Kodelisten er opdateret november 2005
De obstetriske og føtalmedicinske kodelister
Nedenfor følger et udvalg af koder fra Sundhedsstyrelsens kodesamlinger som anbefales for at opnå en ensartet kodning både hvad angår udvalget af koder, definitioner og kriterier for anvendelsen. Definitioner og kriterier tager udgangspunkt i de nationale Sandbjerg guidelines.
Kodning inkluderer anvendelsen af en aktionsdiagnose for hver kontakt med sundhedsvæsenet:
- DZ34-35 for svangrekonsultationer ved ukompliceret graviditet
- DO-koder ved kompliceret graviditet, fødsel eller barsel
- DZ37 for barnet.
Aktionsdiagnosen for fødslen ligger i intervallet DO80-84.
Endvidere kan man efter behov kode bidiagnoser og tillægsdiagnoser, samt indgreb, undersøgelser og andre procedurer.
Visse oplysninger ved fødslen er obligatoriske: moders prægravide længde og vægt, paritet, gestationsalder, rygevaner, barnets vægt, længde, hovedomfang, abdominalomfang, placentas vægt, Apgar score efter 5 min, præsentation og flerfold.
Paritet angiver antallet af gennemførte graviditeter (>= 22 uger). Med andre ord: Før fødslen er overstået har den førstegangsfødende ikke født og er således ”para 0” . Efter fødslen er hun ”para 1” . Da fødselsregistreringen af den førstegangsfødendes fødsel finder sted efter fødslen skal hun registreres som ”para 1” .
Tankegangen ved kodning er at interventioner (indgreb og andre procedurer) skal begrundes ved en diagnose. Hvis relationen til interventionen skal bibeholdes skal indikationerne angives som tillægskoder til indgrebet – ellers mister man relationen ved overføring til LPR.
Hvor den tentative diagnose adskiller sig fra den bekræftede kan man kode den tentative diagnose som en tillægskode til DZ038, f.eks. DZ038 + DO459 (mistanke om abruptio placentae), og den bekræftede diagnose som sædvanligt (DO459). Når tentativ og bekræftet diagnose er ens skal diagnosen kun registreres én gang (dvs. som bekræftet diagnose).
Vi har ved valg af prioriterede koder lagt vægt på at de er klinisk og epidemiologisk betydende. Vi har desuden ved valg af kriterier for koder bestræbt os på at udvælge de alvorligste tilstande af en komplikation og kriterier der var lette at definere.
Kodelisten er oprettet i kvalitetssikringsøjemed og kan danne udgangspunkt for valg af kriterier til DRG.
De udvalgte definerede koder anbefales anvendt for at opnå en ensartet kodning med et begrænset antal koder, således at vi alle i fremtiden kan få løbende relevant feedback fra vores nationale register. Kodningen dækker de fleste patientforløb. Hvis der er andre sygdomme, tilstande og indgreb mv. der er væsentlige for forløbet skal disse kodes efter gældende principper. Sådanne koder kan findes på SKS-browseren på Sundhedsstyrelsens hjemmeside .
DSOG's arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetsudvikling og nomenklatur December 2005
