Rejseregler for arbejdsgrupper og stående udvalg:
September 2006
Arbejdsgrupper nedsat af DSOG, stående udvalg under DSOG og arbejdsgrupper til hhv. Gynækologiske (”Hindsgavl”) og Obstetriske (”Sandbjerg”) Guidelines har et årligt budget, der skal dække omkostninger til møder og transport.
Budgetteret forbrug:
Guideline-arbejdsgrupper: kr. 5.000,-Revision af tidl. godkendt Guideline: kr. 2.000,-
Undervisningsudvalg: kr. 40.000,-
Temadag: kr. 20.000,-
Føtalmedicinsk ekspertgruppe: kr. 20.000,-
DSOG/Jordemoderforeningen: kr. 7.500,-
Øvrige, herunder Styregrupper: kr. 15.000,-
Transportgodtgørelse ydes svarende til gældende km-takst eller DSB standard-billet + evt. taxa. I særlige/enkeltstående tilfælde, hvor transporttiden skønnes at kunne nedsættes væsentligt, kan man benytte fly.
Der ydes kun transportgodtgørelse mod relevante bilag (tog-billetter, taxa-kvitteringer, bro-billetter, færge-billetter, boardingcards m.v.) Alle billetter, også print-selv, skal datostemples af togfører/ved tjek-ind. Hvis man ønsker beløbet refunderet, inden rejsen foretages, må billetter og boardingcards efter rejsen indsendes til kassereren.
Arbejdsgrupperne/udvalgene er selv ansvarlige for, at budgettet overholdes og kan udpege en kontaktperson, der ca. en gang i kvartalet via e-mail vil få oplyst status for gruppen/udvalgets forbrug.
Refusionsskemaet sendes i udfyldt stand vedlagt alle relevante bilag til DSOG's kasserer:
Kassererens adresse fremgår af hjemmesiden under fanen ”bestyrelse”.