Brænder du for gode og tilgængelige data til obstetrisk forskning og kvalitetssikring? Så er du måske det nye medlem af DSOGs udvalg for obstetrisk kodning og kvalitetssikring.
I udvalget arbejder vi for at sikre ensartet og høj kvalitet i kodningen til Det Medicinske Fødselsregister (MFR). Vi arbejder løbende med at forbedre datakvaliteten ved at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af ICD-koderne og definitioner af de enkelte diagnoser og indgreb.
Vi samarbejder desuden med Sundhedsdatastyrelsen om at optimere mulighederne for at anvende MFR-data til forskning, kvalitetssikring.
Er du interesseret, så kontakt formand for kodeudvalget, Lone Krebs på lone.krebs@regionh.dk , senest 1. november 2026.
