Personen bag navnet - Francois Mauriceau

Af Torsten Sørensen

 

Den person, der med den største ret kan betegnes som den moderne fødselshjælps grundlægger, er Francois Mauriceau. Han blev født i Paris i 1637. Hans moder havde skoldkopper, mens hun var gravid med ham. Og selv var han overbevist om, at han havde haft sygdommen in utero.
Forholdene omkring Mauriceaus tidlige uddannelse er lidt uklare. Men det er sikkert, at han ikke var eksamineret medicinsk læge, men kirurg. Sine obstetriske kundskaber erhvervede han sig på det stadig eksisterende hospital, Hôtel Dieu, i Paris omkring 1660. Her havde man gennem århundreder på empirisk vis skaffet sig stor viden om fødselshjælp. Og her stod Mauriceau i lære et års tid, inden han nedsatte sig som privat praktiserende fødselshjælper i Paris. Dermed var han den første udlærte franske kirurg, som tog sig af fødselshjælp.

I 1668 udgav han Traité des Maladies de Femmes Grosses et Celles qui sont Accouchées. Bogen var baseret på erfaringerne med 700 fødsler og blev hurtigt oversat til mange sprog. Først i tredje udgave beskrev Mauriceau fuldstændig den manøvre ved fødsel af sidstkommende hoved ved underkroppræsentationer, som stadig bærer hans navn: Med en eller to fingre i barnets mund flekteres hovedet, mens man med den anden hånd udøver et træk på skuldrene ved hjælp af et gaffelgreb.

I 1694 udgav han bogen Aphorismes Touchant la Grossesse, l
=Accouchement, les Maladies et les autres Indispositions des Femmes.  I denne bog viste han, at han ikke blot havde forstand på obstetrik, men også havde kendskab til gynækologiske sygdomme. Bl.a. pegede han på, at postmenopausal blødning kan være et symptom på genital cancer. I øvrigt var bogen bestemt som lærebog for jordemødre og studenter.

Blandt Mauriceaus mange fortjenester hører, at han syede udrifter i perineum umiddelbart efter fødslen efter at have renset dem med rødvin. Han brugte som den første kraniotomi og fremtrækning af døde fostre; han lod kvinderne føde i liggende stilling i stedet for på en fødestol, som det ellers havde været sædvane. Og formentlig er han den første, der beskrev tidlig mobilisation efter fødslen, idet han lod patienterne gå fra fødestuen tilbage til sengen umiddelbart efter fødslen.


I 1670 forsøgte Hugh Chamberlen (1630-1726) at sælge familiens hemmelighed - fødetangen - til det franske hof. Som et bevis på anvendeligheden af det hemmelige instrument lod Mauriceau det afprøve på en kvinde med et rachitisk bækken. Hun havde været i fødsel i otte dage, inden Chamberlen blev præsenteret for hende. Opgaven med at forløse kvinden var umulig, og Chamberlen forlod Paris uden at havde solgt sin fødetang. Men i bagagen tilbage havde han Mauriceaus bog, som han oversatte til engelsk, og som siden  indbragte ham en betragtelig profit.

Francois Mauriceau havde tilsyneladende et heftigt temperament. Han skændtes ofte med sine kolleger. Specielt blev han vred, hvis man kritiserede ham. Formentlig skyldtes hans hidsighed til dels stress. Efterhånden som han ry voksede, var der nemlig bud efter ham konstant. Det medførte til sidst, at han besluttede at forlade sin lukrative praksis og i stedet slå sig ned på landet. Her nåede han at nyde sit otium i adskillige år, inden han døde den 17. oktober 1709.

Mauriceau var - som der står et sted – ”undoubtedly one of the greatest teachers of obstetrics of all times.”