REFERAT
AF DSOG'S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING
torsdag
den 27. april 2000
Formanden bød velkommen.
38 af foreningens medlemmer var tilstede.
1. Valg af ordstyrer
Ordstyreren konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med selskabets vedtægter og således lovlig
2. Formandens beretning
Medlemstallet er 886, en stigning på 18 medlemmer siden sidste generalforsamling. Heraf er 804 ordinære medlemmer, øvrige medlemskategorier udgør 82 personer.
Følgende medlemmer er i årets løb afgået ved døden: Gunnar Olsen, København og Sven Sjøstedt, Linköping, Sverige.
I beretningsåret har følgende været medlem af bestyrelsen:
Der har været afholdt 9 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har derudover afholdt en temadag om subspecialisering og ekspertuddannelse.
Formanden har i ”Formandens klumme” løbende orienteret om afholdte møde- og bestyrelsesaktiviteter, herunder afgivne høringssvar.
Forårsmøde og generalforsamling. Sidste forårsmøde
var igen et ”normalt” forårsmøde af to dages varighed, da mødet året forinden,
af hensyn til NFOG-kongressen i Århus, blev afviklet som et én-dages møde. Om
fredagen var emnet ”Sig din mening – og slip godt fra det. Om omgang med
pressen og alt dens væsen” ved journalist Marianne Scheele og læge Peter Lund
Madsen. Selv om dette programpunkt var en glimrende opvarmning til
generalforsamlingen, deltog desværre kun 44 af selskabets medlemmer i
generalforsamlingen. Det beskedne fremmøde dæmpede dog ikke talelysten, og selv
om bestyrelsen havde afsat ekstra tid til generalforsamlingen, var tiden på ny
begrænset. Bestyrelsen fremlagde et notat om subspecialisering og
ekspertuddannelse og generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at afholde
en temadag om emnet. Denne blev afholdt den 1. november i Odense med et stort
fremmøde af selskabets medlemmer. Bestyrelsen fremlagde desuden en
strategiplan, der af forsamlingen blev accepteret som værende bestyrelsens
arbejdsgrundlag fremover. Det sidste punkt, bestyrelsen bad generalforsamlingen
tage stilling til var anvendelsen af FIGO 97 overskuddet. Generalforsamlingen
opfordrede bestyrelsen til at nedsætte en ”tænketank”, der på denne
generalforsamling skal fremlægge et forslag til anvendelse af overskuddet.
Dette vil
Anden dag på forårsmødet var tildelt aktuel forskning i gynækologi og obstetrik og præsenteret af en række af selskabets unge, lovende forskere. Brogaard-prisen for bedste foredrag gik til Christian Lodberg Hvas, Skejby Sygehus for foredraget ”Epilepsi og graviditet: Præterm fødsel og intrauterin væksthæmning”.
Forårsmødet i år måtte bestyrelsen desværre aflyse, da det viste sig, at det planlagte arrangement i Svendborg ikke kunne gennemføres. Tidsfristen var for kort til, at et nyt, tilfredsstillende møde kunne planlægges. Da ultralydsmødet her i Sønderborg var planlagt i den ”normale” week-end for DSOGs forårsmøde, valgte vi at lægge generalforsamlingen i tilslutning til dette møde. Jeg vil gerne takke arrangørerne i Sønderborg, fordi vi fik mulighed for at lægge generalforsamlingen i tilslutning til ultralydskurset.
Da der ikke har været en session i år med frie foredrag, må den nye bestyrelse afgøre, om Brogaard-prisen 2000 skal uddeles i forbindelse med efterårsmødet, eller om der skal uddeles 2 priser i 2001.
Efterårsmødet. Oven på festlighederne i 1998 i forbindelse med 100-års jubilæet var efterårsmødet i 1999 det traditionelle arrangement med et videnskabeligt møde, med emnet ”gynækologiske cancersygdomme”. Mødedeltagelse og diskussionslyst var stor, og mange synspunkter blev fremført omkring den fremtidige behandling af gynækologiske cancersygdomme. Jeg tror, at alle de tilstedeværende havde et stort fagligt udbytte af mødet.
Festen i forbindelse med efterårsmødet havde det maksimale antal deltagere, der er plads til i Domus Medica. Arrangementet blev en stor succes ikke mindst på grund af Agnete Vedsted-Jacobsens store indsats med planlægningen.
Emner, der ikke behandles i formandsberetningen omtales i
beretningerne fra de forskellige udvalg.
