Ny version af målbeskrivelsen - lille ændring med tilføjelse af u-kursusmodul i gynækologisk UL

Der vil komme en ny version af målbeskrivelsen gældende fra 1/12-2021. Ændringen går på, at vores dygtige kursister får en ekstra dag til at lære mere om gynækologisk ultralyd. Den dag lægges i tilknytning til kurset i benign gynækologi, som fremadrettet bliver på 4 dage. Ændringen er at finde i H9 Gynækologisk ultralyd samt under 3.5.2.1 Obligatoriske specialespecifikke kurser - kurset i benign gynækologi.

VH Anna Aabakke, formand for UU og Marie Søgaard, Hovedkursusleder

Læs mere

DSOG søger medlem til at indgå i arbejdsgruppe til udarbejdelse af retningslinje vedrørende tvangsfjernelse fra fødslen

Dansk pædiatrisk selskab er ved at opstarte udarbejdelsen af en retningslinje vedrørende tvangsfjernelse fra fødslen. Afgrænsningen går til efter beslutningen er taget og fokus er på den praktiske håndtering af "det gode forløb".

Er du interesseret i at indgå i gruppen, send venligst kort ansøgning samt CV til DSOG’s webmaster senest d. 3. oktober.

Læs mere

Obstetrisk kodemøde 2021

Endelig kan vi afholde nationalt obstetrisk kodemøde!

Kom til Rigshospitalet d. 4. november og hør spændende oplæg om blandt andet: kommende uddata-løsning for os brugere af obstetriske data, økonomi i sundhedsvæsnet, hyppighed af neonatal død, nyt fra DKF, og præsentation af forskningsprojekter.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding via link nederst i programmet

Læs mere

Delkursusleder søges til det specialespecifikke kursus: Kommunikation og Information

DSOG søger delkursusleder til det specialespecifikke kursus i kommunikation og information.

Vi søger en speciallæge i gynækologi/obstetrik med interesse for og dokumenteret erfaring med praktisk kommunikationstræning. Ansøger bør have erfaring med undervisning og formidling kombineret med et godt kendskab til målbeskrivelsen og organisatoriske evner. Den anden delkursusleder er fra region øst, og der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner, men alle er selvfølgelig meget velkomne til at ansøge!

Ansøgning:

Motiveret ansøgning inkl. CV mailes til: formand for UU Anna Aabakke (uuformand@dsog.dk)

Ansøgningsfrist: Søndag d. 3. oktober 2021

Læs mere

Styrelsen for patientsikkerhed afholder en virtuel temadag om patientsikkerhed for mødre og nyfødte 17. september

Styrelsen for patientsikkerhed afholder en virtuel temadag om patientsikkerhed for mødre og nyfødte i anledning af World Patient Safety Day.

Det er virtuelt, gratis og kræver ikke tilmelding.

Tidspunkt d. 17/9 fra kl. 9.30-15.35.

Det er et spændende program, bl.a. om angusta og sikre fødsler.

https://stps.dk/da/arrangementer/temadag-om-patientsikkerhed-for-moedre-og-nyfoedte,-17-september-2021/program-for-temadag-om-patientsikkerhed-for-moedre-og-nyfoedte,-17-september-2021/

Læs mere

DSOG´s Efteruddannelsesudvalg og FYGO kan med stor (gensyns-) glæde byde velkommen til Efterårsmødet 2021.

Vi byder velkommen til Efterårsmødet 2021 efter en længere COVID-19 pause. Som noget nyt afholdes mødet i år på en enkelt dag, som så til gengæld er udvidet lidt, men stadig slutter med vores traditionsrige middag og fest i Domus Medica.

Den røde tråd i år er ”Udfyldninger”, fra cyster og fibromer hos både den gynækologiske og den obstetriske patient, og hvordan vi tackler tuboovarielle abscesser, til diagnostik og behandling af uretrale udfyldninger. Et spændende indlæg bliver også de udfordringer fibromer i forbindelse med fertilitetsbehandling og under graviditet byder på, og hvordan de håndteres: skal vi behandle konservativt eller med kirurgi; og til slut et besøg i det oversete organ, placenta, hvor vi vil blive klogere på udredning og betydningen af de forskellige fund.

Midtvejs kommer vi også en spændende tur rundt om Generation YZ, både når vi mødes i generationerne som kolleger og medarbejdere, men ikke mindst i mødet med patienten, hvor vi kan blive udfordret.

Emnerne favner bredt, og vi håber at se jer alle; både gynækologer, obstetrikere og praktiserende speciallæger.

Et stort varmt på gensyn fra FYGO og EFU 😊

Se programmet her

Tilmelding

Læs mere

Hindsgavl gynækologisk guidelinemøde fejrer jubilæum

Så sker det endelig! Det som I alle sammen har ventet på – i 20 år!

Hindsgavl gynækologiske guidelines har 20 års jubilæum og det skal fejres:

Der bliver, traditionen tro, afholdt gynækologisk guidelinemøde på Hindsgavls Slot d. 10. - 11. september 2021, denne gang med ekstra spændende indslag samt en festmiddag ud over det sædvanlige fredag aften.

Hvis man, i denne anledning, ønsker at holde en festtale skal man koordinere dette med toastmaster Lotte Clevin inden den 20. august (mail til lotte.clevin@regionh.dk)

Kom og fejr med os, og bliv opdateret på den seneste viden indenfor gynækologiske guidelines. Vel mødt!

Mødet er for medlemmer af DSOG. Der vil blive mulighed for at følge mødet online, men med begrænset mulighed for at deltage i debatten.

For de hurtige er der early-bird pris ved tilmelding før d. 20. august.

Tilmelding foregår via Safeticket (Link)

Husk at angive om du ønsker at dele værelse og evt. hvem du ønsker at dele værelse med.

Se programmet her

Læs mere

DSOG, Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningen fælles seminar

DSOG har i samarbejde med Dansk Jordemoderfagligt Selskab og Jordemoderforeningen arrangeret et fælles seminar vedrørende “Kulturen i svangreomsorgen – jordemoderen og obstetrikerens møde med brugerne”

Formålet med dagen er skabe et fælles rum, hvor vores medlemmer kan få indsigt i og deltage i drøftelser om, hvordan handlinger, trods gode intentioner, kan føre til grænseoverskridende oplevelser, og at adfærd skaber kultur, som vi i fællesskab har et ansvar for at være bevidste om.

Dato Den 13. oktober 2021

Tid 10.00 – 16.00 (ca), med indskrivning og let morgenmad fra kl. 9.00

Sted Odin Havnepark, Lumbyvej 11, 5000 Odense C

Se programmet her

Tilmelding sker via dette link https://jordemoderforeningen.nemtilmeld.dk/214 senest fredag den 24. september kl. 12.00

Læs mere