Personen bag navnet

Bernhard Rudolf Konrad von Langenbeck

Af Torsten Sørensen

Formentlig beder en eller anden kirurg hver dag på en operationsstue om at få udleveret en såkaldt Langenbeck , dvs. en speciel sårhage, som blev udviklet af den tyske kirurg Bernhard von Langenbeck.. Men det er blot ét af de instrumenter, som Langenbeck konstruerede. Han har også lagt navn til et elevatorium, en knogletang, en nåleholder m.fl. Dertil kommer en lang række operative snit, som især anvendes inden for ortopædkirurgien.

Bernhard Rudolf Konrad Langenbeck var søn af en præst og blev født i Horneburg i Tyskland den 9. november 1810. Han læste medicin i Göttingen, hvor en af hans lærere også var hans onkel. I 1835 forsvarede han den medicinske doktorgrad med en afhandling om retinas struktur

Efter studiebesøg i Frankrig og England med et længere ophold i London hos den berømte engelske kirurg Astley Cooper, vendte han tilbage til Göttingen og nedsatte sig som privatdocent. Og her var han, ind til han i 1842 blev professor ved Friedrichs Hospital i Kiel, som på den tid endnu var en del af kongeriget Danmark.

Seks år senere blev han udnævnt til professor i kirurgi og øjensygdomme ved Charité i Berlin. Og her blev han, ind til et skrattende helbred tvang ham til at træde tilbage i 1882.

Langenbeck var ikke blot en dygtig kirurg, men også en dristig operatør. Han var således den første, der opererede en patient med ganespalte. Og i 1813 forsøgte han som den første at operere en kvinde med cancer cervicis uteri. Hun var 50 år med en stenhård ulcereret collum på en prolaberet uterus, og hun overlevede det vaginale indgreb i 29 år. Men cancer-diagnosen har været draget stærkt i tvivl!

I 1825 forsøgte han at fjerne en uterus ad den abdominale vej, men patienten døde kort tid efter indgrebet.

Han var i øvrigt den første, der observerede c andidiasis , og i 1848 iagttog han som den første actinomyces .

Langenbeck specialiserede sig siden i krigskirurgi og blev en autoritet inden for behandlingen af skudsår. Han gjorde tjeneste som militærkirurg i den første slesvigske krig i 1848 og var også med i krigen mod Danmark i 1864.

I slutningen af 1870 var han i Orleans, som var blevet indtaget af Preussen. Der var sårede i alle offentlige bygninger. Og her gik han med en imponerende energi i gang med ikke blot at undervise læger og behandle patienter, men han benyttede også lejligheden til at stifte det tyske Militär-ärzliche Gesellschaft . Medlemmerne af selskabet mødtes to gange ugentlig i flere måneder. Og alle byens læger - uanset nationalitet - var indbudt til at deltage.

I 1861 grundlagde han tidsskriftet Archiv für klinische Chirurgie - også kaldet Langenbecks Archiv - og i 1872 stiftede han Deutsche Gesellschaft für Chirurgie .

Langenbeck var angiveligt utrættelig i sin omsorg for patienterne. Han blev adlet for sin indsats under krigen mod Danmark i 1864 og fik tilført et von foran sit efternavn. Han døde den 29. september 1887 i Wiesbaden.