Personen bag navnet

Anders Adolf Retzius

Af Torsten Sørensen

Rummet mellem symfysen og vesica urinaria blev første gang beskrevet af den svenske anatom Anders Adolf Retzius i et arbejde fra 1849 med titlen Über das ligamentum Pelvoprostaticum oder den Apparat, durch welchen die Harnblase, die Prostata und die Harnröhre an den untern Beckenöffnung bestiegt sind. Og i 1858 foreslog den østrigske anatom Joseph Hyrd, at dette retropubiske rum skulle opkaldes efter den person, der første gang havde beskrevet det.

Ideen fængede, og hulheden - det prævesikale rum - er siden blevet kaldt cavum praeperitoneale retzii eller blot cavum retzii .

Anders Adolf Retzius blev født i Lund i Sverige den 13. oktober 1796. Faderen var professor i naturhistorie og kemi ved Lunds Universitet og forfatter til et vigtigt værk om den svenske fauna.

Inspireret af professoren i anatomi ved samme universitet studerede den unge Anders Retzius anatomi i Lund, ind til han som 19-årig rejste til København for at studere hos Ludwig Lewin Jacobson. Denne var en begavet og internationalt anerkendt sammenlignende anatom, som havde beskrevet og lagt navn til flere anatomiske strukturer, og som bl.a. havde konstrueret instrumenter til fjernelse af små blæresten.

Efter hjemkomsten fra København blev Retzius læge i 1819 fra Lunds Universitet på en afhandling om bl.a. de anatomiske forhold hos hajer og rotter. Og efter at have bestået et kursus i kirurgi ved Det Karolinske Institut i Stockholm, tilbragte han fire år som militærkirurg ved et husarregiment. Herefter blev han ansat som professor ved Den Veterinære Højskole i Stockholm.

På et møde om øjets anatomi viste Anders Retzius så stor viden, at lederen af Det Karolinske Institut senere sørgede for, at han kaldet til et professorat i human anatomi og fysiologi ved instituttet. Og i adskillige år varetog Retzius både denne stilling og stillingen ved Den Veterinære Højskole. Men da han i 1839 blev udnævnt til rektor ved Det Karolinske Institut, forlod han stillingen som professor ved veterinærhøjskolen.

Anders Retzius udgav ikke nogen større monografier. Men derimod publicerede han en næsten endeløs række af videnskabelige artikler ikke blot om anatomiske emner, men også antropologiske, idet han interesserede sig meget for antropologi. Hvor man tidligere havde inddelt menneskeracer efter hudfarve og geografiske tilhørsforhold, foreslog Retzius i 1842 en klassifikation, som var baseret på et cephalisk index. På den måde kunne man skelne mellem dolichocephale og brachycephale racer.

Retzius praktiserede aldrig som læge, men beskæftigede sig hele livet med videnskabeligt arbejde inden for antropologien og anatomien. Formentlig inspireret af Ludwig Lewin Jacobson indførte Retzius den sammenlignende anatomi i Sverige. Og selv om Det Karolinske Institut på den tid ikke uddannede læger, valfartede mange medicinstuderende fra Lund og Uppsala til Stockholm for at deltage i de kurser i anatomi, som Retzius afholdt.

I 1858 blev han valgt til præsident for Det Kongelige Videnskabernes Selskab i Stockholm og desuden modtog han mange ordner og hædersbevisninger for sin videnskabelige indsats. Han døde af en volvulus den 18. april 1860.