Urinetown the muscial med Søren Brostrøm og Line Jensen på Østre Gasværk

Adskillige mennesker døjer med urininkontinens hver dag. Mange går en stor bue uden om trampolinen, andre skipper løbeturen, mens nogen helt bliver hjemme af frygt for, at det skal ende med en våd plet på bukserne, på en bekendts sofa eller på gulvet i supermarkedet. Og så er der lugten…

 Op mod hver anden danske kvinde har urininkontinens i en eller anden form. Og mændene er også ramt. Når man tænker på, hvor almindelig en tilstand urininkontinens er, fylder det alt for lidt i samfundsdebatten og samtalen omkring spisebordene.

Lad os ændre på det sammen. Vi inviterer jer indenfor bag Østre Gasværks ikoniske mure til en aften om tis og tabu. 

Søren Brostrøm er vært for aftenens arrangement, der vil byde på både en humoristisk og mangfoldig talk om tis de gale steder ved Line Jensen (@linejensen_illu) og Sebastian Lynggaard (@herligesvend) samt den awardvindende musical Urinetown: The musical.

Billetterne bliver sat til salg offentligt den 16. januar, men som DSOG medlem har du mulighed for at købe billet før. Hvis du ønsker at deltage, kontakt webmaster@dsog.dk

Stort tak til Louis-Hansen Fonden, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og K. Vinders Fond, som har støttet arrangementet finansielt og sikret dets gennemførlighed. 

Program:

17.00: Dørene åbner, forudbestil evt en lækker planteburger eller pokebowl.

18.00: Søren Brostrøm byder velkommen. Humoristisk talk ved Line Jensen (@line_jensen_illu) og Sebastian Lynggaard (@herligesvend)

19.30: URINETOWN: The musical

Mange hilsner,

Læge og forsker Karen Ruben Husby og kulturformidler Lærke Skærlund, initiativtagere til Tis og tabu på Østre Gasværk