Medicin.dk søger en ny forfatter til afsnit om Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi)

Medicin.dk søger en ny forfatter til at overtage opgaven med at opdatere og overvåge information i afsnit om Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi)

Deadline: Da afsnittet står over for den årlige revision, skal der findes en kandidat hurtigst muligt.

Honorar og opgavens omfang: Den nye forfatter vil modtage honorar, hvis størrelse afhænger af opgavens omfang. Forfatteren vil få afgørende indflydelse på ordlyden af behandlingsvejledningerne i Medicin.dk i samarbejde med resten af redaktionen.

Forfatterens opgaver:

  • Revidere afsnittene én gang om året.

  • Gennemlæse udkast til beskrivelser af nye lægemidler (i gennemsnit 1-2 pr. år).

  • Besvare spørgsmål fra sekretariatet ved brugerhenvendelser, som vi ikke selv kan svare på (i gennemsnit 2-3 gange om året).

Baggrund: Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Medicin.dk har en mangeårig aftale om, at de lægevidenskabelige specialeselskaber udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk. Dette sikrer den højeste faglighed og neutralitet, som et opslagsværk som Medicin.dk kræver. Medicin.dk har mere end 6 millioner sidevisninger om måneden, og dette tal er fortsat stigende.

Habilitet: Det forventes, at udpegede forfattere og referenter overholder Medicin.dks gængse habilitetskriterier.

Ansøgning inkl. kort CV skal sendes til webmaster@dsog.dk