Nyt fra Undervisningsudvalget

I henhold til kommissorium, er det Undervisningsudvalgets (UU) opgave at overvåge, at målbeskrivelsen er opdateret og tidssvarende. Seneste målbeskrivelse kom i 2013, og vi er så småt gået i gang med at se på den igen. Revision af en målbeskrivelse er en lang proces og derfor ikke for tidligt at tage fat på nu, da en revision kan tage år.

Læs hele nyheden herunder...

Læs mere

To nye undersøgelsesmetoder bliver en del af retningslinjer for fosterdiagnostik

Sundhedsstyrelsen har revideret retningslinjerne for fosterdiagnostik, der beskriver de undersøgelser af fosteret, som gravide bliver tilbudt.
Fra 1. marts vil to nye undersøgelsesmetoder indgå som et nationalt ensartet tilbud: Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT) og kromosom mikroarray. Samtidig er der lagt vægt på, at kommende forældre skal have grundig information om deres valgmuligheder.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere

Invitation til at indsende poster(e) til postersession ved DSOG’s Forårsmøde 2017

På vegne af DSOG’s bestyrelse vil vi hermed indbyde medlemmer af DSOG, der i løbet af det forgangne år har præsenteret en eller flere postere ved nationale eller internationale møder eller kongresser til til at deltage i forårets årsmøde og generalforsamling, fredag d. 21. april 2017. 

Alle indsendte og accepterede postere vil blive vist elektronisk på årsmødet. Enkelte vil blive tilbudt at ophænge en fysisk poster. Personer, som har foretaget en mundtlig præsentation (free oral communication) er velkomne til at sætte deres abstract op som poster og indsende posteren.

Der vil være priser til de bedste postere. Priserne uddeles i samarbejde mellem Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica og DSOG.

Læs hele invitationen herunder...

Læs mere

DSOG’s Arbejdsmiljøpris

DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.

Indstillinger kan foretages af alle læger ansat indenfor specialet gynækologi og obstetrik. Ved indstilling af enkeltpersoner eller en afdeling vil der ved vurdering blive lagt vægt på hvilke særlige tiltag, mål, udførelse og engagement den/de indstillede har gennemført mhp. at forbedre arbejdsmiljøet. Desuden vægtes om indstillingen er foretaget af mere en én person.

Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s forårsmøde.

Der skal indsendes en kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 12.4.2017.

Indsendes pr. mail til DSOG’s organisatoriske sekretær Pia Ertberg: pia.ertberg.02@regionh.dk

Læs mere