Personen bag navnet

Hieronymus von Münchhausen

Af Torsten Sørensen

Münchhausens syndrom er en tilstand, hvor patienten fremfører en dramatisk og vidtløftig sygehistorie, som ofte er mere eller mindre opdigtet, og som kan være ledsaget af selvforskyldte læsioner.

Ofte har patienterne stor viden om medicinske lidelser og kan derfor gøre rede for symptomerne med stor overbevisning. I obstetrikken kan det være vaginalblødning, som kan være fremkaldt ved læsion i vagina eller ved hjælp af blod fra en anden patient. I flere tilfælde har syndromet ført til kejsersnit på mistanke om placentaløsning eller - prævia.

Inden for gynækologien kan patienterne med syndromet simulere underlivssmerter, der har ført til laparoskopi eller eksplorativ laparotomi. Men de mest almindelige gynækologiske klager hos patienter med Münchhausens syndrom er uspecifik vaginalblødning fremkaldt af instrumenter eller skarpe fingernegle. Ofte medfører syndromet lange og omkostningskrævende udredninger uden, at årsagen til symptomerne bliver fundet.
En speciel form er Münchhausens syndrom by proxy, hvor forældrene, oftest moderen, søger lægebehandling af et barn med symptomer, som hun selv har påført det, f.eks. med medikamina. Disse tilfælde kan forløbe dødeligt.

Den person, der har givet navn til syndromet, var Hieronymus Karl Friedrich von Münchhausen. Han var ikke læge, men tysk officer. Han blev født den 11. maj 1720 i Bodenwerder an der Weser i Tyskland. Faderen var officer, og sønnen fulgte i hans fodspor. Han begyndte på en militær karriere og drog i felten i 1738. Efter at have deltaget i krigen mod tyrkerne, blev han i 1740 udnævnt til løjtnant. I 1741-43 deltog han i den svensk-russiske krig på russisk side, og efter freden i Åbo slog han sig ned i Riga, som på den tid var et kulturcentrum i Rusland.

Münchhausen færdedes blandt de adelige og mødte her Jacobine von Dunten, som han blev gift med i 1744. De levede lykkeligt sammen gennem 46 år, men desværre var ægteskabet barnløst.

I 1750 vendte Münchhausen hjem til Bodenwerder for at passe sit gods og forlod på det tidspunkt militæret. I stedet interesserede han sig for jagt og hestedressur, men frem for alt var han selskabsmand. Han elskede at samle sine venner omkring sig og underholdt dem med de mest fantastiske og utroligste historier fra sine jagt- og krigsoplevelser- gerne med et glas punch i hånden. Han skelnede nøje mellem fantasi og løgn og syntes derfor ikke om tilnavnet - Løgnebaronen - som han fik i omgangskredsen.

Det havde aldrig været Münchhausens mening at nedskrive sin oplevelser. De skulle blot tjene til underholdning ved selskaberne. Men i 1785 udgav Rudolf Erich Raspe en bog med Münchhausens fortællinger. Bogen blev oversat til engelsk, men solgte dårligt. Først, da digteren G. A. Bürger oversatte samlingen af historier til tysk og gav dem en kunstnerisk form, opnåede bogen en stor og folkelig popularitet.

Til gengæld blev Münchhausen bitter; han følte sig latterliggjort. Dertil kom sorgen, da hustruen døde i 1790. Et par år senere giftede han sig med en kun 17-årig pige, som imidlertid flygtede fra ham efter nogle måneders ægteskab. Ni måneder efter giftermålet fødte hun et barn. Münchhausen benægtede faderskabet og søgte om skilsmisse. Hele forløbet fik et retsligt efterspil, som næsten ruinerede ham. Han døde stille i sit hjem den 22. februar 1797.