Der er brug for en ny dansk Associate Editor ved Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica (AOGS). Der er 14 nationale Associate Editors (nationale redaktører), hvoraf 4 udpeges af DSOG. Udpegningerne sker for 4 år ad gangen med mulighed for forlængelse i yderligere 1 period, dvs. i maksimalt 8 år.
Som Associate Editor får du hvert år tilsendt godt 30 manuskripter til vurdering og skal stå for udpegning af reviewers (peer review).
Som redaktør skal du være speciallæge i obstetrik og gynækologi og have en ph.d.-grad. Akademiske kvalifikationer er en forudsætning for ansættelse.
Redaktørernes udgifter afholdes af NFOG. Der gives et honorar baseret på antal behandlede manuskripter, og udgifter til for eksempel computerudstyr samt kongres- og rejseudgifter i relation til redaktionsarbejdet dækkes.
For at sikre en så bred faglig repræsentation i den samlede nordiske redaktionsgruppe vil en ansøger med særlig erfaring indenfor obstetrik prioriteres.
Motiveret ansøgning inkl. relevant CV bedes sendt til webmaster@dsog.dk inden d. 24. september 2025
Et nyt vaccinationsprogram mod RS-virus skal forebygge alvorlig sygdom og sygehusindlæggelser af spædbørn.
Oprindeligt var det planen, at gravide skulle tilbydes vaccinationen fra maj 2026, men nu vil regeringen fremrykke vaccinationsprogrammet, så det starter allerede i oktober i år.
Med fremrykningen forventes vaccinationsprogrammet at træde i kraft 1. oktober, hvor gravide vil blive tilbudt vaccinen, når de skal til graviditetsundersøgelse hos egen læge i 32. graviditetsuge.
Det er imidlertid muligt at blive vaccineret helt frem til og med 36. graviditetsuge.
Derfor vil kvinder i graviditetsuge 33 til og med 36, der allerede har været til graviditetsundersøgelse, også blive tilbudt at blive vaccineret gennem et såkaldt catch up-program. Det vil også ske ved en konsultation hos egen læge.
For de gynækologiske grupper:
Kursusdag 1: Søndag d. 26. oktober 2025, Hotel Nyborg Strand - Program
Kursusdag 2: Januar 2026, endelige dato ikke fastlagt, onlinemøde - program følger
For de obstetriske grupper:
Kursusdag 1: Marts 2026, endelige dato ikke fastlagt, kl 10-15, Hotel Nyborg Strand - program følger
Kursusdag 2. April 2026, endelige dato ikke fastlagt, onlinemøde - program følger
Kom til fyraftensmøde om et nyt nationalt platformsforsøg på fødselsområdet – en innovativ ramme for fælles, tværfaglig og praksisnær forskning.
Som deltager får du indsigt i, hvad et platformsforsøg er, og du kan være med til at sætte retningen fra start. Det første projekt bliver udviklingen af et Core Outcome Set (COS): et fælles sæt af meningsfulde og relevante måleparametre, som fremtidige studier i platformen skal bygge på.
Vi har brug for dine erfaringer og dit perspektiv – kom og find ud af, hvordan du kan bidrage til at præge forskningen på fødselsområdet.
Odense: 22. oktober kl. 15.30–17.30 (med mulighed for online deltagelse)
København: 29. oktober kl. 16.00–18.00
Læs mere og tilmeld dig her: Fyraftensmøde - Nationalt platformsforsøg på fødselsområdet
Så er det snart tid til DSOGs Efterårsmøde, som i år er en Vulvovaginal vandring. Programmet finder I her.
Vi glæder os til at se jer fredag d.14. november på IDA i København
The course will be held in English with distinguished international and Finnish speakers in collaboration with the Finnish colposcopy society and NordColp (Nordic colposcopy society).
Læs mere her
Velkommen og tillykke til de nye hoveduddannelseslæger i Gynækologi og Obstetrik
Vi har pr. 1. oktober 2025 ansat 17 læger i en hoveduddannelsesstilling i Gynækologi & Obstetrik
DSOG ser frem til at få jer som engagerede kolleger. Held og lykke med jeres uddannelse!
