Personen bag navnet
Jean Palfyn
Af Torsten Sørensen

Gennem hundrede år lykkedes det for Chamberlen-familien at holde fødetangens udseende og anvendelse hemmeligt. Men i begyndelsen af 1700-tallet blev tangen offentlig kendt, da flamlænderen Jean Palfyn i 1723 - måske allerede i 1716 - præsenterede sin fødetang for Académie des Sciences i Paris.
Den tang, som Palfyn viste frem og har lagt navn til, var et primitivt instrument, der bestod af to skeformede brancher uden fenestrering, uden bækkenkrumning, uden krydsning og uden lås. Den var således betydeligt dårligere end Chamberlens tang, der nok var uden bækkenkrumning, men den havde dog krydsede, fenestrerede brancher og lås; den blev offentliggjort i 1747, men allerede en halv snes år tidligere var der både i England og Frankrig konstrueret andre brugbare tænger, der hele tiden blev forbedret.
Den tang, som Palfyn konstruerede, bestod som nævnt af to løse brancher, som i begyndelsen blev holdt sammen af strimler fra en serviet, der var klippet i stykker. Det var ikke særligt stabilt, fordi brancherne let gled fra hinanden, når tangen blev brugt. Dette problem prøvede man senere at løse ved at holde brancherne sammen med en løs metalkrog.
Jean Palfyn - undertiden stavet Jan Palfijn - var anatom og kirurg; han kendte udmærket de forskellige metoder, hvorpå man kunne sønderdele et foster, når en vaginal fødsel var umulig. Og formentlig konstruerede han sin fødetang i et forsøg på at undgå fosterdød in utero. I hvert fald forestillede han sig, at tangens brancher skulle gribe om fosterhovedet som et par hænder, og derfor kaldte han brancherne for mains de fer.
Han blev født den 28. november 1650 i Kortrijk i Belgien. Faderen var barber-kirurg, som var en profession, der dengang hørte til i samfundets lavere klasser.
Da Jean Palfyn havde lært, hvad han kunne af sin fader, indså han, at et godt kendskab til de anatomiske forhold var en nødvendig forudsætning for at blive en god kirurg. Derfor dissekerede han kadavere, men det var noget, man ikke var begejstret for på den tid i Belgien. Og da han blev opdaget, da han var ved at åbne en grav, måtte han i hast flygte fra Kortrijk for ikke at blive retsforfulgt.

Palfyn rejste til Ghent, hvor han kom i lære som kirurg og fulgte de medicinske forelæsninger på lægeskolen. I 1674 flyttede han til Paris, hvor han grundlagde sit ry som anatom og kirurg. Senere, da han havde undskyldt for sine tidligere anatomiske dissektioner, vendte han tilbage til Kortrijk, hvor han ville skrive og undervise. Men imidlertid fortsatte han sine anatomiske undersøgelser på kadavere, og det bragte ham igen i miskredit hos de etablerede læger. Da han nægtede at gøre rede for tilstedeværelsen af et skelet, der var i hans besiddelse, blev han erklæret for ulydig af kollegerne og måtte igen forlade sin hjemby.
I stedet flyttede Jean Palfyn til Ypres i 1687 og besøgte i øvrigt lægeskoler i England, Frankrig, Tyskland og Holland for at lære det sidste nye inden for anatomien og kirurgien, inden han i 1695 flyttede tilbage til Ghent. Her blev han udnævnt til professor i anatomi og kirurgi og gjorde i det hele taget meget for at udbrede kendskabet til kirurgisk anatomi ved bl.a. at udgive adskillige publikationer i perioden 1701-1714.
Jean Palfyn døde den 21. april 1730 i Ghent, hvor der stadig er et Palfijn Medical Museum og et Jan Palfijn Hospital.