Personen bag navnet
Léon Clément Le Fort
Af Torsten Sørensen

I 1800-tallet var der flere kendte kirurger, der forskede i, hvordan man operativt kunne behandle total prolaps af uterus ved at lukke den nederste del af vagina. I 1877 beskrev Léon Le Fort en metode, han selv havde udviklet. Den var så simpel, effektiv og sikker, at den stadig anvendes hos ældre kvinder, der ikke længere har coitus. Naturligt nok er indgrebet siden blevet kaldt Le Forts operation.

Den metode, Le Fort beskrev, kaldes også for en kolpokleise. Et firkantet stykke af slimhinden på for- og bagvæggen af vagina fjernes. Herefter sys vagina sammen, så der kun er en kanal i hver side, så der sikres afløb af vaginalsekret.
Léon Clément Le fort blev født i Lille i Frankrig den 5. december 1829. Faderen var klædehandler, og det var meningen, at Le Fort skulle indgå i faderens forretning. Men det brød den unge Léon sig ikke om, og da hans aversion mod klædehandlen begyndte at påvirke hans helbred, fik han lov til at studere. Men snart blev han indkaldt til hæren, og under den fransk-preussiske krig, gjorde han tjeneste i sanitetskorpset. Dermed fik han interesse for medicinen, som han begyndte at studere i Paris.

I 1858 fik han doktorgraden, og fra 1859 gjorde han tjeneste som frivillig den franske hær i en krig mod Italien. I 1861 blev han professor ved den medicinske fakultet i Paris. Her blev han optaget bakteriologien, og i 1865 udførte han en statistisk undersøgelse af mere en 1,8 millioner fødsler, hvor han sammenlignede hjemmefødsler med fødsler på hospitaler. Men hans konklusioner var så kontroversielle, at hospitalets direktør, som havde bekostet undersøgelsen, nægtede at publicere Le Forts rapport

Le Fort indførte sin principper om aseptik i kirurgien og udførte adskillige amputationer uden et eneste dødsfald; mortaliteten plejede ellers at være næsten 66 %. I øvrigt havde han mange interesser. Han interesserede sig således for administration, militærmedicin, offentlige sundhedsproblemer og demografi. Desuden publicerede han arbejder om medfødte misdannelser af vagina og uterus, abdominal og vaginal hysterektomi, kloroform anæstesi sammen med talrige arbejder om plastiske indgreb. Han var den første, der udførte en nefrektomi på grund af en ureteral fistel.

Han var altid parat til at forsvare individets rettigheder, og i en historisk debat i 1888 om, hvordan man kunne undgå at blive smittet med syfilis, krævede han retfærdighed for kvinder, som blev anklaget for prostitution.
I 1873 blev han udnævnt til professor i kirurgi ved det medicinske fakultet i Paris, og samtidig blev han udnævnt til kirurg ved Hotel-Dieu de Paris. Siden blev han valgt til borgmester i Menestreau, hvor han havde et landsted. Desuden modtog han andre æresbevisninger.
I 1876 blev han valgt til medlem af Académie Nationale de Médecine, som han blev præsident for i 1893. Men desværre døde han den 19. oktober samme år kun 63 år gammel.