Med venlig hilsen
Mette Hvilshøj Fabricius
Formand DSOG
Lars Alling Møller
Hovedkursusleder
Sundhedsstyrelsen søger aktuelt flere engagerede og fagligt stærke sundhedsprofessionelle læger med bred erfaring inden for speciallægeuddannelsen og med lyst til at forme fremtidens lægelige videreuddannelse.
Stillingen som inspektor indebærer at forberede, gennemføre og evaluere besøg på kliniske afdelinger. Efter besøget udarbejdes en samlet vurdering af afdelingens uddannelsestilbud.
Hvis du har de faglige og pædagogiske kvalifikationer samt en passion for uddannelsesudvikling, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgning og CV sendes til uuformand@dsog.dk senest d. 15-09-2025. Det forventes af CV er opbygget over de syv lægeroller.
Vi inviterer hermed til det årlige gynækologiske guidelinemøde på smukke Hindsgavl Slot den 19.-20. september 2025.
💡 Early-bird tilmelding senest 29. august kl. 23 – herefter stiger prisen.
📍 Overnatning kan vælges som delt dobbeltværelse eller enkeltværelse.
🥪 Husk at angive om du ønsker sandwich ”to go” – det hjælper os med at reducere madspild.
🛏️ Angiv også gerne hvem du ønsker at dele værelse med.
👉 Tilmelding via Safeticket
📄 Program
I retningslinien PPROM-præterm primær vandafgang, er anbefalet et antibiotikaregime med 1 døgns antibiotika intravenøst, efterfulgt af 6 døgns antibiotikabehandling per oralt.
Det har vist sig vanskeligt at skaffe Tablet penicillin 1 mill IE til per oral brug.
I stedet anbefales: Tablet penicillin 1,2 mill IE x 4 dagligt. Det svarer til f.eks. Tablet primcillin á 800 mg.
03.08.2025. Rikke Bek Helmig
Som det blev vedtaget på DSOG’s generalforsamling vil valg til Hindsgavl styregruppe fremadrettet foregå til Hindsgavl møderne i september. Allerede i år tester vi den proces idet vi har brug for et styregruppemedlem mere.
Så, er du speciallæge med interesse for gynækologi? Vil du gerne præge guidelinearbejdet fremadrettet? Vil du gerne være med til at planlægge og afholde årets største begivenhed? Så er du måske vores nye medlem. Send dit korte valgoplæg til Formand for styregruppen Märta Topsøe på maertaktj@gmail.com
Valget foregår om fredagen til selve Hindsgavl mødet. Det er dog muligt at stille op, selvom man ikke deltager. Vi vil i så fald læse dit korte valgoplæg op.
Bedste hilsner Hindsgavl Styregruppe
Vidensråd for Forebyggelse (Vidensrådet) har på grund af vakance fået en ledig plads midt i aktuelle strategiperiode, der løber fra 2023 til og med 2026, og skal derfor udpege et nyt rådsmedlem.
Vidensrådet udgøres af 15 medlemmer, som er forskere med særlig viden inden for centrale områder relateret til forebyggelse, sundhedsfremme og samfund. Forpersonen udgøres af professor og forskningschef Berit Lilienthal Heitmann. Sundhedsstyrelsen har en plads i Vidensråd for Forebyggelse som observatør.
Ansøgning indeholdende en kort motiveret ansøgning og et 1-sides CV bedes sendt til videnskabelig sekretær, Anne Hammer, påahlauridsen@clin.au.dk senest 15/7-2025.
DSOG søger medlemmer, som har interesse i at blive udpeget af DSOG til følgegruppen for Sundhedsstyrelsens analyse af national screening for livmoderhalskræft i regi af Kræftplan V.
Første møde finder sted den 10/9 i København, og det er en forudsætning for udpegning, at man kan deltage. Arbejdet forventes at forløbe over 6 måneder.
Hvis du er interesseret i ovenstående, bedes du sende en kort motiveret ansøgning (max 1 side ) og et CV (max 1 side) til videnskabelig sekretær, Anne Hammer, på ahlauridsen@clin.au.dk senest 20/7-2025.
Den 1. juni 2025 trådte en ny abortlov i kraft. I den forbindelse styrker Sex & Samfund sin abortrådgivning til unge og deres forældre.