I henhold til foreningens vedtægter § 16 kan bestyrelsen nedsætte ad hoc udvalg eller arbejdsgrupper til varetagelse eller løsning af specifikke opgaver. Når den pågældende opgave er løst nedlægges arbejdsgruppen. Hvis funktionsperioden strækker sig ud over to år eller der er behov for at ændre udvalget til et ”stående udvalg”, jf. § 15 skal udvalgets kommissorium godkendes ved den næste generalforsamling. Bestyrelsen er blevet opmærksom på, at der er flere udvalg, der i henhold til vedtægterne enten skal nedlægges eller gøres permanente. Det er bestyrelsens intention, at dette bør gennemgås i den kommende bestyrelsesperiode med henblik på at fremlægge et forslag til næste generalforsamling.
Sundhedsstyrelsen har bedt region Nord om at udvide uddannelseskapaciteten med ca. 30%. DSOG genetablerede januar 1996 sin overvågningsgruppe, der i december 1996 publicerede ”Behovet for uddannelse af speciallæger i gynækologi og obstetrik”. Denne rapport blev sendt til de centrale sundhedsmyndigheder og regionale videreuddannelsesudvalg i de tre regioner. Region Nord foretog en fornyet analyse af speciallægebehovet i gynækologi og obstetrik og fandt, at behovet var ca. 30% højere end det af overvågningsgruppen beregnede antal. DSOG rettede på ny henvendelse til region Syd og Øst, men uden at man her foretog en tilsvarende analyse. I juni 1998 var repræsentanter fra DSOG til møde med Specialistnævnets Forretningsudvalg, der lovede, at man ville udvide uddannelseskapaciteten, men at man først ville rette henvendelse til region Syd og Øst for at bede regionerne foretage den analyse af speciallægebehovet, som region Nord havde udført. DSOG fik ikke nogen tilbagemelding, hverken fra regionerne eller Specialistnævn eller Sundhedsstyrelse. Efter et enkelt rykker til formanden for Specialistnævnet fik region Nord af Sundhedsstyrelsen tilladelse til at udvide uddannelseskapaciteten med de nævnte 30%. DSOG rettede atter henvendelse til region Syd og Øst, i håbet om at det positive udfald for region Nord kunne stimulere til en tilsvarende analyse i de to regioner. På nuværende tidspunkt har vi intet hørt fra region Syd og Øst.
DSOG finder det stærkt kritisabelt at videreuddannelsesudvalgene i de to regioner ikke ønsker eller formår at løfte denne opgave.
DSOG er af den opfattelse, at opbygningen med fagområder er en spændende nyskabelse, der giver mulighed for stor dynamik og tilpasning til udviklingen inden for gynækologi og obstetrik. Det vil i den sammenhæng være naturligt at følge de fagområder, der defineres i UEMS-regi, for vore specialers vedkommende som defineret af EBCOG.
Arbejdet i EBCOG kører støt og roligt videre. Uddannelsesprogrammerne for de hidtil tre definerede subspecialer (fagområder), gynækologisk onkologi, reproduktionsmedicin og føtal medicin, har været til udtalelse i de nationale selskaber endnu engang. DSOG har ikke haft yderligere kommentarer, men har naturligvis anvendt elementer herfra i selskabets forslag til subspecialisering og ekspertuddannelser.
Norden er stærkt repræsenteret i EBCOG. På sidste
councilmøde i november i Rom blev Rolf Kirschner, Norge indvalgt med stor
majoritet.
Bestyrelsen har arrangeret et DRG orienterings- og debatmøde i Odense på Hotel H.C. Andersen, mandag den 15. maj kl. 14-17. Til mødet er specialafdelingernes administrerende og kodeansvarlige overlæger indbudt.
Sidste år omtalte jeg, at den hysteroskopiske database var godkendt i Københavns Amt. Desværre gik det ikke helt så nemt med den uro-gynækologiske database, der i første omgang blev afslået, men som man fortsat arbejder på at få godkendt.
DACOVA / NOCOVA blev erklæret for nedlagt for senere at
blive forsøgt genåbnet. DSOG var af den principielle opfattelse, at det er mest
hensigtsmæssigt, at ovariecancer-databasen er på gynækologiske hænder.
DSOG er ikke interesseret i en række videnskabelige
selskaber, der rummer aktiviteterne i vore subspecialer (fagområder).
