| Ordinær generalforsamling skal afholdes én gang årligt,
sædvanligvis i april. Mindst én måned før
den ordinære generalforsamling afholdes, skal der skriftligt
tilgå medlemmerne en opfordring til indenfor en fastsat frist
at indsende forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Indkaldelse med dagsorden til samtlige medlemmer skal ske med mindst
14 dages varsel. Alle medlemmer har adgang til generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen
indkalder hertil med mindst 14 dages varsel. Stemmeret har alle ordinære
medlemmer bosat i Danmark, Grønland og Færøerne
og som ikke er i kontingentrestance. Jfr. i øvrigt Selskabets
vedtægter. |