Personen bag navnet

Edoardo Porro

Af Torsten Sørensen

I et foredrag i Royal Medical and Chirurgical Society foreslog den engelske professor James Blundell i 1823, at man fjernede uterus i tilslutning til et kejsersnit. Han havde selv udført indgrebet flere gange på kaniner, og det var hans tanke, at man måtte kunne undgå alvorlige operationskomplikationer ved simpelthen at fjerne livmoderen. Men Blundell 's samtidige fandt, at "the idea was so outré, as scarcely to require a thought " .

Ikke desto mindre blev indgrebet taget op af Edoardo Porro i 1876 og blev på det tidspunkt betragtet som et stort fremskridt, idet dødeligheden efter indgrebet "kun" var 50 %. Skønt det ikke var Porro, der først havde foreslået operationen, kom den til at bære hans navn.

Porro udførte operationen første gang den 21. maj 1876 i Pavia, som på tidspunkt havde en temmelig trist rekord, idet ingen kvinder endnu havde overlevet et kejsersnit. Det kan derfor ikke undre, at man diskuterede den anvendte teknik og søgte nye veje. En af dem var at foretage hysterektomi i tilslutning til operationen

Lejligheden til at udføre indgrebet kom den 27. april 1876, da den 25-årige dværg Julia Cavallini blev indlagt i Porro's klinik i Pavia. Hun havde haft rachititis og havde et tydeligt forsnævret bækken. Den eneste mulighed for forløsning var at foretage sectio casarea. Indgrebet blev vel forberedt, og da patienten fik vandafgang den 21. maj 1876 om formiddagen, var man klar.

Efter at barnet var født, blev der foretaget en supravaginal hysterektomi med fjernelse af ovarier og tubae. Collumstumpen blev syet fast til abdominalvæggen for at undgå en ascenderende infektion til abdominalhulen. Indgrebet lykkedes, og efter seks uger blev patienten udskrevet i velbefindende og var dermed den første patient, der overlevede et kejsersnit Pavia.

Porro's indgreb blev som nævnt betragtet som et stort fremskridt i nogle år, indtil andre kunne vise, at omhyggelig suturering af uterus også kunne hindre en postoperativ infektion. Herefter blev Porro's indgreb forladt og er naturligvis i dag helt obsolet.

Edoardo Porro blev født den 17. september 1842 i Padua og blev læge fra universitetet i Pavia i 1866. Han begyndte hurtigt at interessere sig for obstetrik og meldte sig til et kursus i fødselshjælp i Milano, men forlod studierne for at melde sig som frivillig under Giuseppe Garibaldi for at kæmpe for Italiens forening.

I 1868 vendte han tilbage til Milano og blev assistent ved afdelingen for fødselshjælp ved Santa Catarina hospitalet. Her viste han hurtigt sine gode administrative evner og blev chef for afdelingen efter tre år. Og da han også var en fremragende underviser, blev han få år senere kaldet til professor i obstetrik ved universitetet i Pavia. Her blev han til 1882, hvor han rejste tilbage til Milano og blev chef for afdelingen for fødselshjælp.

Edoardo Porro tilbragte resten af sit liv i Milano, hvor hans gode administrative evner betød, at han fik reorganiseret det anatomiske institut og den kirurgiske klinik. Desuden blev han valgt til det italienske senat i 1891.

I 1902 pådrog han sig en læsion, da han opererede en inficeret patient. Han fik en blodforgiftning, som han ikke kom over og døde den 18. juli 1902.