Bestyrelsen er af den opfattelse, at en opsplitning af moderselskabet, som er
set eksempelvis inden for interne medicin, vil svække vore to specialer og
subspecialerne vil næppe få den forventede gennemslagskraft over for de
centrale sundhedsmyndigheder. Bestyrelsen har derfor valgt at støtte et
initiativ fra den gynækologiske onkologiske arbejdsgruppe, der har foreslået
oprettelsen af et forretningsudvalg mellem vort speciale og patologi og
onkologi. Fra DSOG udgøres den første repræsentation af Lone Kjeld Pedersen,
Århus, Jens B. Knudsen, København og
Sandbjerg-møderne har udviklet sig til et landsdækkende forum for obstetriske retningslinier (guidelines). På Sandbjerg-møderne har alle specialafdelinger muligheder for at fremsætte afdelingens synspunkter og de udarbejdede guidelines præsenteres på DSOGs hjemmeside på internettet før de vedtages ved det næstfølgende møde.
Bestyrelsen er af den opfattelse, at disse guidelines er udarbejdet af en meget bred repræsentation af selskabets medlemmer og bør derfor kunne repræsentere selskabets holdning/rekommandation til de behandlede emner.
Bestyrelsen er samtidigt af den opfattelse, at vedtagelsen ét år senere kan medføre, at en rekommandation mister sin aktualitet. Vi vil derfor foreslå, at der efter hvert Sandbjerg-møde udarbejdes reviderede guidelines i henhold til diskussionerne på mødet. De reviderede guidelines publiceres på nettet senest to måneder efter Sandbjerg-mødet og alle DSOG-medlemmer har efterfølgende to måneder til at kommentere de foreslåede guidelines. Efter endelig redigering af arbejdsgruppen publiceres guideline’n på hjemmesiden som en DSOG-guideline.
Tilsvarende proces, mener vi, bør være gældende for emner behandlet på NOVO-mødet.
Bestyrelsen er bekendt med, at Bent Ottesen påtænker at etablere ”Sandbjerg-møder” for gynækologien, et initiativ vi hilser velkomment. Tilsvarende ”autorisation” bør naturligvis gælde for eventuelle gynækologiske guidelines.
DSOGs hjemmeside (www.dsog.dk) er blevet en vigtig informationsvej for
bestyrelsen. Siden redigeres af
Vi har desuden oprettet e-mail adresser til samtlige
specialafdelingers administrerende overlæger, hvis information skal formidles
med kort varsel. Denne mail adresseliste er opført på DSOGs hjemmeside. Hvis en
afdeling ikke er opført på denne liste, skal jeg venligst bede om, at man tager
kontakt til
Bestyrelsen blev på sidste generalforsamling opfordret til
at oprette en ”tænketank”, der på denne generalforsamling skulle fremsætte et
forslag til, hvordan overskuddet, der andrager ca. 4,3 mill. kr., skal
anvendes. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag ”Vedtægter for DSOG’s
FIGOfond”, der kommer til debat senere i dag. Forslaget fremlægges af formanden
for FYGO,
Bestyrelsen er af den opfattelse, at beløbet er så stort, at beslutningen vedrørende anvendelsen skal behandles, og senere vedtages, i forbindelse med en beslutningsdygtig generalforsamling i lighed med reglerne for vedtægtsændringer.
Status for ekspertuddannelserne i DSOG-regi er, at én læge har fået godkendt en ekspertuddannelse, syv læger er påbegyndt et ekspertuddannelsesforløb, mens tre læger har indsendt ansøgning til bedømmelse i DSOGs EXPU-udvalg. Ét uddannelsesprogram er afvist.
Bestyrelsen holdt den 1. november i Odense en velbesøgt temadag om dette emne. Der var repræsentation fra Amtsrådsforeningen, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og alle vore specialafdelinger. Mødet gav en udbytterig diskussion og har sandsynligvis startet en debat om søjleopdeling og subspecialisering i forskellige afdelingskategorier, funktionsbærende enhed vs. højt specialiserede enhed. En nyt element i debatten var betegnelsen ”fagområde” til erstatning af gren- eller subspeciale. Sundhedsstyrelsen meldte på mødet klart ud, at ansvar og definering af fagområde hørte ind under de videnskabelige selskaber. Dette giver, efter DSOGs mening, en dynamisk specialestruktur med stor tilpasningsevne til en hastig teknologisk udvikling. Autorisationsretten til grundspecialerne skulle fortsat tilhøre Sundhedsstyrelsen, medens et fagområdes autorisation skulle ligge hos det videnskabelige selskab. Blandt andet dette punkt har siden, i Speciallægekommissionen, jf. dette punkt, givet en del uoverensstemmelse, da en autorisation givet af et videnskabeligt selskab ikke tæller internationalt, med mindre autorisationsretten, som anført, er uddelegeret af sundhedsmyndigheden.
Arbejdet med at revidere lands- og landsdelsfunktionerne er påbegyndt. Bestyrelsen efterlyste kommentarer / nye behandlingstiltag fra samtlige afdelinger i forbindelse med udarbejdelsen af første oplæg til Sundhedsstyrelsen. Dette oplæg blev offentliggjort på nettet. Der var ikke nogen ”revolutionerende” ændringer, men vi forsøgte at få de benigne mamma-sygdomme inkluderet i det gynækologiske speciale, men dette vakte dog en vis modstand, men ikke en afvisning. Den endelige formulering kendes endnu ikke.
Under specialebeskrivelsen ønskede bestyrelsen indført, at ”undersøgelse og behandling af volds- og voldtægtsramte kvinder” er et gynækologisk interesse- og ansvarsområde. Dette blev pure afvist, men det kom frem, at det alene var en politisk beslutning. Vi har dog ikke opgivet, at få dette vigtige område synliggjort som en del af vort ansvarsområde.
Det uro-gynækologiske fagområde havde fået en øget opmærksom fra Sundhedsstyrelsen, der har ønsket punktet uddybet og præciseret dels på basisniveau, dels på lands- landsdelsniveau; en præcisering, der gælder både diagnostik og terapi.
Som et nyt lands- landsdelsområdeområde blev avanceret endometriosebehandling introduceret. Herved forstås den ekstensive kirurgi ved udbredt endometriose og retroperitoneal kirurgi. På nuværende tidspunkt synes der at være basis for et øst- og vestdansk center med ca. 100 patienter hver.
Vi har i år forsøgt at reducere udgifterne til afholdelse af bestyrelsesmøder ved at holde ca. 25% færre bestyrelsesmøder, idet rejseudgiften er en ikke ubetydelig post. Desværre har det været en næsten umulig opgave, da arbejdsopgaverne støt og roligt udvides, ikke mindst på grund af arbejdsopgaver fra de centrale sundhedsmyndigheder. Resultatet har været nogle alt for lange dagsordener med alt for kort tid til den tilstrækkelige debat. Dette er ikke en holdbar løsning. Jeg vil derfor opfordre den nye bestyrelse til at holde det nødvendige antal møder, om nødvendigt også som week-end møder med den deraf øgede belastning af DSOGs finanser. Jeg mener, medlemmerne må være nødt til at acceptere dette, hvis man ønsker den høje kvalitet, der hidtil har kendetegnet DSOGs arbejde, fortsat.
Der er imidlertid også et andet aspekt af denne sag. Jeg har tidligere, også i sidste års formandsberetning, givet udtryk for en tiltagende bekymring over arbejdspresset for de af selskabets medlemmer, der aktivt deltager i udvalg, arbejdsgrupper, bestyrelse etc. etc.
Dette har blandt andet givet sig udtryk i, at et enkelt bestyrelsesmedlem har valgt at forlade sin post ”før tid”. Jeg vil gerne endnu engang råbe ”vagt i gevær”! Vor kliniske dagligdag rationaliseres og effektiviseres mere og mere, hvilket vi stort set ikke har nogen indflydelse på. Samtidig øges mængden af arbejdsopgaver pålagt af Sundhedsministerium og Sundhedsstyrelse. Som eksempel kan jeg nævne arbejdet med DRG grupperingerne, obstetrisk- og gynækologisk kodevejledning, hvor man fra Sundhedsstyrelsen har anmodet om, at alle selskaber laver et landsdækkende kodesekretariat hvortil Styrelse og alle kliniske afdelinger kan henvende sig ved problemer. Samtidig blev det oplyst, at der ikke var nogen økonomisk kompensation!
Da man sidst bad om to repræsentanter til en arbejdsgruppe, blev det meddelt, at der ikke kunne ydes økonomisk kompensation, men at rejseudgifter blev refunderet i henhold til statens takster. Som det sikkert er de fleste bekendt, er disse minimale. Der er således kun de amtslige sygehusejere og vor egen fritid til at finansiere dette arbejde for Staten! Hvilke andre erhvervsgrupper, tror I, ville gøre dette enorme arbejde gratis?
Hvis vi ikke gør opmærksom på disse problemer, bliver det tiltagende surt at deltage i arbejdet i DSOG-sammenhænge uden den fornødne økonomiske kompensation fra de myndigheder, der bestiller arbejdet. Det bliver sværere og sværere at rekruttere læger til disse vigtige opgaver, som skal udføres af DSOG, hvis vi vil bevare vores indflydelse. Jeg har opfordret formanden for Dansk Medicinsk Selskab til at gøre opmærksom herpå i Speciallægekommissionen, da alle selskaber kæmper med de samme problemer. Vi er endda et af de store selskaber med mange medlemmer til at fordele opgaverne på. Jørn Nerup har lovet at arbejde på at få det indføjet i Speciallægekommissionens rapport. Hvis det ikke lykkes vil jeg opfordre den nye bestyrelse til fortsat at gøre opmærksom på problemet, da det kun forekommer rimeligt, at de myndigheder, der efterspørger en ydelse også deltager i finansieringen.
Lad os sammen arbejde for, at det vigtige foreningsarbejde, der udføres for de centrale myndigheder også honoreres passende af de rekvirerende instanser, så DSOG arbejdet ikke ender med at blive en sur pligt i en travl hverdag, men fortsætter med at være et inspirerende forum at lægge en arbejdsindsats.
Formandsberetningen blev herefter diskuteret:
Vedrørende land-landsdelsfunktioner mente Katrine Sidenius, at det var vigtigt at holde fast i, at vold og voldtægt mod kvinder er et gynækologisk ansvarsområde, og opfordrede bestyrelsen til at genoptage diskussionen herom med Sundhedsstyrelsen.
Vedrørende Sandbjeg-guidelines mente Katrine Sidenius
og
De stående udvalg havde alle aflagt skriftlig beretning, som har været trykt i et tidligere nummer af medlemsbladet.
Undervisningsudvalget.
På temadagen blev alle orienteret om at alle kurserne undtagen operativ gynækologi, kommunikation og forskningsmetodologi i princippet ville blive nedlagt og nye delkursusledere ville blive udpeget.
Overordnede principper for U kurser vil være:
o at den teoretiske undervisning i hele specialet dækkes og at overlapninger mellem emner i videst muligt omfang undgås.
o at hvervet som delkursusleder fremover bliver tidsbegrænset. Ud fra den nuværende hyppighed af kurserne , bliver perioden på ca. 5 år.
o Kursuslederne udpeges af UU. Genudnævnelse kan finde sted
o at der udpeges 2 delkursusledere til hvert kursus, om muligt en yngre og en ældre med specialviden inden for kursets hovedområde og så vidt det er muligt fra forskellige regioner (øst, vest eller syd).
o at der tilstræbes en rimelig fordeling af delkursuslederne mellem de forskellige universitetssygehuse, men at det afgørende er at de enkelte delkursusledere er særlig videnskabelig eller klinisk aktiv indenfor det pågældende område.
o at kurserne afholdes i lokaler der er velegnede til undervisning ( og ikke nødvendigvis på sygehuset og ej heller nødvendigvis lige der, hvor delkursuslederen arbejder. Som eksempel kan nævnes at Perinatalkurset afholdes på Ålborg Kunstmuseum)
o Sundhedstyrelsens krav om anonym evaluering af kursisterne efterkommes og at skriftlige "nye" evalueringsmetoder anvendes
Kurserne vil omfatte følgende emner:
Kommunikation/information 10 timer Århus
Forskning og kvalitetsudvikling 12timer Århus
Obstetrik 25 timer Aalborg
Føtal medicin 16 timer Kbh
Infertlitet 16 timer Kbh
Gynækologi 1
(Blødningsforstyrrelser og benigne ovariecyster) 16 timer Odense
Gynækologi 2 (Hospitalsgynækologi) 16 timer Kbh
Gynækologisk onkologi 16 timer Kbh
Gynækologisk urologi 10 timer Kbh
Udvalget for obstetrisk kvalitetsudvikling og obstetrisk
og gynækologisk nomenklatur.
§ 14 -vurderinger 1999: Kim Toftager havde fremsendt følgende, som blev læst op:
I alt er 31 sager vurderet.
I ét tilfælde blev §14-anerkendelsen afslået af to årsager: Ansøgeren opfyldte ikke kravet om ansættelse på mindst to afdelinger, hver af mindst 1 års varighed. Derudover havde ansøgeren stort set kun været ansat på universitetsafdeling (hvor den ansøgte overlægestilling var på centralsygehus). Den ene af de to krævede ansættelser skal have været på en afdeling af samme karakter, som den ansøgte (i følge det gældende regelsæt gælder dette nu begge veje).
I tre tilfælde godkendtes §14 anerkendelsen under forudsætning af, at anerkendelsen kun var gældende i forhold til en konkret stilling ( i det gældende regelsæt vurderes en ansøger altid i forhold til en konkret stilling). Derfor kan der slækkes på kravene til uddannelse generelt, hvis ansøgeren i øvrigt har et - til den pågældende stilling - særligt kvalificerende uddannelsesforløb. Ansøgeren må blot være klar over, at han/hun - såfremt de generelle krav ikke er opfyldt - ikke senere umiddelbart kan forvente at blive kendt §14-kvalificeret til en anden stilling.
