Der er stadig ledige pladser i følgende guidelinegrupper til obstetrisk guidelinemøde 2023

Der er stadig ledige pladser i følgende guidelinegrupper til obstetrisk Guidelinemøde 2023. Tilmelding til tovholder senest 4.3.2022

Reumatologiske sygdomme (NY)
Tovholder: Jacob Lykke jacob.alexander.lykke.01@regionh.dk

Skulderdystoci (NY)
Tovholder: Lise Brogaard lbrj@clin.au.dk & Lone Hvidman lonehvid@rm.dk

Progesteron (revision)
Tovholder: Jeannet Lauenborg jlaue@regionsjaelland.dk

Flyvning (revision)
Tovholder: Marianne Johansen marianne.johansen@regionh.dk

Hæmoglobinopatier (NY)
Tovholder: Charlotte Holm charlotte.holm.04@regionh.dk

PPROM (revision)
Tovholder: Rikke Bek Helmig rikkhelm@rm.dk

FGR Fælles DFMS-obstetrisk guideline - revision
Tovholder: Anne Nødgaard Sørensen anns@rn.dk & Marianne Sinding m.sinding@rn.dk

Læs mere

DSOG’s Konsortium for multicenterstudier indenfor gynækologi og obstetrik søger nyt styregruppemedlem

DSOG’s Konsortium for multicenterstudier indenfor gynækologi og obstetrik har til formål at skabe rammer for og facilitere igangsættelse og gennemførelse af nationale multicenterstudier inden for gynækologi og obstetrik. Konsortiet fungerer som rådgivende organ og koordinator for multicenterstudier.

Styregruppens opgaver er bl.a. følgende:

At bedømme og beslutte, hvilke studier, der prioriteres som nationale multicenterstudier, bl.a. på baggrund af kvaliteten af protokol og relevant styrkeberegning.

Styregruppen hjælper med kontakt til de enkelte afdelinger mhp. koordinering.

Indsend en motiveret ansøgning (maks. 1 A4-ark) samt kortfattet CV (maks. 1-2 sider) senest den 1/3 2022 til: U.kesmodel@rn.dk.

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling

DSOG afholder generalforsamling 1.april 2022 i forbindelse med Forårsmødet på Hindsgavl Slot. Medlemmer, der ønsker forslag til behandling, skal sende dem til DSOG’s organisatoriske sekretær Tine Greve på mail tinegreve@gmail.com senest d 10. marts. Medlemmer, der ønsker at stille op til poster, kan melde deres kandidatur på generalforsamlingen. Se foreløbig dagsorden her

Læs mere

Nyt vedrørende antistofbehandling til gravide

DSOG har sammen med Dansk Selskab for Infektionsmedicin revideret anbefalingerne for behandling med monoklonale antistoffer (mAb), idet der nu igen er mAb-doser tilgængelige for flere højrisikogrupper. Læs mere her.

Udfordringen er at skulle identificere disse grupper af ikke-indlagte gravide i høj eller moderat risiko for alvorlig COVID-19. Hertil samarbejder vi med Sundhedsstyrelsen, Smitteopsporingen og kolleger i almen praksis.

OBS: På baggrund af ovenstående udgår flow-skemaet ”Flow-chart-mAb – Gravide med COVID-21.12.21.

Læs mere

Ingen tegn på at mRNA Covid-19 vacciner fører til graviditetskomplikationer for gravide og deres ufødte børn

Efter analyse af data fra flere studier konkluderer det europæiske lægemiddelagentur, EMA, at der ikke ses tegn på at mRNA Covid-19 vacciner fører til graviditetskomplikationer for gravide og deres ufødte børn.

I omfattende studier, som har inkluderet i omegnen af 65.000 gravide personer i forskellige stadier af graviditeten, ses der ingen tegn på øget risiko for komplikationer, aborter, tidlige fødsler eller bivirkninger hos den gravide person eller det ufødte børn i forbindelse med mRNA vaccination mod Covid-19. Selv om data har begrænsninger, går disse resultater igen på tværs af de studier, EMA på nuværende tidspunkt har analyseret.

Samtidigt viser studierne, at vaccinerne er lige så effektive i at minimere risikoen for indlæggelsen og dødsfald hos gravide personer, som hos ikke-gravide personer.

Læs mere

OBS! Ny antidot ved Magnesium overdosering i forbindelse med svær præeklampsi/eklampsi eller ved neuroprotektion i forbindelse med preterm fødsel

Ny antidot ved Magnesium overdosering i forbindelse med svær præeklampsi/eklampsi eller ved neuroprotektion i forbindelse med preterm fødsel (GA < 32+0).

Calciumchlorid udgår af medicinsortimentet og vil fremadrettet ikke længere kunne fremskaffes til akutkasserne/præeklampsikasserne/medicinskabene på de danske fødeafdelinger.

Alvorlige bivirkninger ved Magnesium intoxication i form af respirationsstop/hjertearytmier/hjertestop skal derfor fremadrettet behandles med Calciumgluconat:

10 ml Calciumchlorid a 0,5 mmol/ml givet langsomt iv skal erstattes af 20 ml Calciumgluconat a 100 mg/ml givet langsomt iv.

Læs mere

DSOG’s Arbejdsmiljøpris 2022

DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.

Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s Forårsmøde.

Der skal indsendes kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts 2022. Indsendes pr. mail til DSOG’s webmaster Malou Barbosa: webmaster@dsog.dk

Læs mere