Personen bag navnet
Carl Max Wilhelm Wilms
Af Torsten Sørensen

Det såkaldte nefroblastom er et embryonalt karcinom, der er en af de hyppigste cancerformer hos børn. Det er en medfødt nyretumor, som hyppigst debuterer omkring to års alderen, og i 75 % af tilfældene inden fire år. Der diagnosticeres ca. otte børn med lidelsen om året i Danmark, og det svarer til ca. 18 % af maligne solide tumorer hos børn.
Klinisk præsenterer tumor sig ved en abdominal udfyldning, der opdages mere eller mindre tilfældig. Desuden kan der være hæmaturi, abdominale smerter og feber.

Tidligere var der tale om en dødelig sygdom, men med kemoterapi og nefrektomi er fem års overlevelsen nu omkring 90 % afhængig af tumors udbredelse.

Nefroblastomet kaldes også for nephroma embryonale, men er nok mest kendt som Wilms tumor efter den tyske patolog og kirurg Carl Max Wilhelm Wilms. Han blev født den 5. maj 1867 i den lille by Hünshoven i nærheden af Aachen ved den belgiske grænse. Faderen var jurist, og det var meningen, at Max Wilms skulle gå faderens fodspor, men efter blot et semester på jurastudiet, havde Wilms fået nok og besluttede sig til at læse medicin.

Han blev læge fra Bonns Universitet i 1890 og fortsatte herefter sine studier med fire års patologi i Giessen. Siden uddannede han sig inden for intern medicin i Köln i ca. to år og havde således en bred medicinsk uddannelse, inden han kom til Leipzig, hvor han gjorde tjeneste under den berømte professor Friedrich Trendelenburg.
I 1907 blev han udnævnt til professor i kirurgi ved universitetet i Basel, og i 1910 kulminerede hans karriere, da han fik stilling som professor ved Heidelbergs Universitet.

Max Wilms beskrives som en intelligent mand med en imponerende arbejdskapacitet og en meget dygtig kirurg. Han arbejdede hårdt for at klarlægge tumorcellernes patologi og udvikling. Og efter at have undersøgt et stort antal nyretumorer, mente han, at tumorcellerne allerede udvikledes i fosterlivet. Han mente, at tumorerne i nyrerne var udgået fra mesodermet, og at de primitive svulstceller ved modning kan imitere mesenkym og epitel. Heraf navnet renal blandingssvulst. Han publicerede sine resultater i en monografi fra 1899 med titlen Die Mischgeschwülste der Niere.

Max Wilms gjorde en betydningsfuld indsats både inden for frakturkirurgien og inden for den traumatiske hjertekirurgi. Han udgav en lærebog i kirurgi, som blev oversat til fem sprog, og den blev et vigtigt opslagsværk på kirurgiske afdelinger verden over.

I maj 1918 foretog Wilms en akut operation på en fransk krigsfange, som havde difteritis i larynx. Patienten blev rask, men Wilms var desværre blevet smittet under operationen og døde af difteri den 14. maj 1918 kun 51 år gammel.