Nyhedsbrevet for marts er nu udsendt - inkl. klummer, program for Forårsmødet og meget mere.
Som noget nyt kan du læse flere af årets beretninger i form af klummerne.
Læs det her.
Husk, at du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Obstetriske koder – kvalitet og økonomi
Tid: Torsdag d. 30. marts 2017 kl. 13 - 17, Rigshospitalet, Auditorium 93.
Arrangører: DSOG’s arbejdsgruppe for DRG og obstetrisk kvalitet,
og Jordemoderforeningen.
Målgruppe: Obstetrikere, føtal-medicinere og jordemødre
Læs mereEngangstilbud om screening for HPV i livmoderhalsen til kvinder født før 1948
I regi af Regeringens Kræftplan IV er det vedtaget, at alle kvinder født før 1948 skal have et ekstraordinært engangstilbud om HPV-test fra livmoderhalsen i 2017. De praktiserende læger vil modtage et informationsbrev samtidigt med kvindernes tilbud i alle regioner fra d 15. marts.
Metode for HPV- test og opfølgning på svar er identisk med det ordinære screeningtilbud til 60-64- årige, og der vil som vanligt blive påført opfølgningskoder/anbefalinger på svarene fra patologiafdelingerne. Såfremt der påvises HPV type 16 eller 18, i Region Hovedstaden også ved påvisning af andre risiko-HPV-typer, henvises kvinden efter samme retningslinjer, som er gældende for de 60-64-årige kvinder med positiv HPV-test.
Der har været diskussion i arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen om det hensigtsmæssige i en øvre aldersgrænse for kvinder i dette tilbud, men beslutningen er taget politisk og er ikke til at ændre.
Ved tvivl om behovet for deltagelse for den enkelte kvinde, vil de praktiserende læger rette henvendelse til en speciallæge i gynækologi.
Der vil blive fulgt op på resultaterne af engangstilbuddet efterfølgende.
Link til: Informationsbrevet til de praktiserende læger og invitationsbrevet til kvinderne
Helle Kirkeby
Arbejdsgruppen for opfølgning af screening for livmoderhalskræft
CPH:DOX: Jaha's Promise
Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har stablet et helt særligt arrangement på benene, som er meget aktuelt og relevant for gynækologer - både studerende og uddannede.
Den 17. marts kl. 12 i Bremen Teater viser CPH:DOX en dokumentar, der hedder Jaha's Promise, som følger kvinden Jaha Dukureh, der som lille blev omskåret i Gambia, hvor hun kommer fra. Jaha's Promise er en gribende fortælling om en ung piges kamp for sin egen krop, om at have modet til at konfrontere sin far, politikere og det omkringliggende samfund. Et yderst vigtigt politisk vidnesbyrd i en verden, hvor over 200 millioner kvinder lever med katastrofale konsekvenser af omskæring, som fortsat praktiseres i 30 lande. Historien om Jaha er således en historie om utallige kvinders lidelser - og om en enkelt kvinde med modet til at konfrontere et globalt tabu, der som få andre emner kan dele vandene.
Efter filmvisningen vil Jaha selv holde et oplæg om omskæring og hendes politiske kamp.
En billet koster 85 kroner. Er du medlem af DSOG, giver CPH:DOX 20 % i rabat. Billetter kan bookes hos Nina på nina@doxlab.dk
Severe Obsteteric Complications, Rigshospitalet 18. - 19. maj 2017
Deltag i en International konference om alvorlige komplikationer ved fødsler.
18. – 19. maj er Rigshospitalet vært ved en international konference om alvorlige obstetrisk komplikationer. Hør state-of-the-art på området og få et indblik i nyeste forskning, international konsensus på området og fremtidige prioriteringer.
Konferencen afsluttes med et ph.d.-forsvar om betydningen af kejsersnit for sjældne, alvorlige komplikationer ved efterfølgende fødsler.
Læs mere, se programmet og tilmeld dig her
Angusta (misoprostol) godkendt til igangsættelse af fødsel
Misoprostol præparatet Angusta er langt om længe er blevet registreret og godkendt til igangsættelse af fødsler og tilgængeligt i handel fra 10. april 2017.
Til Dagens Medicin udtaler Formand Thomas Larsen: »Det har været et off-label præparat, som vi har stor tiltro til, og som vi har lavet mange undersøgelser af. Der har været en mangeårig disputs omkring det, fordi nogen mente, at det var usikkert, bl.a. fordi det blev fabrikeret i Indien,« siger Thomas Larsen og fortsætter: »Nu har det været igennem en masse test på universitetet i Lund, og nu er det blevet godkendt,« siger Thomas Larsen.
