DSOG åbner nyt debatforum

DebatforumI et videnskabeligt selskab som DSOG, hvor der er tradition for diskussioner på et højt fagligt niveau til møderne, har det længe været et ønske for bestyrelsen, at medlemmerne kontinuerligt havde mulighed for, at føre diskussioner udenfor de årlige møders regi.

Derfor har vi arbejdet med at etablere et online debatforum, hvor medlemmerne har mulighed for at debattere aktuelle faglige emner, guidelines og lignende.

DSOG's debatforum er nu åbent og vi opfordrer alle medlemmer til at tage del i debatten. Her følger en kort introduktion:

1)  Alle sidens besøgende kan læse debatindlæggene, mens det kræver, at man er oprettet som bruger for at deltage aktivt. Brug menu-punktet "Debat" og vælg underpunktet "Debatforum".

2) Man opretter sig nemt som bruger via siden Opret ny bruger. Medlemmerne opfordres til at benyttes sit fulde navn.

3) Efter at man er logget ind, kan man nu vælge undermenuen "Debatforum", hvorefter man ser de 6 aktuelle emneinddelte debatfora.

4) Under hvert forum kan man oprette nye emner (kaldet "Topics"). Tovholderen for en ny gynækologisk guideline kunne f.eks. oprette et "topic" med et diskussionsudkast til emneafgrænsning eller lignende. Såfremt man har et generelt debatindlæg kan man vælge at oprette dette under forummet "DSOG - generelt forum".

5) Man kan nu skrive nye indlæg eller svare på andres indlæg.

Idet debatten er offentlig, skal der naturligvis ikke debatteres person-sager eller skrives patient-henførbare oplysninger, ligesom vi på det kraftigste opfordrer til, at der føres en ordentlig og sober tone i debatten. Al aktivitet på debatten registreres, og man står naturligvis til ansvar for de indlæg, man måtte skrive i henhold til dansk lovgivning.

God fornøjelse med DSOG's debatforum - vi ser frem til en livlig debat med mange kvalificerede indlæg fra medlemmerne.

Søren Lunde Webredaktør, dsog.dk