Bivirkninger ved HPV-vaccine

Livmoderhalskræft er en alvorlig kræftsygdom, som ofte rammer unge kvinder, og som har meget betydelige konsekvenser for de ramte og deres familier. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) betragter tilbuddet om HPV vaccine, som et afgørende fremskridt i forebyggelsen af denne sygdom, som ikke mindst på internationalt plan er en væsentlig dødsårsag blandt yngre kvinder.

Den internationale videnskabelige litteratur viser, at vaccination mod HPV er særdeles effektiv i forbyggelsen af livmoderhalskræft og forstadier hertil.

Samtidig viser litteraturen, at forekomsten af alvorlige bivirkninger er meget lav, hvilket bekræftes af den danske Sundhedsstyrelses løbende overvågning af indberettede bivirkninger.

DSOG vil derfor kraftigt advare mod ændringer i den nuværende vaccinationspraksis.

Kresten Rubeck Petersen Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Overlæge, dr.med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense Mobil: 29647197

Se endvidere Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses udmelding om HPV vaccinen