»Grunden til at vi pipper om det, er fordi vi gerne vil skabe tryghed omkring det lægemiddel. Der er nogen, der har skabt usikkerhed omkring det gennem årene, og det har været trist, for det var ikke på et ordentligt grundlag. Når vi melder ud er det for at markere over for de gravide og fødende, at det er et godt, trygt og sikkert lægemiddel,« siger Thomas Larsen.
Styregruppen for Dansk kvalitetsdatabase for fødsler søger lægelig repræsentant for Region H
Databasen er en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og styregruppen består, ud over af administrativt personale og repræsentanter fra andre selskaber, af en obstetriker og en jordemoder fra hver af de 5 regioner.
Styregruppen mødes en gang om året, i januar, til national audit. Her gennemgås indikatorresultaterne og indikatorernes relevans og udformning diskuteres. Samtidig foregår hele tiden en revision af indikatorsættet med udvikling af nye indikatorer. I 2017 er der desuden planlagt en udvidet audit hvor styregruppen mødes 2 dage i efteråret.
Ansøgere med erfaring i obstetrisk kvalitetssikring vil blive foretrukket.
Kortfattet ansøgning og CV bedes stilet til Charlotte Brix Andersson: cba@rn.dk
Ansøgningsfrist 15. marts 2017
Læs mereDelkursusleder til det specialespecifikke kursus: Reproduktionsmedicin – fertilitetsudredning, behandling og rådgivning
Delkursuslederen refererer til hovedkursuslederen.
Samarbejdspartnere: Hovedkursusleder, DSOG’s undervisningsudvalg, delkursusleder på samme kursus samt andre delkursusledere og undervisere.
Ansvarsområde: Planlægning, afvikling og evaluering af det specialespecifikke teoretiske kursus ”Reproduktionsmedicin”. Løbende justering af kursets faglige indhold i henhold til udviklingen indenfor det reproduktionsmedicinske område. Yderligere forventes undervisningsmetoder og pædagogik at følge udviklingen.
Arbejdsopgaver: Delkursuslederne har ansvar for det endelige kursusprogram og står for den praktiske afvikling af de enkelte kurser mht. lokaler, forplejning, undervisere, invitation af kursisterne, udsendelse af kursusmateriale og evaluering af kurset. Delkursuslederne har endvidere ansvar for, at kursusbudgettet overholdes, og at der aflægges regnskab.
Læs hele jobopslaget herunder
Læs mereVelkommen og tillykke til de nye hoveduddannelseslæger i Gynækologi og Obstetrik
Vi har pr. 1. april 2017 ansat i alt 15 læger i en hoveduddannelsesstilling – 7 i Øst, 3 i Syd og 5 i Nord.
Bloksammensætning - Navn
RH-Holbæk -Camilla Bernt Wulff
Hvidovre-RH - Line Vedel Käehne
Herlev - Næstved - Line Thellesen
Roskilde - Herlev - Kirstine Sneider
Herlev - Hillerød - Hellen McKinnon Edwards
Hillerød – RH - Camilla Mandrup/Margrethe Foss Hansen
Hvidovre – Roskilde - Maria Birkvad Rasmussen
Kolding-OUH - Camilla Viola Palm
Esbjerg-OUH - Anne-Louise Nielsen
Aabenraa-OUH - Ida Erika Wieborg von Rosen
Århus-Horsens - Anne Gisselmann Egekvist
Århus-Herning - Ulla Juul Christiansen
Århus-Randers - Sigurd Beier Sloth
Aalborg-Vendsyssel - Maria Holmskov
Aalborg-Viborg - Jennifer Lindberg
DSOG ser frem til at få Jer som engagerede kolleger.
Held og lykke med Jeres uddannelse.
Med venlig hilsen
Thomas Larsen Marie Søgaard
Formand DSOG Hovedkursusleder
Læs mere
Dagens Medicin: Nødråb fra fødselslæger
Selv om det er otte måneder siden, at Sundhedsplatformen blev taget i brug på Herlev og Gentofte Hospitaler, og tre måneder siden, at den også blev implementeret på Rigshospitalet, er it-systemets obstetriske modul STORK langtfra færdigbygget - det skriver Dagens Medicin i en artikel, hvor bl.a. ledende overlæge Helle Ejdrup Bredkjær er interviewet.
Det har medført et styrtdyk i hospitalernes indbetninger til Landspatientregisteret og den kliniske kvalitetsdatabase.
En optælling, som fødselslæger på Rigshospitalet har lavet, viser, at kun 25 pct. af de indberetninger, som hospitalet per lovkrav skal indberette til Landspatientregisteret, er leveret efter Go Live, og det vel at mærke kun de ukomplicerede fødsler. Alle de fødsler, der har haft alvorlige komplikationer, er således ikke blevet indberettet.
Læs hele artiklen i Dagens Medicin (kræver abonnement)
Læs mere