Opslag til stillingen som Delkursusleder til det specialespecifikke kursus INTRAPARTAL OBSTETRIK.

Opslag til stillingen som Delkursusleder til det specialespecifikke kursus INTRAPARTAL OBSTETRIK.

Vi søger en stilling som delkursusleder til det specialespecifikke kursus intrapartal obstetrik.

Delkursuslederne refererer til hovedkursuslederen.

Samarbejdspartnere: Hovedkursusleder, DSOG’s uddannelsesudvalg, delkursusleder på samme kursus samt andre delkursusledere og undervisere.

Ansvarsområde: Planlægning, afvikling og evaluering af det specialespecifikke teoretiske kursus Intrapartal obstetrik. Løbende justering af kurset i forhold til indhold, metode og pædagogik.

I målbeskrivelsen (DSOG 2021) står følgende om det teoretiske kursus i Intrapartal obstetrik:

Mål: At sætte den uddannelsessøgende læge i stand til at forstå mekanismerne ved samt at håndtere normal og patologisk fødsel og puerperium; specielt baggrund for og håndtering af den komplicerede fødsel, igangsættelse af fødsel, stimulation og hæmning af veer, dystoci, tokolyse, hyperstimulation, ante- og intrapartal blødning, intrapartal fosterovervågning, smertelindring, uterinruptur, føtal asfyksi, CTG, skalp-pH, vacuumextraction, skulderdystoci, vaginal forløsning af UK, post partum blødning, perinealruptur, infektioner i graviditet, fødsel og puerperiet, maternel død, puerperale infektioner, perinatal audit, obstetrisk kodning og kvalitetssikring.

Varighed: 3 dage – 20 forelæsningstimer samt introduktion og diskussioner

Form: Eksternat.

Forberedelse: Gennemlæsning af udsendt kursusmateriale samt besvarelse af quiz (præ-test). 

Undervisningsform: Forelæsninger, teambaseret undervisning, simulationer i akut obstetrik og intrapartale cases, diskussioner samt færdighedstræning.

Indplacering i uddannelsesforløbet: indenfor de første 12 måneder. 

Krav til godkendelse: Aktiv deltagelse i kurset, tilstedeværelse > 90 % af kursustiden.

 

Arbejdsopgaver: Delkursuslederne har ansvar for det endelige kursusprogram og står for den praktiske afvikling af de enkelte kurser mht. lokaler, forplejning, undervisere, invitation af kursisterne, udsendelse af kursusmateriale og evaluering af kurset. Delkursuslederne har desuden ansvar for, at kursusbudgettet overholdes, og at der aflægges regnskab.

 

Kompetencer: Speciallæge i gynækologi/obstetrik. Interesse for og dokumenteret erfaring med obstetrik. Erfaring med undervisning, simulationsinstruktør og formidling kombineret med et godt kendskab til målbeskrivelsen og organisatoriske evner. Der tilstræbes delkursusledere fra forskellige regioner.

Start: Første kursus som delkursusleder er februar 2025.

For spørgsmål kontakt: Delkursusleder på det specialespecifikke kursus intrapartal obstetrik, Overlæge ph.d. Lise Brogaard (lbrj@clin.au.dk), Hovedkursusleder Lars Alling Møller (hovedkursusleder@gmail.com) og-eller Formand for Uddannelsesudvalget (UU) Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk).

I den motiverede ansøgning vil vi – udover din motivation for at søge stillingen – også gerne høre lidt om, hvad du mener at kunne tilføre kurset.

Motiveret ansøgning inkl. CV med beskrivelse af dine kompetencer i de 7 lægeroller mailes til formand for UU Anne Gamst (ANGCRI@rm.dk)

Ansøgningsfrist: 14. april 2024