Personen bag navnet

- Marie Louise Lachapelle

Af Torsten Sørensen

I “Ars pariendi” beskriver Dyre Trolle forskellige manøvrer, der kan anvendes ved fødsel af et barn i underkroppræsentation. Et af håndgrebene har navn efter Madame Lachapelle. Det udføres, hvor hovedet sidder fast, fordi nakken er roteret bagtil: En hånd føres ind, så den fatter baghovedet i hulhånden, mens tommelfingeren anbringes på kinden. Derved kan hovedet roteres, så nakken kommer fortil, og hovedet kan nu fødes på vanlig vis. Hendes navn forbindes også med fødsel af sidstkommende hoved efter den klassiske metode, hvor fosteret hviler på fødselshjælperens underarm, og som betegnes som Mauriceau-Levret’s håndgreb.

Marie Louise Lachapelle blev født den 1. januar 1769 i Paris. Hendes far, Louis Dugès, var ansat i sundhedsvæsenet som embedsmand. Både hendes mormor og mor var indflydelsesrige jordemødre; sidstnævnte blev udnævnt til overjordemoder ved Hôtel Dieu i 1775. I 1792 giftede Marie Louise sig med Lachapelle, der var kirurg ved Hospital Saint-Louis. Men han døde efter kun to års ægteskab. Og Marie Louise, der nu var enke og barnløs, besluttede sig til at blive jordemoder. Det har formentlig været en let beslutning, for hun havde gjort tjeneste under sin moder i hele sin ungdom og opvækst.

På det tidspunkt var fødeafdelingen på Hôtel Dieu i en temmelig elendig forfatning. Derfor besluttede man at etablere to uafhængige institutioner, som var adskilt fra Hôtel Dieu: en afdeling for hittebørn og en fødeafdeling - Hospice de la Maternité - der også skulle tjene som undervisningsinstitution for jordemødre. Denne institution åbnede i 1797 med Marie Louise Lachapelle som daglig leder og ansvarlig for den praktiske oplæring af jordemødrene. Den teoretiske undervisning blev varetaget af Jean Louis August Baudeloque.

Selv om Lachapelle og Baudeloque havde et godt samarbejde og respekterede hinanden, havde de forskellige opfattelser på flere områder. Bl.a. mente hun i modsætning til Baudeloque, at instrumenter ved fødslerne skulle anvendes så lidt som muligt. Desuden mente hun, at et udrevet perineum skulle sutureres med det samme. Og hun indførte dilatation af orificium uteri og fremtrækning af fosteret for at redde både mor og barn i tilfælde af placenta prævia.

Efter en studietur til Heidelberg, hvor Franz Carl Naegele var en af de førende i Europa i studiet af bækkenet og fødselsmekanismen, vendte hun tilbage til Paris. Her underviste hun ikke blot franske jordemødre, men modtog også studerende fra andre dele af Europa.

Marie Louise Lachapelle beskrives som en overordentlig selvrådig overjordemoder, der ikke ønskede at se lægestuderende på hospitalet. Men hun beskrives også som meget dygtig. På trods af manglende videnskabelig uddannelse formåede hun at lære af sine erfaringer. Hun gjorde omhyggelige notater om hver forløsning og sikrede sig på den måde et stort kendskab til fødsel af fostre i forskellige stillinger.

Hele hendes erfaringsmateriale fra ca. 40.000 fødsler blev samlet og udgivet i tre bind under titlen “Pratique des accouchements” af hendes nevø, Antoine Dugès, der var professor i obstetrik i Montpellier. Første bind udkom lige før Madame Lachapelle døde den 4. oktober 1821. De to næste bind udkom i 1825.