Sex& Samfund´s styrkede abortrådgivning består af:
Abortrådgivning for Unge
Telefon- og chatrådgivning alle hverdage kl. 15–19 på tlf 70 22 22 99
Forældrerådgivning om abort
Informationsmateriale til unge
I forbindelse med den nye lovgivning om abort som trådte i i kraft den 1. juni 2025 har Sundhedsstyrelsen opdateret vejledningen om abort og fosterreduktion. Vejledningen beskriver, hvad de nye regler medfører for sundhedspersoner og andre, som er i kontakt med gravide kvinder, der overvejer eller anmoder om abort eller fosterreduktion.
Vejledningen er opdateret, så den er i overensstemmelse med den nye lovgivning, ligesom den er blevet gjort mere læsevenlig og praktisk anvendelig end den tidligere version.
Den opdaterede vejledning findes på Retsinformation.dk: Vejledning om abort og fosterreduktion
Det nationale Abortnævn skal udvides med yderligere 2 medlemmer. DSOG skal derfor indstille 2 ekstra speciallæger i gynækologi og obstetrik til nævnet. Arbejdet er honoreret, og møderne afholdes virtuelt. Ved udvælgelsen lægges der vægt på:
– Solid faglig erfaring
– Tidligere deltagelse i abortsamrådsarbejde (ikke et krav, men en fordel)
– Kompetencer inden for føtalmedicin
– Geografisk spredning blandt de indstillede – repræsentation fra alle regioner tilstræbes
Vi søger endvidere en suppleant til Abortankenævnet. Abortankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Abortnævnet. Nævnet har til opgave at sikre ensartet behandling af sagerne på nationalt niveau.
Ansøger er med fordel en yngre, men erfaren speciallæge med føtalmedicinsk baggrund, for at styrke den aldersmæssige og erfaringsmæssige diversitet i nævnet.
Ønsker du at søge en af posterne, skal du sende en kort motiveret ansøgning inkl. CV til formand@dsog.dk senest d. 12. juni 2025
Vil du være med til at styrke behandlingen af cervixdysplasi og undervisningen af yngre kolleger?
Dansk Kolposkopi Selskab har fået muligheden for at sende to erfarne gynækologer til et internationalt kursus i kolposkopi, diagnostik og behandling som led i EUCanScreen-projektet.
👩⚕️ Formål: At forbedre kolposkopi-uddannelsen i Danmark
📍 Online: 9. september 2025
🏥 Praktisk træning i Oslo: 13. september 2025
📩 Ansøgningsfrist: 9. juni kl. 12.00
📧 Kontakt: Anne Hammer – ahlauridsen@clin.au.dk
Læs mere i det fulde opslag
✍️ EBCOG undersøger lige nu trivsel og arbejdsmiljø blandt både yngre læger og speciallæger i hele Europa.
👉 Hjælp os med at skabe bedre rammer – deltag i spørgeskemaundersøgelsen her:
Gruppen har til opgave at:
· Stimulere kommende og nyuddannede speciallæger til at søge subspecialisering inden for det obstetriske område
· Vejlede kommende ansøgere
· Vurdere og godkende ansøgninger
· Monitorere og vejlede igangværende forløb
· Indstille afsluttede forløb til godkendelse
· Løbende revidere og opdatere kompetencebeskrivelsen
Vi tilstræber, at gruppen er bredt sammensat og opfordrer også yngre speciallæger som selv har gennemført subspecialisering eller ekspertuddannelse indenfor obstetrik. Dette er dog ikke en forudsætning.
Motiveret ansøgning inkl. CV sendes til Kristina Renault senest d. 12.06.2025
FIGO inviterer medlemsorganisationer til at nominere kandidater til posterne som Officer Trustees, Regional Trustees og medlemmer af FIGO Council for perioden 2025–2027.
Nomineringer skal indsendes senest 5. juni 2025
Valget finder sted under generalforsamlingen ved FIGO Verdenskongressen i Cape Town den 8. oktober 2025. Den endelige kandidatliste udsendes i juli.
