DHHD søger ny næstformand

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) søger en engageret og fagligt stærk næstformand, som vil være med til at videreudvikle databasen og styrke kvaliteten af den gynækologiske behandling i Danmark.

DHHD er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) og indsamler årligt data om ca. 2.500 hysterektomier og mere end 7.000 hysteroskopier. Data anvendes til kvalitetsudvikling, nationale indikatorer, kliniske retningslinjer og forskning.

Som næstformand indgår du i formandskabet sammen med formand Annette Settness og får en central rolle i den faglige og strategiske udvikling af databasen i tæt samarbejde med styregruppen og SundK.

Der søges en speciallæge i gynækologi og obstetrik med solid klinisk erfaring inden for hysterektomi og/eller hysteroskopi samt interesse for kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata. Erfaring med forskning og organisatorisk arbejde er en fordel.

Næstformanden udpeges for en 4-årig periode med mulighed for genudpegning. Posten er honorarlønnet/frikøbt efter gældende rammer i SundK.

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026
Samtaler: forventes afholdt i uge 45

Læs mere her

Med venlig hilsen
DHHD’s styregruppe / DSOG’s bestyrelse