere