Perinatale kvalitetsindikatorer - fremstilling og definitioner
DSOG har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet kvalitetsindikatorer for mødre og børn på de danske fødesteder og beregnet hyppigheder heraf for året 2005 og for den samlede fireårs periode 2002 - 2005.

Indikatorerne findes i fem tabeller og der er grafiske fremstillinger af alle indikatorer, hvor det enkelte fødested/sygehus's tal sammenlignes med tilsvarende tal fra 1) alle sygehuse i amtet, 2) alle fødende med bopæl i amtet og 3) alle fødende i hele landet.

Tabellerne

De fem tabeller omhandler

1. Fødende med alle som nævner
2. Fødende med alle med intenderet vaginal fødsel som nævner
3. En standardpopulation - lav-risiko førstegangsfødende
4. Nyfødte født efter 37 uger
5. Nyfødte født før 37 uger

Af tekniske grunde er de fem tabeller præsenteret i tre filer (tabel 1-2, tabel 3, tabel 4-5).

Grafisk fremstilling af indikatorerne

Alle indikatorer, især de sjældne (alvorlige) komplikationer ved fødslen, vil på grund af tilfældigheder – og ikke forskelle i kvalitet – kunne variere med mange procent fra fødested til fødested.

Vi har derfor grafisk fremstillet alle indikatorer med 95% konfidensinterval for de fire populationer (fødested, sygehusamt, bopælsamt og hele landet).

Konfidensintervallet er angivet på traditionel vis med en linie der strækker sig fra + 2 SD til - 2 SD. De grafiske sammenligninger findes nedenfor tabellerne i samme fil.

Een indikator – Base Excess - er i modsætning til de øvrige indikatorer kun målt på et mindretal af de nyfødte. Vi har derfor tilføjet oplysninger om antallet af målinger så man kan anvende korrekt nævner. Alligevel kan det være vanskeligt at tolke resultaterne af denne indikator, idet vi ikke ved hvilke grupper af fødende der har fået målt Base Excess på navlearterien.

På DSOG's arbejdsgruppes vegne

Jens Langhoff-Roos

På Sundhedsstyrelsens enhed for Sundhedsstatistiks vegne

Steen Rasmussen

 

Definitioner

•  Kejsersnit. Fødsler der ender med kejsersnit, såvel akutte som planlagte. Det samlede antal fødsler med kejsersnit sættes i forhold til det samlede antal fødsler.

•  Planlagt kejsersnit (før fødslen) Fødsler ved kejsersnit, der er planlagt før fødslen. Antallet sættes i forhold til det samlede antal fødsler.

•  Intenderet vaginal fødsel . Fødsler som helt frem til fødslens start forventes gennemført vaginalt. De intenderede vaginale fødsler er således alle fødsler fraregnet de fødsler, hvor planlagt kejsersnit udføres før eller under fødslen eller hvor akut kejsersnit udføres før fødslens start. Antallet af intenderede fødsler sættes i forhold til det samlede antal fødsler.

•  Akut kejsersnit (under fødsel – ikke tidligere planlagt). Akut kejsersnit under fødsel på grund af fødselskomplikationer. Antallet af akutte kejsersnit sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Igangsættelse af fødslen . Igangsættelse med medikamina, hindesprængning eller ballonkateter, Antallet af igangsatte fødsler sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Vakuumekstraktion/tang. Anvendelse af sugekop eller tang. Opgørelsen omfatter også de indgreb med sugekop eller tang, som mislykkes. Antallet af fødsler med sugekop eller tang sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Epidural-smertelindring . Fødsler, hvor der anlægges epiduralblokade til brug for smertelindring. Antallet af fødsler med epidural smertelindring sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Episiotomi . Klip i mellemkød. Antallet af fødsler med klip sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Sphincterruptur. Alvorlige bristninger af mellemkød grad III og IV under fødsel. Antallet af sphincterrupturer sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Oxytocindrop . Fødsler, hvor oxytocin er givet i drop som vestimulerende middel. (Kode BKHD3 og BKHD31). Antal fødsler med oxytocindrop sættes i forhold til antal intenderede vaginale fødsler.

•  Postpartum blødning. Blødning skønnet at overstige 500 ml i efterbyrdsperioden (Diagnosekode DO72*) Antallet af fødsler med efterfølgende blødning sættes i forhold til det samlede antal fødsler.

•  Fødsel uden indgreb ”Naturlig fødsel”. Fødsler, hvor der ikke har været kejsersnit af nogen art, ingen igangsættende midler, ingen forløsning med sugekop eller tang, ingen oxytocin, ingen klip og ingen epiduralblokader. Antallet af naturlige fødsler sættes i forhold til det samlede antal fødsler.

•  Ukompliceret forløb. Fødsler, som forløber ukompliceret er karakteriseret ved, at der ikke er kejsersnit, der bruges ikke sugekop eller tang, ingen klip, ingen sfinkter ruptur, ingen blødning i efterbyrdsperioden, samt at barnet ikke overføres til neonatalafdeling, barnet er ikke dødfødt og barnet har en Apgar score på 7 eller derover. Antallet af ukomplicerede fødselsforløb sættes i forhold til det samlede antal fødsler.

Fødte (børn)

•  Dødfødte. Børn med en gestationsalder på mindst 154 dage, der dør før eller under fødslen. Antallet sættes i forhold til det samlede antal fødte børn.

•  Tidlig neonatal død . Levendefødte børn, som dør inden for den første leveuge. Antallet af tidligt neontalt døde sættes i forhold til det samlede antal levende fødte børn.

•  Sen neonatal død . Levendefødte børn, som dør mellem anden og fjerde leveuge. Antallet af sent neontalt døde sættes i forhold til det samlede antal levende fødte børn.

•  Apgar <7 efter 5 min. Levendefødte børn, der har en Apgar score under 7 efter 5 minutter.

•  Lav SBE Standard base excess under – 10 i navle arterie ved fødsel.

•  Indlagt på neonatalafdeling mindre end 1 døgn Antal børn, som samme dag som fødslen eller dagen efter overførtes til neonatalafdeling, hvor indlæggelsens varighed på denne afdeling var mindre end 24 timer.

•  Indlagt på neonatalafdeling mindst 1 døgn Antal børn, som samme dag som fødslen eller dagen efter overførtes til neonatalafdeling, hvor indlæggelsens varighed på denne afdeling var mindst 24 timer.

•  Indlagt på neonatalafdeling og fået nasal CPAP. Overflyttede til neonatalafdeling og har modtaget nasal CPAP-behandling for at hjælpe vejrtrækningen. (behandlingskode BGFC32).

•  Indlagt på neonatalafdeling og fået respiratorbehandling . Overflyttede til neonatalafdeling og har fået respiratorbehandling (behandlingskode BGDA0)

Anvendte koder

•  Kejsersnit. KMCA10*

•  Planlagt kejsersnit (udført før fødslen) KMCA10B

•  Intenderet vaginal fødsel . Alle – (KMCA10A + KMCA10B + KMCA10D)

•  Akut kejsersnit (under fødsel – ikke tidligere planlagt). KMCA10E

•  Igangsættelse af fødslen . KMAC00,KMAC96A, BKHD20, BKHD21 , BKHD2, ZZ4550 ,ZZ4561, ZZ4562 ,ZZ4569 O80.2, O80.3, O84.5

•  Vakuumekstraktion/tang. KMAE*, KMAF*

•  Epidural-smertelindring . NAAD0B, NAAD0, ZV03, NAAD02, BABZ00

•  Episiotomi . KMTD00

•  Sphincterruptur . O70.2, O70.2A, O70.2C, O70.2D, O70.2E, O70.3

•  Oxytocindrop . BKHD3, BKHD31

•  Postpartum blødning. DO72*

•  Fødsel uden indgreb ”Naturlig fødsel”. Alle – (Kejsersnit, igangsættelse, vakuumekstraktion/tang, episiotomi, oxytocindrop, epidural-smertelindring)

•  Ukompliceret forløb. Alle – (Kejsersnit, vakuumekstraktion/tang, episiotomi, sphincterruptur, postpartum blødning, barnet overført til neonatalafdeling, dødfødt, Apgar 5' < 7)

DSOG standardpopulation af "lav-risiko førstegangsfødende"

Førstegangsfødende – ikke rygere, med normalt BMI (< 30), uden medicinske sygdomme eller alvorlige graviditetskomplikationer - som stiler mod vaginal fødsel, til tiden, med eet barn i hovedstilling.

Denne definition af en standardpopulation, til brug for sammenligning mellem fødesteder, har den fordel frem for standardpopulationen defineret ved ”Robson, gruppe 1” , at den tager højde for at kvinder, som er rygere eller overvægtige eller som har medicinske sygdomme eller alvorlige graviditetskomplikationer, kan have en øget risiko for fødselskomplikationer.
Desuden indebærer denne definition at kvinder med tidligere planlagt kejsersnit, som kommer ind i spontan fødsel, ikke indgår.

Alle med paritet=1 (ingen tidligere fødsler) som opfylder alle nedenstående kriterier::

•  Graviditetslængde >= 37+0 uger

•  Ikke kejsersnit før fødslen eller planlagt udført under fødslen (KMCA10A, KMCA10B, KMCA10D)

•  Ikke igangsættelse

•  Ikke flerfold

•  Ikke UK/tværleje (DUP7-11 eller DUP16)

•  Hverken medicinske sygdomme eller alvorlige graviditetskomplikationer (DO99* med tilhørende relevante organspecifikke koder, DO24*, DO360, DO361, DO14*, DO150, DO359A, DO223, DO266G)

•  BMI < 30

•  Ikke ryger