Pressemeddelelse vedr. varslede besparelser på fertilitetsbehandling

Region Midtjylland varsler nye besparelser på fertilitetsbehandling med forslag om lukning af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital.  Lukning af en fertilitetsklinik vil uvægerligt føre til forringede muligheder for behandling af patienter med reproduktionssygdomme. Det er ikke hvad der er brug for, tværtimod. Hvert 10. barn i Danmark bliver til med hjælp fra en fertilitetsklinik og trods denne indsats fødes der fortsat for få børn i Danmark. Selv med den nuværende indsats på fertilitetsklinikkerne er fødselsraten pr kvinde kun 1,69.  

Læs hele pressemeddelelsen herunder

Læs mere

Associate Editor for Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica

I overensstemmelse med NFOGs vedtægter er der brug for en ny dansk Associate Editor ved  Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica (AOGS) pr. 1. juli 2015. 

Redaktionen består af Chief Editor, Assistant Chief Editor, en redaktionssekretær (Editorial Manager) og 13 nationale redaktører, hvoraf 3 udpeges af DSOG. Udpegningerne sker for 4 år ad gangen med mulighed til forlængelse i yderligere 2 x 2 år, dvs. i maximalt 8 år.  AOGS er inde i en meget positiv udvikling med et stigende antal tilsendte manuskripter og en stigende impact factor.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen udgiver nye specialevejledninger

Sundhedsstyrelsen udgiver 33 reviderede specialevejledninger, der beskriver den specialiserede del af sygehusydelserne, de såkaldte regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner, som udgør omkring 10 pct. af opgaverne på sygehusene. Specialevejledningerne for pædiatri, klinisk biokemi og klinisk genetik afventer supplerende afklaringer, før de kan offentliggøres.

Ansøgningsprocessen igangsættes som aftalt den 1. juni 2015 og løber indtil 15. januar 2016.

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere

Nordisk Endometriosedag i Skejby

Gynækologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby har inviteret Dr. Mario Malzoni, Avellino, Italien, til at være gæsteoperatør ved endometriosedagen d. 21. april 2015. Mario Malzoni er blandt verdens mest rutinerede laparoskopører med mere end 11.000 indgreb. Malzoni opererer både almen gynækologi, gynækologisk onkologi og avanceret endometriose, men endometriose fylder tiltagende meget. Malzoni opererer med en uset teknisk lethed og er absolut en inspirerende oplevelse værd. 

Læs programmet

Læs mere