DSOG’s Arbejdsmiljøpris

DSOG’s arbejdsmiljøpris tilegnes en kollega eller en afdeling, som har gjort en forskel for det psykiske og/eller fysiske arbejdsmiljø på afdelingen eller i klinikken.

Indstillinger kan foretages af alle læger ansat indenfor specialet gynækologi og obstetrik. Ved indstilling af enkeltpersoner eller en afdeling vil der ved vurdering blive lagt vægt på hvilke særlige tiltag, mål, udførelse og engagement den/de indstillede har gennemført mhp. at forbedre arbejdsmiljøet. Desuden vægtes om indstillingen er foretaget af mere en én person.

Udvælgelsen foretages af DSOG’s bestyrelse blandt de indstillede og prisen overrækkes på DSOG’s forårsmøde.

Der skal indsendes en kortfattet, skriftlig indstilling som skal være bestyrelsen i hænde senest den 12.4.2017.

Indsendes pr. mail til DSOG’s organisatoriske sekretær Pia Ertberg: pia.ertberg.02@regionh.dk

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerhed søger sagkyndige rådgivere i gynækologi og obstetrik til tilsynsområdet

Arbejdet indebærer i vekslende omfang at:  
• Rådgive styrelsen i individuelle- og organisatoriske tilsynssager, herunder at foretage votering i sagerne  
• Deltage i udarbejdelsen af redegørelser, lovforberedelse, vejledninger, tilsynsplanlægning, udviklingsopgaver og generel rådgivning indenfor dit speciale  
• Deltage i arbejdsgrupper, udvalgsarbejde og lignende  
• Følge sundhedsforholdene og den faglige udvikling inden for dit speciale  
• Arbejdsopgaverne indebærer IKKE votering i klagesager  

Du vil som sagkyndig rådgiver i Styrelsen for Patientsikkerhed blive en aktiv del af styrelsen og indgå i enhedernes overvejelser om udvikling og strategi inden for dit speciale.

Læs hele jobopslaget her

Læs mere

Åbent brev til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

De danske hospitalsansatte speciallæger i obstetrik og gynækologi ønsker med denne skrivelse at understrege de udfordringer og problemstillinger de obstetriske og gynækologiske afdelinger kæmper med og som er italesat i kølvandet på klinikchef på Rigshospitalet, Morten Hedegaards, opsigelse.

Lige som de øvrige dele af sundhedsvæsenet er de gynækologiske og obstetriske afdelinger underlagt stigende krav til produktion og effektivisering, herunder det årlige krav om 2% effektivisering.

For det obstetriske og gynækologiske speciale har en række særlige forhold betydning, for at ressourcerne ikke slår til.

  • Landets fødesteder har i 2016 oplevet en stigning på mellem 8-20% i antallet af fødsler, uafhængigt af fødestedets størrelse og presset på fødeområdet vil vare ved i årene fremover. Iflg. Danmarks Statistik imødeser vi en stigning i antal fødende på omkring 20% frem mod 2025 svarende til omkring 72.000 fødsler mod 58.000 i 2015.
     
  • Landets fødegange har derfor brug for ekstra læge- og jordemoderhænder. Samtidig medfører det øget travlhed i de obstetriske ambulatorier med flere jordemoder- og lægekonsultationer, ultralydskanninger og rådgivning. Barsels- og svangreafdelinger har overbelægning og de samarbejdende specialer, neonatologi og anæstesiologi, udfordres af de affødte konsekvenser, herunder stigning i antallet af kejsersnit, svært syge mødre med brug for intensiv behandling og behandling af for tidligt fødte.
     
  • Imidlertid er det ikke kun den reelle stigning i antallet af fødende, der udfordrer ressourcerne. Der er påviseligt flere kronisk syge gravide, flere ældre gravide, flere svært overvægtige gravide mm. Derudover arbejder vi vedvarende i specialet med at forbedre tilbud til den gravide kvinde og det nyfødte barn. Føtalmedicinen udvikler sig markant og har bidraget til at nedbringe antallet af fødte med svære misdannelser og kromosomsygdomme, ligesom antallet af dødfødte er rekord lavt. Nye overvågningsmetoder og igangsættelse af fødsler på risikogravide har nedsat dødeligheden hos fostre i den allersidste del af graviditeten. Tiltag som umiddelbart er ressourcekrævende, men resultater som har stor betydning for familierne, såvel som samfundsøkonomisk.
     
  • Endelig belastes hele sundhedsvæsnet af et voldsomt stigende krav til dokumentation. Dette giver åbenlyst mindre tid til patientkontakt og fjerner fokus fra kerneopgaverne i sundhedsvæsnet.
     

Det er derfor tydeligt, at fødselsområdet er i rivende udvikling. Stigende pres, større volumen og den beskrevne kompleksitet påvirker det samlede obstetriske og gynækologiske speciale , hvor ressourceallokering, behandlingsgaranti og udredningsret i gynækologien er daglige udfordringer.

Det er særdeles glædeligt, at Danmark igen har et stigende fødselstal. En glæde vi så absolut deler. Det er vores håb, at vi får en fælles forståelse af de udfordringer, vi står overfor og sammen finder en varig løsning således, at vi fortsat kan sikre gode og trygge graviditets- og fødselsforløb for danske kvinder.

I håb om en konstruktiv dialog - på de obstetriske og gynækologiske speciallægers vegne.
 

Thomas Larsen, Formand & Hanne Brix Westergaard, Næstformand
Dansk Selskab for Obstetrik & Gynækologi

Kopi sendt til Formændene for Regionerne samt dagspressen.

Læs mere

Arbejdsmiljø og besparelser på landets fødegange

Nyheden om Klinikchef Morten Hedegaards afgang fra Rigshospitalet har i dag ramt den danske presse, hvor bl.a. Politiken har fokus på de bagvedliggende problemstillinger med dårligt arbejdsmiljø og besparelser på landets fødeafdelinger.

Læs Politikens artikel (30. november)
Hør interview med Morten Hedegaard i Radio24Syv Morgen (30. november)
Se indslag fra DR2 morgen med DSOG formand Thomas Larsen (30. november)
Artikel på TV2.dk om emnet (30. november)
Indslag på TV2 Nord om emnet (30. november)
Artikel i JP Aarhus om emnet (1. december)
Artikel på DR.dk om besparelserne (1. december)
Artikel på Berlingske om besparelserne (1. december)

Læs mere

Visions- og strategipapir

Bestyrelsen har på sit årlige strategimøde udarbejdet en strategisk platform. En strategiplan der tjener som bestyrelsens strategiske fundament. Planen skal sikre, at bestyrelsen har vedvarende og målrettet fokus på foreningens kerneområder, herunder en fast styring af de strategiske og konkrete målsætninger. Planen er således udover et arbejdspapir også en rettesnor og et styringsredskab med løbende evaluering og justering af målopfyldelse og tidsplaner. Herudover tjener strategiplanen det formål, at DSOG’s interesseområder står klart.
Bestyrelsen har et stærkt ønske om at DSOG er proaktiv inden for en lang række af disse områder. Strategiplanen skal sikre, at bestyrelsen har et offensivt fokus. Her er det nødvendigt, at skiftende bestyrelser arbejder kontinuerligt, således at vi over tid kan lykkes med de processer og projekter, som bestyrelsen sætter i værk, hvilket strategiplanen understøtter.

Vi håber I hver især får tid til at læse hele eller dele af dokumentet og hører meget gerne hvis der er input og forslag til dokumentet. Læs Visions- og strategipapiret.

På bestyrelsens vegne

Thomas Larsen
Formand for DSOG

Læs mere