Arbejdsgruppe vedrørende vold og voldtægt mod kvinder: Katrine Sidenius berettede følgende:
Arbejdsgruppen blev nedsat i foråret 1999 og har holdt sit første møde i maj 1999. Der har i alt været afholdt 4 arbejdsgruppemøder.
Den
05.11.99 blev der afholdt et heldags temamøde om vold og voldtægt mod kvinder.
Der deltog 39 personer, heraf 30 gynækologer. Gynækologerne repræsenterede 18
gynækologiske afdelinger, og der var 2 fra gynækologisk speciallægepraksis.
Der har i medlemsblad nr. 4 og nr.
5 i 1999 og nr. 1 i år 2000 været bragt information om emnet og gruppens
arbejde og desuden referat fra mødet den 05.11.99.
Desuden har der i Ugeskrift for Læger nr. 12 fra i år været en artikel om ”Integrerede behandlingstilbud til volds- og voldtægtsofre”, som var DSOG’s indlæg, da de videnska-belige selskaber blev opfordret til at skrive om et fremskridt, der var sket indenfor specialet. Der var indlæg fra i alt 16 specialer.
En artikel om ”Hvad ved vi om
omfanget af vold mod kvinder i Danmark”, skrevet af Karin Helweg-Larsen og
Helle Christina
Der er etableret et nationalt behandlings- og videnscenter på Rigshospitalet fra den 1. marts 2000. Der er normeret 2 gynækologstillinger, - 1 overlæge og 1 afdelingslæge. Desuden er der en tilkaldevagtordning af 8 speciallæger i gynækologi og obstetrik.
I forbindelse med gynækologiske afdelinger er der foruden på Rigshospitalet også undersøgelser i Odense og Kolding.
I forbindelse med skadestuen er der etableret ordninger i Århus, Ålborg og Næstved.
Fremtiden: Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for, at den fortsat mødes.
Vi håber på, at DSOG vil lave 2 eller 3-dags kurser for gynækologer om emnet både teoretisk, men også en praktisk oplæring i at indsamle den retslige dokumentation og i at formulere en erklæring, som kan bruges i en retssag.
Vi vil derfor bede om, at der bliver afsat midler på budgettet til denne aktivitet.
Afdelingslæge Katrine Sidenius, KAS Glostrup (formand)
Afdelingslæge
Overlæge
Overlæge Hanne Wielandt, Odense Universitetshospital
Afdelingslæge Beth Lilja Pedersen, Hvidovre Hospital
Reservelæge Helle Christina
Overlæge
Overlæge Peter Jacob Hornnes, Rigshospitalet
Speciallæge
Afdelingslæge Katrine Sidenius, KAS Glostrup
fra juni 2000, RH, (formand)
Overlæge
Overlæge
Overlæge Kirsten Hervert Pedersen, Fredericia
Hospitalslæge fra Odense
Afdelingslæge
Afdelingslæge Beth Lilja Pedersen, Hvidovre Hospital
Overlæge
Overlæge Peter Jacob Hornnes, Rigshospitalet
Reservelæge Helle Christina
Overlæge
Praktiserende speciallæge
4. Aflæggelse af revideret regnskab, fremlæggelse af næste
års budget og fastlæggelse af kontingent.
Kasseren Agnete Vedsted Jacobsen fremlagde følgende regnskab:
INDTÆGTER.
|
|
1998 |
budget 1999 |
1999 |
|
Kontingenter |
281.231 |
404.375 |
593.452 |
|
Medlemsblad |
143.651 |
150.000 |
99.282 |
|
Kursusaktivitet |
43.201 |
- |
- |
|
|
|
|
|
|
Indtægter i alt |
4.303.386 |
554.375 |
692.734 |
UDGIFTER.
|
|
1998 |
budget 1999 |
1999 |
|
Bestyrelsen |
192.677 |
200.000 |
101.122 |
|
Efteruddan. udv. |
62.073 |
30.000 |
11.315 |
|
Undervisning.udv |
12.428 |
20.000 |
23.513 |
|
Nomenklatur-udv |
13.931 |
15.000 |
5.877 |
|
Andre udvalg og Referencegrupper/
arbejdsgrupper |
84.931 + 47.792 132.723 |
75.000 + 70.000 145.000 |
111.070 |
|
EBCOG |
44.536 |
50.000 |
46.740 |
|
Sandbjerg |
|
|
52.331 |
|
Temadage |
|
- |
112.952 |
|
IALT |
458.368 |
460.000 |
464.920 |
INDTÆGTER / UDGIFTER.
