Novembermødet 2007
30. november – 1. december 2007
Herlev Hospital og Domus Medica
Arrangeret af DSOG's Efteruddannelsesudvalg. OBS: DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE PLADSER TIL FESTEN!
Man kan fortsat få plads til mødet.
DSOG's efteruddannelsesudvalg byder med glæde igen velkommen til årets Novembermøde på Herlev Hospital. Mødets tema er urogynækologiske perspektiver i vort speciale , hvor vi kommer hele vejen rundt både i relation til gynækologi og obstetrik. Vi har fået tilsagn om indlæg fra rigtig gode kolleger fra både ind- og udland, og ser frem til 2 spændende dage med en dejlig fest om fredagen i tillæg. I forbindelse med mødet afholdes nemlig også middag og fest i Domus Medica fredag aften, og efter middagen spiller de efterspurgte Starpeople op til dans, som de også gjorde sidste år med stor succes. Efteruddannelsesudvalget byder alle rigtig hjertelig velkommen. Nedenfor ses Program, CV for foredragsholdere, samt Praktiske oplysninger om CME, tilmelding mm.
Program:
Fredag 30. november:
12:30-13:30: Velkomst – udstilling – kaffe.
13:30-14:00: Graviditetens og fødslens betydning for udvikling af urin inkontinens Lars Viktrup, læge PhD
14:00-14:30: Fødselslæsioner – behandling og kontrol. Lasse Raaberg, overlæge PhD
14:30-14:45: Diskussion og knibeøvelser
14:45-15:15: Kaffe + udstilling
15:15-16:15: Resultater efter tidlig sekundær sutur af sfinkter ruptur.
Langtids resultater efter sfinkter ruptur.
Sfinkter film.
Mette Møller Sørensen, læge, samt Karl Møller Bek, overlæge PhD
16:15-16:45: Bækkenbundstræning - hvad siger evidensen? Obstetriske og gynækologiske perspektiver.
Søren Brostrøm, afdelingslæge PhD
16:45-17:00: Diskussion
19.00- 02:00 Middag og fest i Domus Medica
Lørdag 1. december:
09:00-09:15: Kaffe - udstilling
09:15-09:45: Urogynækologi i dagkirurgisk regi. Susanne Axelsen, overlæge PhD
09:45-10:15: TVT og TOT – behandlingsformer. Carl Gustaf Nilsson, professor PhD
10:15-10:30: Diskussion
10:30-11:30: Brunch - udstilling
11:30-12:00: Hyppig og smertefuld "blærebetændelse" - med fokus på undersøgelse og behandling i speciallægepraksis Steen Walter, professor dr.med.
12:00-12:10: Diskussion
12:10-12:30: Botulinum toxin til overaktiv blære. Lone Mouritsen, overlæge PhD
12:30-12:50: Periurethrale injektioner – hvad er evidensen? Helle Christina Sørensen, overlæge
12:50-13:15: Diskussion, evaluering og afslutning
Mindre ændringer i programmet vil kunne forekomme efter redaktionens slutning.
CME:
Mødet er af DSOG's efteruddannelsesudvalg godkendt til 6 CME point.
Mødegebyr:
600,- kr. for deltagelse i mødet inklusiv kaffe, sandwich og brunch.
400,- kr. pr. person for deltagelse i middag og fest på Domus Medica.
900,- kr. for deltagelse i både mødet og middagen
Tilmelding:
Tilmeldings- og betalingsfrist er fredag den 16. november .
OBS: DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE PLADSER TIL FESTEN!
Man kan fortsat få plads til mødet.
Tilmelding til både møde og middag sker via e-mail til Anders Atke , atke@dadlnet.dk , med kopi til lousen@dadlnet.dk , med oplysning om, hvilke dele af programmet man ønsker at deltage i. Endvidere anføres navn, titel, arbejdsadresse og navn på evt. ledsager ved middagen.
Samtidig overføres relevant beløb til DSOG's konto i Nordea Struer: 9617-6877674213. Husk at anføre navn ved overførslen!
Tilmelding er først gældende, når beløbet er indsat.
