Genopslag - Nu kan kollegaer fra Region Midt og Syd også søge

NU KAN KOLLEGAER FRA REGION MIDT OG REGION NORD OGSÅ SØGE!

Da vi ønsker mest mulig geografisk spredning, søgte vi fra Syd og Øst. Vi har desværre ikke fået ansøgninger fra Syd, så derfor kan kollegaer ansat i Region Midt og Region Nord også ansøge.

De, der har sendt ansøgning fra Øst, burde have fået mail med bekræftelse på, at vi har modtaget ansøgningen, og hvorfor vi laver dette 'genopslag'.

Organisationskomiteen bag Obstetrisk Guidelinemøde (Sandbjerg) mangler to medlemmer - og du har hermed chancen for at søge denne spændende post.

Som medlem af Organisationskomiteen får du mulighed for at præge vores årlige guidelinemøde og deltage i det spændende arbejde bag om mødet. Du møder en masse mennesker med stor interesse for obstetrik, og du kan i den grad krydse den organisatoriske rubrik af på dit CV.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de to andre medlemmer i komiteen om alt det praktiske omkring mødet. Vi er i kontakt året rundt (primært virtuelle møder og pr. tlf./mail), men indsatsen intensiveres i månederne op til mødet i januar.

Krav:
- du er yngre læge med tilknytning til og interesse for specialet
- du bidrager med godt humør og har organisatoriske evner
- du kan deltage i hele mødet og i arbejdet op til selve mødet

 Organisationskomiteen består aktuelt af Maria (afdelingslæge) og Eva (uddannelseslæge i Region Midt).

Hvis du er interesseret i denne tjans, skal du sende en mail med en kort ansøgning til tilmelding.ogl@gmail.com inden 11. juni 2026. Ansøgningen skal indeholde kort information om din tilknytning til specialet, hvad du har af organisatorisk erfaring/evner samt hvorfor du ønsker at være med i Organisationskomiteen.