Personen bag navnet

Jørgen Løvset

Af Torsten Sørensen

Ved den såkaldte klassiske armløsning ved sædefødsler fremhjælpes fosterets arme manuelt af fødselshjælperen. Mens man udøver et træk i fosterkroppen, svinges denne op over moderens ene lyske. Herefter kan fødselshjælperen føre fostrets arm ned ved at lægge to fingre på barnets overarm. Når det er sket, føres fostret op over moderen anden lyske, og den anden arm kan fødes på samme måde. Metoden er ikke uden risici for barnet.

Men ved Norsk Kirurgisk Forenings årsmøde i 1935 beskrev Jørgen Løvset første gang den metode til armløsning, som kom til at bære hans navn, og som Dyre Trolle fandt både bedre og mere sikker end den klassiske.

Løvsets metode til armløsning beror på, at fødselsvejen er kortere fortil end bagtil. Når fosteret er født til angulus scapulae inferior, roteres det først 90 grader, mens det holdes horizontalt. Derved kommer ryggen til at vende lige opad. Så roteres yderligere 90 grader, men samtidig med denne rotation trækkes stærkt nedad i sædet, hvorved man vil kunne se skulderen kommer frem under symfysen.

Hvis armen ikke bliver helt født ved denne manøvre, kan den let føres ned med en finger. Når forreste skulder er født, fødes den anden efter samme princip, idet der blot roteres tilbage. Selve rotationen af fosteret foregår let, idet hovedet på dette tidspunkt af fødslen endnu ikke er trådt ned i bækkenet.

De norske jordemødre blev undervist i Løvsets manøvre, som i løbet af 1950- og 1960’erne blev en central teknik ved sædefødsler. Som der står et sted: ”This graceful procedure has saved many breech deliveries from trauma and brought comfort and a sense of accomplishment to many an accoucheur”.

Jørgen Løvset blev født i Byneset i Norge i nærheden af Trondheim i 1896. Faderen var landmand. Efter at have fået lægeeksamen i 1924, uddannede Løvset sig ved sygehusene i Bergen, Ålesund og Oslo, inden han i 1940 blev overlæge ved Haugeland sygehus i Bergen. 

I 1946 åbnede Bergens Universitet, og her blev Jørgen Løvset ansat som den første professor i gynækologi og obstetrik. Den stilling bestred han, indtil han i 1966 gik på pension. Han var dekan ved det medicinske fakultet i perioden 1952 til 1957 og vicerektor 1954-57.

Løvset beskrives som den sidste store innovator i norsk gynækologi. Han konstruerede adskillige instrumenter, bl.a. en navleklemme, som blev anvendt af norske jordemødre gennem mere end et halvt århundrede. Også en vakuumekstrator konstruerede han. Men den fik ikke samme udbredelse som Malmströms. Det samme var tilfældet med Løvsets fødetang. Den blev stort set kun anvendt af ham selv.

Som professor skrev Løvset mange lærebøger. Han plæderede for den vaginale forløsning af underkroppræsentationer og var med rette bekymret for, at kunsten at forløse vaginalt ville forsvinde, hvis det blev almindeligt at foretage kejsersnit ved sædefødsler. Han hævdede, at kejsersnittet aldrig måtte vælges som en let løsning, hvis det var muligt at forløse vaginalt. Ikke desto mindre er det den vej, det er gået.

Jørgen Løvet døde i 1981; han lagde navn til en af de vigtigste landvindinger i obstetrikken i første halvdel af 1900-tallet.