Ønsker du at opstille til en af posterne, bedes du kontakte DSOG’s organisatoriske sekretær på mariesoegaard@dadlnet.dk
Spørgsmål om valget kan rettes til: elections@figo.org
Pr. 1. juni 2025 gældende følgende abortkoder ved registrering af abort
Registrering af abort og tidl. graviditetskomplikationer – Sundhedsplatformen
Registrering af abort og tidl. graviditetskomplikationer – EPJ
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fundet anledning til at uddybe dispensationsordningens betydning for gravide kvinder under 18 år.
Med ordningen dispenseres alene fra den gældende abortgrænse på udgangen af 12. graviditetsuge, som er fastsat i sundhedslovens § 92. Sundhedslovens øvrige regler om abort finder fortsat anvendelse indtil den 1. juni 2025. Det medfører, at gravide under 18 år kan få foretaget abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis dispensationsordningens øvrige betingelser er opfyldt.
Gravide under 18 år uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver m.v. kan anmode om tilladelse til abort hos et regionalt abortsamråd efter gældende regler.
Den 1. juni 2025 træder nye abortregler i kraft, som bl.a. medfører, at ugegrænsen for den fri abort hæves fra udgangen af 12. til udgangen af 18. graviditetsuge.
For at undgå en situation, hvor gravide kvinder eventuelt vil skulle lade fosteret vokse frem til 1. juni 2025 for have ret til abort uden forudgående tilladelse, træder en dispensationsordning i kraft pr. 1. maj 2025.
Ordningen indebærer, at der i perioden 1. maj til 31. maj 2025 skal dispenseres fra den gældende abortgrænse på udgangen af 12. graviditetsuge, som er fastsat i sundhedslovens § 92.
Det betyder, at gravide kvinder, der er fyldt 18 år, som pr. 1. maj 2025 har overskredet udgangen af 12. graviditetsuge (11+6), men som pr. 1. juni ikke vil have overskredet udgangen af 18. graviditetsuge (17+6), har ret til at få foretaget en abort uden særlig tilladelse.
Dispensationsordningen vil gælde frem til 31. maj 2025.
Foruden en ændring af ugegrænsen, medfører de nye regler pr. 1. juni 2025, at aldersgrænsen for den fri abort sænkes fra 18 til 15 år, og at de regionale abortsamråd nedlægges og erstattes med Abortnævnet. Vedlagte faktaark beskriver overordnet disse lovændringer med fokus på sundhedspersonernes rolle.
I DSOG glæder vi os over dagens vedtagelse af den nye abortlovgivning, som giver kvinder ret til fri abort frem til udgangen af 18. graviditetsuge.
Loven markerer en vigtig styrkelse af kvinders ret til at træffe frie og informerede valg om egen krop og reproduktive sundhed.
Vi hilser også oprettelsen af et nyt nationalt abortnævn velkommen. Et samlet nævn kan sikre en mere ensartet og gennemsigtig behandling af sager, hvor der søges om abort efter 18. uge. Det vil styrke den faglige kvalitet og understøtte tilliden til systemet.
Endelig støtter vi den nye beskyttelse af sårbare unge, som fremover kan få adgang til abort uden krav om forældresamtykke. Det er et vigtigt hensyn til teenageres integritet og sundhed i situationer, hvor forældreinddragelse ikke er mulig eller hensigtsmæssig.
Vi anerkender det politiske mod, det kræver at træffe beslutninger, der styrker kvinders rettigheder og selvbestemmelse – i en tid, hvor netop disse værdier udfordres mange steder i verden.
Som fagligt selskab vil vi fortsat arbejde for, at lovgivningen understøttes af høj faglig kvalitet i rådgivning og behandling samt sikre, at sundhedspersonalet har de nødvendige rammer og kompetencer til at varetage opgaven med respekt for kvindens valg.
I et nyt samarbejde med SundK (Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut) inviterer Hindsgavl styregruppen interesserede til at melde sig til ny guidelinegruppe, som skal samle og opdatere anbefaling for udredning og håndtering af cervixdysplasi bla. med tanke på det aktuelle skifte i screeningsmetode i DK samt vælg klogt. Med udgangspunkt i det forventede omfang af arbejdet og med SundK som ny samarbejdspartner har styregruppen valgt at dette arbejde allerede påbegyndes nu, med forventet afslutning september 2026.
