Personen bag navnet

Wilhelm Conrad Röntgen

Af Torsten Sørensen

Et blik i Klinisk Ordbog afslører, at røntgen tidligere var en enhed for eksposition af røntgen- og gammastråling. Nu er røntgen afløst af gray som enhed for absorberet strålingsdosis, men ordet røntgen indgår i mange andre ting. Bl.a. defineres et røntgenbillede som et billede, der er fremstillet ved hjælp af røntgenstråler, idet billedet dannes af de stråler, der gennemtrænger den undersøgte genstand eller person.

De såkaldte røntgenstråler er elektromagnetiske stråler med en bølgelængde på mindre end én nanometer. De blev opdagede af Wilhelm Conrad Röntgen, som selv kaldte strålerne for X-stråler, fordi han ikke rigtig vidste, hvorfra strålerne stammede.

Ordet X-ray anvendes stadig som betegnelse for røntgenstråler og røntgenbilleder i en lang række lande, bl.a. i det angelsaksiske sprogområde. Men både på dansk og tysk bliver strålerne kaldt for røntgestråler, selv om Wilhelm Röntgen var meget imod, at hans navn blev knyttet dertil.

Röntgen opdagede strålerne om aftenen fredag den 8. november 1895 på instituttet for fysik ved universitetet i Würtzburg. Ganske vist var den eksperimentelle forsøgsopstilling allerede klar året inden, men da Röntgen samtidig var rektor for universitet og måtte tage sig af administrative problemer, blev der en pause i forsøgene.

Den eneste officielle forelæsning, Röntgen holdt om sin opdagelse af strålerne, blev holdt den 23. januar 1896, hvor han viste et røntgenbillede af anatomiprofessor Albert von Köllikers hånd. Men forinden havde han indleveret en håndskrevet afhandling til det fysisk-medicinske selskab i Würtzburg med titlen Über eine neue Art von Strahlen (Vorläufige Metteilungen). Den afhandling blev publiceret, inden han havde præsenteret sin opdagelse af strålerne ved et møde i selskabet, som det ellers var sædvane.

Hans forsøgsresultater var så gennemarbejdet, at der - på trods af de tusindvis af artikler, der blev skrevet om emnet - ikke fremkom noget egentlig nyt den første halve snes år efter Röntgens opdagelse af strålerne.

Wilhelm Conrad Röntgen blev født den 27. marts 1845 i Lennep i Tyskland som enebarn af en købmand i tekstilbranchen. Moderen stammede fra en hollandsk sømandsfamilie. Som tre-årig flyttede han med sin familie til Appeldorn i Holland. I 1862 blev han optaget på den tekniske skole i Utrecht, hvorfra han senere blev udvist, fordi han blev beskyldt for at have lavet en karikatur af en af lærerne. Bortvisningen var uretfærdig, fordi en anden elev havde udfærdiget karikaturen.

I 1865 forsøgte han at blive optaget på universitetet i Utrecht for at studere fysik, men måtte opgive pga. mangel på de rigtige eksamensbeviser. I stedet blev han uden problemer optaget på universitetet i Zürich, hvor han forsvarede Ph.d.-graden i 1869. Samme år rejste han til Würtzburg og tre år senere til Strassburg. Her blev han professor i fysik i 1876; senere blev han kaldet til professor i samme fag i Würtzburg. Men i 1899 tog han imod en stilling som professor i Leipzig for at slutte sin karriere som professor i fysik ved universitetet i München. Her blev han, indtil han trak sig tilbage i 1920.

Röntgen var af natur meget tilbageholdende. Og da han som den første modtog Nobelprisen i fysik i 1901, var det usikkert, om han i det hele taget kom til prisoverrækkelsen. Det gjorde han nu, og han holdt også en elegant tale under middagen, men det lykkedes ham slippe for at holde den forventede Nobel-forelæsning. Desuden sagde han nej-tak til en bayersk udmærkelse; den ville ellers have betydet, at han havde kunnet knytte et von til sit navn.

Han publicerede et stort antal videnskabelig arbejder i det anerkendte tidsskrift Annalen der Physik . I adskillige byer blev gader og veje opkaldt efter ham, og listen over de hædersbevisninger, medaljer, æresdoktorgrader mv., han modtog, er alenlang.

I 1872 giftede han sig med Anna Bertha Ludwig, og da ægteskabet var barnløst adopterede de en pige tre år efter giftermålet. Wilhelm Röntgen døde fire år efter sin hustru af tyndtarmskræft den 10. februar 1923.