Personen bag navnet
Alfred Baker Spalding
Af Torsten Sørensen

Inden ultralydundersøgelserne blev en del af den obstetriske hverdag, var det vanskeligt at konstatere, om et foster var dødt. Diagnosen blev ofte stillet, fordi moderen ikke længere mærkede liv, og fordi man ikke kunne påvise hjerteaktion hos fosteret.

I tvivlstilfælde måtte man tage et røntgenbillede af den gravides abdomen. Og hvis man på billedet så en forskydning af fostrets kranieknogler ind over hinanden, var det et sikkert tegn på, at fosteret ikke længere var i live.Dette røntgenologiske tegn på intrauterin fosterdød har navn efter Alfred Baker Spalding, selv om det faktisk blev beskrevet af D. A. Horner i et foredrag nogle måneder før Spalding gjorde det samme.

Begge læger publicerede deres foredrag, og det er bemærkelsesværdigt, at de to artikler blev publiceret uafhængigt af hinanden i to på hinanden følgende numre af tidsskriftet Surgery, Gynecology and Obstetrics – og denne gang var Spalding først. Hans artikel kom nemlig i juni 1922 og Horners en måned senere - i juli samme år. Begge læger beskrev tre tilfælde, men Horners arbejde handlede om røntgenundersøgelser i obstetrikken generelt, hvorimod Spaldings artikel alene handlede om de overskydende kranieknogler som tegn på, at fosteret ikke længere var i live. Og da Spaldings arbejde i øvrigt blev publiceret først, blev det Alfred Spalding, der lagde navn til tegnet på intrauterin fosterdød.

Alfred Baker Spalding blev født i Atchison i Kansas i USA den 19. juli 1874. Han læste medicin ved Stanford Universitetet i Californien i 1892 og blev færdig som læge i 1900 fra Columbia University i New York. Her tilbragte han nogle år, men da han fik stilling som underviser i obstetrik ved Sloane Maternity Hospital, vendte han tilbage til Californien.I 1909 fik han stilling som professor i obstetrik, og samtidig var han med til at grundlægge Maternity Hospital i San Francisco. Han var desuden lægelig direktør ved dette hospital fra 1904.

I 1911 tog Spalding orlov og rejste til Tyskland og Østrig for at studere gynækologisk patologi. Da han vendte tilbage, var han i mellemtiden blevet kaldet til et professorat i fødselsvidenskab ved Stanford Universitetet, hvor han tiltrådte i 1912. Og her gennemførte han en sammenlægning af universitetets lægeskole og med San Francisco Maternity Hospital. Desuden fik han den post-graduate uddannelse sat i system.

Alfred Spalding var ikke præget af stor humor. Tværtimod er han blevet karakteriseret som a sombre, serious man, whom God had failed to bless with a funny bone. Han led af en dyb depression i sine sidste år. Det betød, at han ikke længere var i stand til at passe sin private praksis. Og i 1934 måtte han også trække sig tilbage fra stillingen som professor ved Stanford Universitetet.

Spalding tilbragte sine sidste år alene in melancholy retirement. Han døde den 26. november 1942.