Obstetriske guidelinemøde 2024 - tilmelding åben

DSOGs årlige Obstetriske Guidelinemøde ”Sandbjerg” afholdes torsdag 18. – lørdag 20. januar 2024
på Hotel Vejlefjord i Stouby-

Ved tilmelding afgiver deltageren samtykke til brug af de afgivne oplysninger i organisatorisk regi mhp. tilrettelæggelse og praktisk afvikling af guidelinemødet. 
Tilmelding og betaling sker via nemtilmeld.dk

Der er begrænsede pladser på mødet samt begrænsning på enkeltværelser. Pladser tildeles efter først-til-mølle princip. Vi forbeholder os retten - ved venteliste - at prioritere specialllægedeltagelse fra alle afdelinger samt guidelinegruppedeltagere. 

Der kan købes billlet til hele mødet eller enkelte dage. Angiv ved tilmelding, hvis du ikke deltager i alle måltider/overnatninger - vi gerne vil bidrage til at begrænse mad- og ressourcespild. 

Vær opmærksom på at der skal købes særskilt billet til frokost torsdag.

I løbet af mødet afholdes deltager-engagerende workshops og man deltager i én workshop (såfremt man har billet den pågældende dag) Hvis du har deltaget i udarbejdelsen af en guideline, bedes du angive hvilken, og du placeres om muligt i denne workshop. Hvis du ikke er med i en guideline, skal du vælge hvilken workshop, du vil deltage i. For at kunne sammensætte lige store grupper og med blandet geografi og erfaring, skal du vælge 3 workshops i prioriteret rækkefølge. Du får besked ca 1 måned før mødet, hvilken guideline-workshop du er kommet i.

Jordemoderforeningen er garanteret 2 pladser på mødet. Jordemødre, som deltager i en guideline, er garanteret plads på mødet den dag, hvor der er fremlæggelse - og såfremt der er plads får man mulighed for at deltage på hele mødet. 

Læger, der ikke er medlem af DSOG skal henvende sig til organisationskomiteen inden tilmelding.

Købte billetter kan refunderes tom. 6. december 2023, herefter ydes ingen refusion.

Spørgsmål rettes til Organisationskomitteen på tilmelding.ogl@gmail.com.