Hvis man ikke har adgang til Internet/e-mail, kan man tilmelde sig ved personlig henvendelse til Anders Atke , Syvstjerne Vænge 4 B, 3500 Værløse.
Der gøres opmærksom på, at Domus Medica er røgfri.
Kort præsentation af foredragsholdere:
Carl Gustaf Nilsson is professor of Obstetrics and Gynecology at Helsinki University and Chief physician at the Department of Obstetrics and Gynecology at Helsinki University Central Hospital . His scientific interests have been within steroid research and family planning on one hand and within urogynecology and incontinence surgery on the other hand. He was a member of the team at the Steroid Research Laboratory in Helsinki which developed the hormone releasing intrauterine system Mirena and his doctoral thesis in 1977 was on the initial clinical development of this hormone releasing system.
Professor Carl Gustaf Nilsson has since the early 1970´s been interested in incontinence surgery and has been involved in development of new minimal invasive surgical operations for treatment of female urinary incontinence. He has been the first chairman of the Finnish Urogynecological working group, a member of the board of The Nordic Urogynecological Association from its early days and at present vice chairman of the European Urogynecological Association. He has served as an expert in many committees and advisory boards dealing with urogynecological issues. He has written more than 100 articles and reviews as well as chapters in text books and has conducted live surgery training courses and given lectures in over 20 different countries all over the world.
Helle Christina Sørensen . Lægevidenskabelig embedseksamen 1995, speciallæge 2003. Ansat på Gynækologisk-obstetrisk afdeling, primært beskæftiget med det urogynækologiske område. Aktuelt konstitueret som overlæge på samme afdeling.
Karl Møller Bek . CV følger snarest
Lars Viktrup , læge, PhD. Speciallæge i almen medicin. Har siden 1989 været tilknyttet Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Glostrup Hospital som videnskabelig medarbejder. Har i 2001 forsvaret sin PhD afhandling udgående fra Glostrup Hospital med titlen The risk of lower urinary tract symptoms 5 years after 1 st delivery (Neurourology Urodynamics 2002;21(1):2-29). Har publiceret over 40 videnskabelige artikler primært indenfor urogynækologi, og bidraget med indlæg ved adskillige internationale og nationale møder. Reviewer for adskillige internationale tidsskrifter, samt opponent ved videnskabelig afhandling fra Universitetet i Bergen. Lars Viktrup er medlem af the International Urogynecological Association (IUGA) og the International Continence Society (ICS). Tilknyttet Bowen Research Center, Department of Family Medicine, Indiana University School of Medicine, IN, USA.
Lasse Raaberg . CV følger snarest
Lone Mouritsen , overlæge, PhD. Uddannet 1979 fra Århus universitet. Har arbejdet med urogynækologi i 25 år, dels på kirurgisk afdeling i Esbjerg og urologisk afdeling i Gentofte og dels på gynækologisk afdeling Gentofte, Hvidovre og siden 2000 som overlæge i Glostrup. Har skrevet PhD om ultralydsskanning af blærehalsen og er den første dansker, som er uddannet ekspert i urogynækologi.
Steen Walter er professor, dr.med. og overlæge ved Urologisk afdeling L, Odense Universitetshospital. Har i mange år beskæftiget sig med blæredysfunktioner, urininkontinens og neurogen blære forstyrrelser. Deltager i den fælles Kontinensklinik på Odense Universitetshospital sammen med Gynækologisk afdelings urogynækologiske team.
Susanne Axelsen . CV følger snarest
Susanne Møller Sørensen . CV følger snarest
Søren Brostrøm , læge, PhD, afdelingslæge på Glostrup Hospital, speciallæge i gynækologi og obstetrik. I 2003 forsvarede Søren Brostrøm sin ph.d. afhandling om bækkenbundens motoriske innervation. Søren har været underviser og kursusleder på flere kurser om bl.a. urodynamisk undersøgelse og han er p.t. i gang med en urogynækologisk ekspertuddannelse.
På Efteruddannelsesudvalgets vegne
Anders Atke
|