Ny vigtig guideline omhandlende hormonel kontraception

I samarbejde med professor Ellen Løkkegaard og styregruppen for de gynækologiske guidelines indledes nu arbejdet med revision af DSOGs retningslinjer omhandlende p-piller og øvrig hormonel kombinations kontraceptionbehandling. Vi inviterer derfor interesserede til at melde sig til arbejdsgruppen, som skal samle og opdatere de eksisterende guidelines på området.

Med udgangspunkt i det forventede omfang af arbejdet har styregruppen valgt at dette arbejde påbegyndes nu, med forventet afslutning september 2027. 
Interesserede kan kontakte tovholder Ellen Løkkegaard: Ellen.Christine.Leth.Loekkegaard@regionh.dk

Frist for tilmelding er 22. februar 2026.

Medlemmer forventes at deltage ved guideline-metodekurset søndag den 22. marts i Nyborg.