Undervisningsudvalget

Undervisningsudvalget har det overordnede ansvar for planlægningen af den teoretiske del af speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Formand

Jeannet Lauenborg, Overlæge, ph.d.

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev
Privat: 
Mobil: 2225 2207
E-mail: lauenborg@dadlnet.dk

Øvrige medlemmer

Ninna Sønderby Lund, Reservelæge, Rigshospitalet - Ordinært medlem, FYGO - nsl@dadlnet.dk
Anja Kirstein, Udd. ansvarlig overlæge, Aalborg - Ordinært medlem - anjakirstein@dadlnet.dk
Anne Bundgaard, Afdelingslæge, Hvidovre - Ordinært medlem - anne_bundgaard@hotmail.com
Ina Houmann Jensen, Afdelingslæge, Aalborg - Ordinært medlem - inahoumann@gmail.com
Helle Kirkegaard, Reservelæge, Esbjerg - Ordinært medlem - hk_kirkegaard@hotmail.com
Marie Søgaard, Overlæge - Associeret medlem, Hovedkursusleder - mariesoegaard@dadlnet.dk
Inge Marie Møller, Overlæge - PKL, Nord Associeret medlem - Inge.Marie.Moeller@rm.dk
Jette Led Sørensen, Udd. ansvarlig overlæge - PKL, Øst Associeret medlem - jette.led.soerensen@regionh.dk
Dorthe Kolster, Udd. ansvarlig overlæge - PKL, Syd Associeret medlem - dorthe.kolster@rsyd.dk

Hovedkursusleder

Marie Søgaard, Overlæge, ph.d.
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev
Privat:
Nederste Torpenvej 3D
3050 Humlebæk
Telefon: 2894 7990
E-mail: mariesoegaard@dadlnet.dk

Kommissorium

Formål:

Undervisningsudvalget har det overordnede ansvar for at målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik og de specialespecifikke kurser samt forskningstræning er tidssvarende. UU arbejder for et højt niveau i uddannelsen af speciallæger under hensyntagen til forskelligheder lokalt, regionalt og nationalt.

Sammensætning:

Undervisningsudvalget (UU) er et stående udvalg (jf. DSOG ́s vedtægter § 15) og er sammensat af seks medlemmer, hvoraf mindst et medlem på valgtidspunktet skal være i uddannelsesstilling (§ 20.2). Medlemmerne vælges på DSOG ́s generalforsamling (§ 19.1). Udvalget konstitueres på førstkommende møde efter valget, hvor formanden for udvalget vælges blandt de ordinære medlemmer af UU. Udvalgets formand har møderet, men ikke stemmeret ved DSOG ́s bestyrelsesmøder (§ 14.2). Hovedkursuslederen (HKL) udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra Undervisningsudvalget, men er ansat af Sundhedsstyrelsen. Hovedkursuslederen er associeret til UU og deltager minimum en gang årligt i et af UU’s møder, men har ikke stemmeret med mindre han/hun samtidig er valgt medlem. Formændene for de regionale specialespecifikke råd/udvalg i uddannelsesregionerne Nord, Syd og Øst, samt hovedkursuslederen for forskningstræningen er associerede til UU og deltager som hovedregel i UU’s møder, men har ikke stemmeret med mindre den pågældende samtidigt er valgt medlem.

Undervisningsudvalget (UU) har følgende specifikke opgaver:

1. Målbeskrivelserne: Den specialespecifikke del udarbejdes af det videnskabelige selskab og godkendes af Sundhedsstyrelsen. UU har ansvaret for, at målbeskrivelserne for introduktions- og hoveduddannelsen til enhver tid er tidssvarende. Ved revision af målbeskrivelsen planlægges processen for udarbejdelse og godkendelse i samarbejde med DSOG’s bestyrelse. UU kan efter behov inddrage fagpersoner uden for udvalget.

2. Specialespecifikke kurser (U-kurser), herunder samarbejde med hovedkursuslederen: UU skal med udgangspunkt i kursusevalueringerne løbende sikre et tidssvarende fagligt og pædagogisk højt niveau der imødekommer kursusdeltagernes behov. Hovedkursusleder har i samarbejde med delkursuslederne og UU det overordnede ansvar for planlægningen af de specialespecifikke kurser i gynækologi og obstetrik i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 § 3 stk. 1 (25. oktober 2007). Hovedkursusleder og delkursusledere forestår indsamling af evaluering fra kursusdeltagerne efter hvert kursus. UU har sammen med hovedkursuslederen ansvaret for det pædagogiske indhold af U-kurserne samt løbende opkvalificering af delkursusledere. UU ansætter i samarbejde med hovedkursuslederen delkursusledere efter opslag.

3. Specialespecifikke regionale kurser for læger i speciallægeuddannelse: UU skal understøtte og sikre erfaringsudveksling i samarbejde med de regionale specialespecifikke råd/udvalg.

4. Den kliniske del af speciallægeuddannelse: UU skal følge kvaliteten af speciallægeuddannelsen via de eksisterende nationale evalueringsmetoder som inspektorbesøg og evaluer.dk. Udfald af relevante evalueringer af speciallægeuddannelsen fremlægges for UU af PKL. Såfremt der iværksættes yderligere evalueringsinitiativer forventes UU orienteret.

5. UU indgår i dialog med DSOG’s bestyrelse om udpegning af inspektorer.

6. Samarbejdspartnere: UU er på national plan samlende udvalg for aktører, som er involveret i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik.

7. Rådgivning - høring: UU er DSOG ́s ekspertorgan i spørgsmål, der vedrører speciallægeuddannelsen. UU er dermed forpligtet til at følge udviklingen nationalt og internationalt, holde DSOG’s bestyrelse orienteret herom og tage de nødvendige initiativer. UU skal rådgive og bistå bestyrelsen med udarbejdelse af høringssvar, der vedrører den lægelige videreuddannelse.

8. UU indstiller, efter opslag, kandidater til DSOG’s repræsentanter i de tre ansættelsesudvalg, til DSOG’s bestyrelse, der har det endelige ansvar for udpegning.

Kompetence:

UU har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger, der vedrører de specialespecifikke kurser (nedlægge delkurser, oprette nye, udskifte delkursusledere m.m.). UU ́s medlemmer kan deltage som observatører ved kurserne.

Årsrapport:

Udarbejdes forud for den årlige ordinære generalforsamling.

Økonomi:

DSOG afholder udgifterne til rejser og fortæring i forbindelse med udvalgets møder. Budgetrammen fastlægges på den årlige generalforsamling. Medlemmer af UU kan ad hoc ansøge DSOG om tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse i møder og kongresser inden for udvalgets arbejdsområder.

DSOG 8. april 2016