Personen bag navnet

George Nicholas Papanicolaou

Af Torsten Sørensen

Det såkaldte “pap-smear” eller “pap-skrab” kaldes også for “Papanicolaous smear” og er en cytologisk celleprøve fra livmoderhalsen. Hensigten med prøven er tidlig diagnosticering af evt. livmoderhalskræft. Prøven tages dels fra overfladen af collum uteri med en spatel og dels fra canalis cervicis uteri med en børste. Tidligere skulle prøverne stryges ud på et objektglas, men denne teknik er nu flere steder afløst af “skylning” af spatel og børste i et glas med konserveringsvæske.

Denne screenigsmetode blev beskrevet af George Nicholas Papanicolaou i 1928. Hans tanke var, at mikroskopisk undersøgelse af cellerne i fornix posterior kunne afsløre livmoderhalskræft på et tidligt stadium. For at få celler til den mikroskopiske undersøgelse anvendte han en glaspipette med en gummiballon, så han kunne aspirere sekret fra den øverste del af vagina. Denne metode blev i 1947 afløst af den nuværende metode med spatel og børste.

George Nicholas Papanicolaou blev født den 13. maj 1883 i byen Kimi på den græske ø Euboea. Faderen var læge og borgmester i byen og moderen meget kultiveret med en kærlighed for det klassiske.

Allerede som 11-årig blev Papanicolaou sendt i skole i Athen, og i 1898 begyndte han at studere ved Athens universitet - i begyndelse humaniora og musik. Men inspireret af faderen skiftede han til det medicinske studium og blev læge i 1904; efter at han fungeret i lægekorpset ved den græske hær, vendte han tilbage til sin fødeby for at praktisere. Men det skuffede ham. I stedet rejste han til Tyskland og begyndte at studere naturvidenskab. Og i 1910 blev han Ph.d. i zoologi fra universitetet i München.

Efter et ophold ved Oceanografisk Institut i Monaco blev han kaldt hjem for at fungere som læge i den græske hær under balkankrigen i 1912-1913. Her mødte han frivillige fra USA. Og inspireret af dem, emigrerede han i 1913 til Amerika. Sammen med sin kone, Andromache Mavroyeni, ankom han til Ellis Island uden for New York den 19. oktober 1913. De kunne ikke tale engelsk og havde næsten ingen penge.

Papanicolaous første job var at sælge tæpper, men snart fik han en deltidsstilling på patologisk institut ved New York Hospital og senere også ved afdelingen for anatomi ved Cornell Medical College. I 1927 fik han amerikansk statsborgerskab.

Gennem hele livet interesserede han sig for vaginal cytologi. Det begyndte i 1916, da han undersøgte sekret fra vagina hos marsvin for at se, om der skete ændringer i cellerne i løbet af menstruationscyklus. Og i 1923 kunne han meddele et undrende auditorium, at man ved at undersøge cellerne i vaginalsekretet ville være i stand til at påvise livmoderhalskræft i et tidligt stadium. Det år havde han nemlig undersøgt vaginalsekretet fra kvinder for at se, om der også hos mennesker sker ændringer i cellernes udseende i løbet af menstruationscyklus; tilfældigvis havde en af kvinderne cervikal cancer.

Ved en kongres i 1928 præsenterede Papanicolaou sin metode til screening for livmoderhalskræft. Metoden var billig og let at udføre, men blev mødt med skepsis. Først i begyndelsen af 1950'erne opstod ideen om screening af store befolkningsgrupper ved hjælp af Papanicolaous metode. Disse screeninger har bidraget til at reducere incidensen af c. cervicis uteri.

George Nicholas Papanicolaou modtog talrige æresbevisninger. Han var umådelig beskeden og meget arbejdsom; efter sigende holdt han aldrig ferie. I november 1961 blev han udnævnt til direktør for Miami Cancer Institute, men døde af et myokardieinfarkt allerede den 18. februar 1962. Få måneder senere skiftede instituttet navn til Papanicolaou Cancer Research Institute.