DSOG’s Konsortium for multicenterstudier indenfor gynækologi og obstetrik har til formål at skabe rammer for og facilitere igangsættelse og gennemførelse af nationale multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik. Konsortiet fungerer som rådgivende organ og koordinator for multicenterstudier.
Styregruppens opgaver er bl.a. følgende:
At bedømme og beslutte, hvilke studier, der prioriteres som nationale multicenterstudier, bl.a. på baggrund af kvaliteten af protokol og relevant styrkeberegning.
Styregruppen hjælper med kontakt til de enkelte afdelinger mhp. koordinering.
Indsend en motiveret ansøgning (maks. 1 A4-ark) samt kortfattet CV (maks. 1-2 sider) senest den 1/3 2022 til: U.kesmodel@rn.dk.
Læs mere
DSOG afholder generalforsamling 1.april 2022 i forbindelse med Forårsmødet på Hindsgavl Slot. Medlemmer, der ønsker forslag til behandling, skal sende dem til DSOG’s organisatoriske sekretær Tine Greve på mail tinegreve@gmail.com senest d 10. marts. Medlemmer, der ønsker at stille op til poster, kan melde deres kandidatur på generalforsamlingen. Se foreløbig dagsorden her
Læs mere
DSOG har sammen med Dansk Selskab for Infektionsmedicin revideret anbefalingerne for behandling med monoklonale antistoffer (mAb), idet der nu igen er mAb-doser tilgængelige for flere højrisikogrupper. Læs mere her.
Udfordringen er at skulle identificere disse grupper af ikke-indlagte gravide i høj eller moderat risiko for alvorlig COVID-19. Hertil samarbejder vi med Sundhedsstyrelsen, Smitteopsporingen og kolleger i almen praksis.
OBS: På baggrund af ovenstående udgår flow-skemaet ”Flow-chart-mAb – Gravide med COVID-21.12.21.
Læs mere
Efter analyse af data fra flere studier konkluderer det europæiske lægemiddelagentur, EMA, at der ikke ses tegn på at mRNA Covid-19 vacciner fører til graviditetskomplikationer for gravide og deres ufødte børn.
I omfattende studier, som har inkluderet i omegnen af 65.000 gravide personer i forskellige stadier af graviditeten, ses der ingen tegn på øget risiko for komplikationer, aborter, tidlige fødsler eller bivirkninger hos den gravide person eller det ufødte børn i forbindelse med mRNA vaccination mod Covid-19. Selv om data har begrænsninger, går disse resultater igen på tværs af de studier, EMA på nuværende tidspunkt har analyseret.
Samtidigt viser studierne, at vaccinerne er lige så effektive i at minimere risikoen for indlæggelsen og dødsfald hos gravide personer, som hos ikke-gravide personer.
Læs mere
Ny antidot ved Magnesium overdosering i forbindelse med svær præeklampsi/eklampsi eller ved neuroprotektion i forbindelse med preterm fødsel (GA < 32+0).
Calciumchlorid udgår af medicinsortimentet og vil fremadrettet ikke længere kunne fremskaffes til akutkasserne/præeklampsikasserne/medicinskabene på de danske fødeafdelinger.
Alvorlige bivirkninger ved Magnesium intoxication i form af respirationsstop/hjertearytmier/hjertestop skal derfor fremadrettet behandles med Calciumgluconat:
10 ml Calciumchlorid a 0,5 mmol/ml givet langsomt iv skal erstattes af 20 ml Calciumgluconat a 100 mg/ml givet langsomt iv.
Læs mere
DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.
Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s Forårsmøde.
Der skal indsendes kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts 2022. Indsendes pr. mail til DSOG’s webmaster Malou Barbosa: webmaster@dsog.dk
Læs mere
På vegne af DSOGs bestyrelse vil vi hermed indbyde medlemmer af DSOG, der i løbet af de to forgangne år har forsvaret og erhvervet sig grad af Ph.d. eller Dr.med., til at deltage i DSOG’s Forårsmøde og generalforsamling, fredag d. 1.april. april 2022. Der vil blive anledning til en kort præsentation af projektet, hvorefter der vil blive kåret det bedste oplæg.
For tilmelding, kontakt formand for FYGO Sarah Berg pr. mail sawah.da.berg@gmail.com senest d. 7 marts 2022
Læs mere
Medicin.dk søger en ny forfatter og ny referent til afsnittet om fibromer. Endvidere søges en referent til afsnittet om endometriose.
Kortfattet ansøgning sendes til DSOG’s organisatoriske sekretær Tine Greve senest 25/1 2022.
Ansøger må ikke sidde med i nogen Advisory Boards for medicinalvirksomheder.
Læs medicin.dk’s beskrivelse af arbejdet her.
Læs mere
Kære alle
Der skal være revy til DSOG’s forårsmøde 2022.
Opstartsmøde holdes hos Charlotte Wilken søndag den 9.januar 2022 kl. 19 til brainstorm.
Gammel Jernbanevej 28, 1.sal , 2500 Valby
(meget tæt på Valby station – dårlige parkeringsmuligheder)
Hvis I er langt væk geografisk, syge, Covid pos eller ikke vil mødes mange, så send meget gerne gode ideer per mail.
Hvis det er noget for dig at være med i revygruppen, så send mig en mail på cwj@dadlnet.dk
Kh
Charlotte Wilken
Læs mere
Surrogatmoderskab er ofte genstand for stor debat. På trods af dette har den danske lovgivning på området ikke ændret sig siden 1980’erne. IVF-behandling og nye familieformer er tilkommet over årerne og danner grobund for en ny diskussion af lovgivningen. Med dette symposium ønsker vi at sætte fokus på nuancerne i diskussionen om surrogatmoderskab og vidensudveksle forskningsresultater, etiske overvejelser og lovmæssige udfordringer omhandlende surrogatmoderskab i Danmark.
Tid: D. 21. april 2022 kl. 13-16
Sted: Rigshospitalet i Auditorium 2
Tilmelding: mts@clin.au.dk deadline d 11/4 2022
Poster
Program
Læs mere
Quisque iaculis facilisis lacinia. Mauris euismod pellentesque tellus sit amet mollis.