Interesserede kan kontakte tovholder Anne Hammer Lauridsen: Anne.Hammer.Lauridsen@goedstrup.rm.dk
Frist for tilmelding til gruppen er 18. maj 2025
DSOG er blevet bedt om at indstille 8 speciallæger i gynækologi og obstetrik til det nye nationale abortnævn, som skal træde i funktion 1. juni 2025.
Møderne i samrådet forventes at foregå virtuelt og arbejdet er honoreret.
Vi ønsker med dette genopslag at opnå en bred geografisk repræsentation og en solid faglig sammensætning af nævnet. Vi opfordrer derfor speciallæger fra hele landet til at søge.
Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på:
Solid faglig erfaring
Tidligere deltagelse i abortsamrådsarbejde (ikke et krav, men en fordel)
Kompetencer inden for føtalmedicin og/eller social obstetrik (ikke et krav, men en fordel)
Geografisk spredning blandt de indstillede
Hvis du er interesseret, bedes du sende en kort motiveret ansøgning og et 1-sides CV til formand@dsog.dk senest mandag den 21. april 2025 kl 18.
Så er den kommende kursusrække på plads:
Kursus 1: 2.-3.sept 2025
Kursus 2: 7.-8. okt 2025
Kursus 3: 3.-5.nov 2025
Kursus 4: 8.-9.januar 2026
Alle kurser afholdes som internat på Dalum Landbrugsskole, Odense.
Tilmelding til kurser skal (som tidligere) ske inden d. 1.juli til idakirke@rm.dk
Læs mere her
D. 1. juni 2025 træder en ny abortlovgivning i kraft, hvor grænsen for fri abort ændres til uge 18. Desuden kræves der ikke forældres samtykke til abort for kvinder mellem 15-17 år.
Loven bliver ikke endeligt vedtaget i Folketinget før d. 24. april 2025, men mange klinikere og sekretærer har været usikre på hvordan de skulle håndtere aborter, både vedr. kodning og samråd, i perioden frem til loven træder i kraft.
Indtil 1. juni 2025 skal vi kode som vi plejer, samt henvise til samråd ved GA > 11+6 efter normale retningslinjer.
Dispensationsperiode:
Der er oprettet en dispensationskode, som skal bruges ved resultatindberetning i perioden 1– 31. maj, hvis en kvinde ønsker abort, og på dette tidspunkt har GA > 11+6, men ≤ GA 17+6 d. 1. juni 2025.
Man angiver således:
DO059 Provokeret abort efter udgangen af 12. graviditetsuge med samrådstilladelse, og foretager resultatindberetning med koden RGAG99 dispenseret fra samrådstilladelse jvf. Sundhedsloven §94a.
🔄 Ny bestyrelse i DSOG
Efter et veloverstået forårsmøde og generalforsamling har vi i DSOG haft store skiftedag i bestyrelsen – og vi har fået nyt formandskab!
👩⚕️ Ny formand: Mette Hvilshøj Fabricius, cheflæge på Sjællands Universitetshospital
👩⚕️ Ny næstformand: Maria Cathrine Schmidt, overlæge på Aarhus Universitetshospital
💼 Genvalgt kasserer: Cecilie Cramon, kursist i Kolding
📚 Klara Naver, ledende overlæge på Herlev Hospital, blev desuden genvalgt til Efteruddannelsesudvalget (EFU), hvor hun har været formand og dermed associeret til bestyrelsen.
Bestyrelsen har afsat en pulje på 200.000 kr. årligt til støtte af faglige aktiviteter for DSOG’s medlemmer. Puljen kan søges af enkeltpersoner eller afdelinger, der ønsker økonomisk støtte til eksempelvis kurser eller lignende arrangementer.
DSOG yder ikke støtte til aktiviteter, der kan finansieres gennem NFOG-fonden, ligesom individuelle medlemmers deltagelse i kurser og kongresser ikke kan støttes. Ved vurdering af ansøgninger lægger DSOG vægt på, at det faglige arrangement gavner flest mulige medlemmer.
Ansøgninger behandles løbende i forbindelse med bestyrelsesmøder, og der er derfor ingen ansøgningsfrist.
For at ansøge, send en kort beskrivelse af arrangementet samt et budget til: webmaster@dsog.dk
Ovenfor vises de 20 nyeste indlæg.
Ønsker at se hele nyhedsarkivet?