Invitation til Ph.d.-foredrag ved DSOG’s Forårsmøde 2026

På vegne af DSOGs bestyrelse vil vi hermed indbyde medlemmer af DSOG, der i løbet af de to forgangne år har forsvaret og erhvervet sig grad af Ph.d. eller Dr.med., til at deltage i DSOG’s Forårsmøde og generalforsamling, fredag d. 17. april 2026. Der vil blive anledning til en kort præsentation af projektet, hvorefter vi vil kåre det bedste oplæg. Udvælgelsen vil blive foretaget af FYGO’s bestyrelse. 

For tilmelding, kontakt Arushma Imran Naqash senest d. 11. marts 2026. 

Læs mere

Delkursusleder til Forskningstræningskursus 3: Evidens

Der søges en delkursusleder til Forskningstræningskursus 3: Evidens.
Kurset afholdes en gang årligt i oktober/november.

Delkursuslederen refererer til hovedkursuslederen.

Ansvarsområde: I samarbejde med de øvrige 2 delkursusledere varetage planlægning, afvikling og evaluering af forskningstræningskursus 3. Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.

Start: Første kursus som delkursusleder november 2026

Motiveret ansøgning samt CV mailes til hovedkursusleder Ida Kirkegaard

Ansøgningsfrist: 8.marts 2026. 

Læs mere

Den reviderede guideline vedrørende menopausal hormonterapi er nu tilgængelig

Til orientering for vores medlemmer og øvrige interesserede er den reviderede guideline vedrørende menopausal hormonterapi nu offentliggjort og tilgængelig sammen med de øvrige gynækologiske guidelines (se her.)

Vi takker tovholder, arbejdsgruppe, reviewere og øvrige medlemmer af vores faglige selskab som har bidraget til arbejdet.

DSOG og styregruppen for de gynækologiske guidelines

Læs mere

Tilmelding til obstetriske guidelinegrupper til Obstetrisk guidelinemøde

Tilmelding til obstetriske guidelinegrupper til Obstetrisk guidelinemøde 2027 skal ske til tovholder senest 21.2.2026.  

Tocolyse (revision): Tovholder: Anders Atke atke@dadlnet.dk
Overvægt og graviditet (revision): Tovholder: Kristina Renault kristina.martha.renault@regionh.dk
Føtus Magnus (revision): Tovholder: Marianne Westgaard og Gitte Skajaa. Gruppen er etableret
Cancer og graviditet (revision): Tovholder: Lone Storgaard lone.storgaard.01@regionh.dk
Gestationel Diabetes (revision): Tovholder: Christina Vinter christina.vinter@rsyd.dk Gruppen er delvist etableret, optager kun få nye medlemmer
Akutte og kroniske smerter (revision): Tovholder: Anette Thygesen Anette.Kjaerbye-thygesen@regionh.dk  og Kirsten Marie Schøitt Kirsten.Schiott@rm.dk
PCOS og graviditet (revision): Tovholder: Camilla Palm Camilla.Viola.Palm@rsyd.dk
Oligohydramnios (Fælles FØTO – obs, revision): Tovholder: Anne Rahbek Zizzo Anne.Rahbek.Zizzo@auh.rm.dk + TBA
Gemelli (DC) – Håndtering under graviditet (Fælles FØTO-obs, revision): Tovholder: Steffen Ernesto (FØTO) steffen.ernesto.kristensen.01@regionh.dk og Katrine Vasehuse Schou (obs) katrine.vasehus.schou.01@regionh.dk

Kursus i at udarbejde guidelines

Hellen Edwards og Märta Fink Topsøe  afholder undervisning i guidelinearbejdet 22. Marts kl. 10-15 på Hotel Nyborg Strand. Vi opfordrer kraftigt alle grupper til at deltage i dette kursus

Læs mere

DSOG søger én repræsentant til EBCOG-council

DSOG er medlem af EBCOG (the European Board and College of Obstetrics and Gynecology) og er repræsenteret i EBCOG’s council/generalforsamling med 2 repræsentanter. Vi søger én repræsentant til denne post.

EBCOG er den europæiske gynækologiske og obstetriske sektion under UEMS (Union Européenne des Médécins Spécialistes) og du vil derfor blive dansk UEMS-repræsentant i gyn-obs.
 
DSOGs repræsentanter deltager i 2 årlige møder i EBCOG-council (maj og november). Møderne foregår typisk i Bruxelles og er af en varighed af 2 dage (fredag-lørdag).

Gennem arbejdet i Council får du god kontakt til kolleger fra hele Europa og et tæt samarbejde med dine nordiske kollegaer i council. Du vil få en indsigt i forskellige landes uddannelsessystem, kliniske praksisser og faglige tiltag. DSOG forventer, at du vil repræsentere DSOGs interesser i samarbejdet, med fokus på at fremme nordiske værdier i Europæisk sammenhæng sammen med dine nordiske kollegaer.

Ved spørgsmål til opgaven er du velkommen til at kontakte aktuelle EBCOG council medlemmer Anna Aabakke (aabakke@gmail.com)

Ansøgning og kort CV sendes til webmaster@dsog.dk

Læs mere

Niels Jørgen Sechers Ærespris 2026

Niels Jørgen Sechers Ærespris er blevet oprettet i 2017 for at ære en person i DSOG, der gennem et langt virke inden for Obstetrik og Gynækologi, har haft en helt særlig betydning for fagets udvikling.

Tildelingskriterier:
Prisen uddeles til en person, der har haft en helt særlig betydning for dansk obstetrik og gynækologi. En person, der ved fagligt, videnskabeligt eller organisatorisk engagement, har haft en helt særlig betydning for fagets udvikling, og som ved sit personlige virke har bidraget positivt til at fremme faget til gavn og glæde for patienter såvel som kolleger.

Uddeling:
Uddeles én gang årligt til DSOG’s Årsmøde. Med prisen følger et beløb på 10.000 kr. Indstillingen skal tilgå DSOG’s webmaster, Malou Barbosa, senest d. 1. april 2026. Indstillingen skal være begrundet og indeholde en beskrivelse af den indstilledes betydning for specialet.

Bedømmelseskomite:
Formanden for DSOG’s bestyrelse og DSOG’s videnskabelige sekretær.

Læs mere