|
|
1998 |
budget 1999 |
1999 |
|
INDTÆGTER |
468.083 |
554.375 |
692.734 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
|
Internationale
organisationer |
25.197 |
30.000 |
26.633 |
|
Møde, rejse og
kursusudgifter |
452.491 |
460.000 |
463517 |
|
Administration |
122.953 |
150.000 |
196.537 |
|
Afskrivninger |
10.585 |
10.000 |
16.252 |
|
Finansiering |
117.356 |
100.000 |
157.162 |
|
RESULTAT |
|
|
146.957 |
INDTÆGTER, budget.
|
|
1998 |
budget 1999 |
1999 |
budget 2000 |
|
Kontingenter |
281.231 |
404.375 |
593.452 |
600.000 |
|
Medlemsblad |
143.651 |
150.000 |
99.282 |
100.000 |
|
Kursusaktivitet |
43.201 |
- |
- |
|
|
|
|
|
|
|
|
Indtægter i alt |
4.303.386 |
554.375 |
692.734 |
700.000 |
UDGIFTER, budget.
|
|
1998 |
budget 1999 |
1999 |
budget 2000 |
|
Bestyrelsen |
192.677 |
200.000 |
101.122 |
200.000 |
|
Efteruddan. udv. |
62.073 |
30.000 |
11.315 |
35.000 |
|
Undervisning.udv |
12.428 |
20.000 |
23.513 |
30.000 |
|
Nomenklatur-udv |
13.931 |
15.000 |
5.877 |
15.000 |
|
Andre udvalg og Referencegrupper/
arbejdsgrupper |
84.931 + 47.792 132.723 |
75.000 + 70.000 145.000 |
111.070 |
140.000 |
|
EBCOG |
44.536 |
50.000 |
46.740 |
50.000 |
|
Sandbjerg |
|
|
52.331 |
15.000 |
|
Temadage |
|
- |
112.952 |
120.000 |
|
IALT |
458.368 |
460.000 |
464.920 |
540.000 |
INDTÆGTER / UDGIFTER,
budget
|
|
1998 |
budget 1999 |
1999 |
budget 2000 |
|
INDTÆGTER |
468.083 |
554.375 |
692.734 |
700.000 |
|
UDGIFTER |
|
|
|
|
|
Internationale
organisationer |
25.197 |
30.000 |
26.633 |
30.000 |
|
Møde, rejse og
kursusudgifter |
452.491 |
460.000 |
463517 |
540.000 |
|
Administration |
122.953 |
150.000 |
196.537 |
150.000 |
|
Afskrivninger |
10.585 |
10.000 |
16.252 |
15.000 |
|
Finansiering |
117.356 |
100.000 |
157.162 |
150.000 |
|
RESULTAT |
|
|
146.957 |
115.000 |
Regnskabet blev taget til efterretning,
Budget for året 2000 blev vedtaget med uændrede kontingentsatser.
Der blev dog fra forsamlingen udtrykt, at bestyrelsen bør stille sig meget velvillige overfor en ansøgning om midler til etablering af et ”gynækologisk Sandbjerg-møde”.
5.
Revisorernes bemærkninger
Revisorerne havde
ingen bemærkninger til det fremlagte regnskab.
6. Forslag til sagsbehandling fra bestyrelsen og medlemmerne.
Der var fremsendt et forslag til behandling, nemlig et forslag fra arbejdsgruppen, som havde haft til formål at komme med forslag til anvendelse af FIGO97 overskuddet.
Arbejdsgruppen fremsatte et forslag til vedtægter for en FIGO97 fond.
Efter nogen diskussion vedtoges følgende formulering:
§ 1.
DSOG’s FIGOfond, der er stiftet af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, er en selvstændig og selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune.
§ 2.
Fondens formål er at yde støtte til faglig dygtiggørelse og udvikling af kommende og nuværende speciallæger i gynækologi og obstetrik. Støtten ydes til områder som ikke normalt er dækket af aftaler og overenskomster og som fremgår af § 7.
§ 3.
Fondens midler baseres på overskuddet fra FIGO-kongressen 1997 samt renteafkast herfra.
Fondens samlede midler forventes brugt over ti år fra stiftelsen i år 2000.
§ 4.
Fondens midler anbringes efter de i lovgivningen indeholdte regler og i øvrigt efter retningslinier, der fastsættes af bestyrelsen.
Fondsmidlerne skal til stadighed holdes fuldstændig adskilt fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi’s midler.
Alle konti hos pengeinstitutioner, giro o.l. skal lyde på Fondens navn, og eventuelle værdipapirer skal noteres i Fondens navn.
§ 5.
Fonden administreres af en bestyrelse bestående af ni medlemmer, som alle vælges af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi’s generalforsamling.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en toårig periode, pånær hvad fremgår af stk. 2.
Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Til den første bestyrelse, der vælges samtidig med ikrafttrædelse af disse vedtægter, vælges fire medlemmer for to år og fem medlemmer for tre år.
Stk. 3. Det er intentionen at bestyrelsens medlemmer afspejler bredden i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi’s medlemsskare.
Stk. 4. Fondsbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger af sin midte en formand, som skal være speciallæge og medlem af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og en næstformand.
§ 6.
Beslutning om tildeling af støtte fra fonden træffes ved møde i fondsbestyrelsen. Er der ikke enighed i bestyrelsen træffes afgørelser ved almindelig flertal i den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen fastslår inden behandling af en given ansøgning om der skønnes at være inhabilitet blandt bestyrelsens medlemmer. Er dette tilfældet deltager det/de givne medlem/mer ikke i behandlingen af den pågældende ansøgningssag.
Fonden tegnes udadtil af formanden og endnu et bestyrelsesmedlem i forening, Fonden kan meddele den for den daglige administration nødvendige prokura, enkel eller kollektiv.
§ 7.
Medlemmer af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi er berettiget til at søge støtte, eller indstille at der gives støtte, fra fondsmidlerne til følgende hovedområder:
· Udlandsophold / studieophold
· Kurser (ikke kongresser), specielt udenfor Danmark
· Ulandsrelaterede projekter / arrangementer
· Efteruddannelse, specielt udenfor Danmark
· Kursusarrangementer i Danmark, specielt med henblik på dækning af udgifter for at kunne bringe udenlandske lærerkræfter til Danmark.
Stk. 2. Fondsbestyrelsen fastsætter støttens omfang under hensyntagen til de prioriterede støtteområder og den samlede årlige udbetaling fra fonden.
Stk. 3. Fondsbestyrelsen fastsætter som minimum to årlige ansøgningsfrister og er ansvarlig for løbende annoncering af disse og ansøgningskriterierne i medlemsbladet for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
Stk.4. Fondsbestyrelsen skal indhente dokumentation for anvendelsen af de tildelte støttebeløb i form af regnskab fra den enkelte modtager af fondsstøtte.
§ 8.
Fonden har kalenderåret som regnskabsår.
Årsregnskab udarbejdes af statsautoriseret revisor og underskrives af fondsbestyrelsens medlemmer og fremlægges til orientering på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis ordinære generalforsamling.
§ 9.
Fondsbestyrelsen aflægger mundtlig og / eller skriftlig beretning til godkendelse på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis ordinære generalforsamling.
§ 10.
Ændring af Fondens vedtægter og beslutning om Fondens ophør træffes af generalforsamlingen i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi efter samme retningslinier som er gældende for vedtægtsændringer i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
I tilfælde af ophør tilfalder fondsmidlerne Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
Dette forslag skal nu efter vedtægterne genfremsættes på en ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med efterårsmødet 2000.
Der var imidlertid kun 3 stemmer for dette forslag, som derfor ikke kunne vedtages.
7.
Valg af formand
8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen kommer herefter til at således ud:
9. Valg af udvalgsmedlemmer, revisorer og repræsentanter for selskabet
Undervisningsudvalget: Anne Catrine Shalmi og
Udvalget ser herefter således ud:
Efteruddannelsesudvalget: Alle medlemmer af udvalget var på valg og alle ønskede at genopstille. Alle blev valgt med akklamation
Udvalget består herefter af: Inger Stornes (formand),
For at hindre at udvalget kan udskiftes helt ved en kommende generalforsamling, blev det vedtaget at udvalget selv finder ud af, hvilke personer, der denne gang kun blev valgt for et år.
Udvalget for obstetrisk kvalitetsudvikling og
obstetrisk/gynækologisk nomenklatur: Jørgen Berthelsen, Aksel Lange og
Udvalget består herefter af:
§14-kontakt personer: Kim Toftager var ikke på valg
og fortsætter endnu en valgperiode.
Tilforordnede specialist nævnet (valgperiode 4 år):
ingen var på valg, og de tilforordnede er: Lone Mouritsen,
DMS’ repræsentantskab: DSOG har 9 pladser. Udover
medlemmer af bestyrelsen har Elinor Helmuth, Aksel Lange og
Revisorer: Astrid Højgaard var på valg, ønskede genvalg og blev valgt med akklamation. Udover Astrid Højgaard er John Dræby Kristiansen revisor.
Vurderingsudvalget:
10. Eventuelt
Generalforsamlingen tilkendegav, at bestyrelsen bør overveje hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at afholde kun ét selskabsmøde om året.
referent dirigent