Personen bag navnet

William Smellie

Af Torsten Sørensen

Smellies håndgreb kaldes også for Veit-Smellies håndgreb. Men også andre fødselshjælpere har knyttet deres navn til manøvren, som i dag nok mest er kendt under navnet Mauriceau-Levrets håndgreb til fremhjælpning af sidstkommende hoved ved fødsel af et foster i underkroppræsentation: Fødselshjælperens ene hånd føres langs fosterets bugflade, og en finger indføres i fosterets mund for at flektere og dreje hovedet. Den anden hånd fatter gaffelformet om fosterets nakke og trækker frem på skuldrene, mens det hviler på fødselshjælperens underarm.

Et andet af Smellies håndgreb er indførelse af to fingre så højt som muligt i den fødendes rectum for på den måde at føre fosterets hoved over perineum i en vepause. Men Smellies navn er også knyttet fødetangen. Han konstruerede flere modeller og anbefalede, at fødetangen “should be so short in the handles that they cannot be used with such violence as will endanger the woman's life”. I øvrigt var han en mester i fødetangens anvendelse og var den første til at anvende tangen ved fastsiddende sidstkommende hoved ved sædepræsentationer.

William Smellie er en af de personer i fødselshjælpens historie, der har gjort en forskel. Og det er uden tvivl berettiget, når han et sted kaldes “one of the most important obstetricians of all times and countries”. Han blev født i 1697 i Lanark i det sydlige Skotland; man ved ikke meget om hans opvækst, men sandsynligvis gik han på latinskolen i sin fødeby med efterfølgende medicinsk mesterlære-uddannelse hos en læge i Glasgow.

I 1720 oprettede han et apotek i Lanark og begyndte at praktisere uden en egentlig medicinsk eksamen; først i 1745 fik han den medicinske doktorgrad fra Glasgow Universitet.

Ikke desto mindre praktiserede han i Lanark ind til 1739, hvor han især interesserede sig for fødselshjælp. Han førte optegnelse over alle sine tilfælde, og disse optegnelser dannede basis for hans afhandling.

I 1739 forlod han Lanark og slog sig ned i London for at lære mere om fødselshjælp. Og det var også af den grund, at han tilbragte nogle måneder i Paris. Men han var meget skuffet over det niveau, som fødselshjælpen havde i de to byer. Han vendte tilbage til London og etablerede en obstetrisk praksis i distriktet omkring Pall Mall. Selv skriver han, at da han havde anvendt den teknik, han havde lært af andre både i London og Paris, og derved havde mistet adskillige børn, “I began to alter my opinion, and consult my own reason”.

William Smellie begyndte at lave kurser for både jordemødre og medicinske studenter. Han konstruerede et fantom, hvor man kunne øve sig i obstetriske manøvrer. Han tilbød gratis fødselshjælp til ubemidlede kvinder, hvis han måtte tage en student med til fødslen for, at den pågældende kunne få praktiske færdigheder i fødselshjælp. Og snart var der et stort antal kvinder, der gerne ville være “teaching subjects” til gengæld for hans ekspertise og venlige hjælp.

Smellie var den første til at måle diameter conjugata i bækkenet, og han var den første, der interesserede sig for og beskrev fødselsmekanismen. Og hvordan fosterets hoved adapteres til fødselskanalen. Han var den første, der underviste i obstetrik på et videnskabeligt grundlag og udfærdigede regler for anvendelsen af fødetangen. Så det er nok med rette, at han er blevet kaldt grundlæggeren af fødselsvidenskaben i England.

William Smellie led af asthma, og i 1759 holdt han op med at praktisere og flyttede tilbage til Lanark, hvor han havde købt en ejendom. Her døde han den 5. marts 1763. Hans hustru Eupham Borland, som han var blevet gift med i 1724, overlevede ham i seks år; de havde ingen børn.