Personen bag navnet
 - Christian Casper Gabriel Kielland

Af Torsten Sørensen

Kiellands fødetang er et af de mest berømte norske bidrag til international obstetrik. Og der er ingen tvivl om, at dens opfinder - Chr. Casper Gabriel Kielland - er en af de internationalt mest kendte norske gynækologer. Også selv om han ikke indtog nogen central stilling i den norske lægeverden.

Chr. Kielland blev født den 10.11.1871 i Zululand i Sydafrika på en missionsstation, hvor faderen var præst. Familien vendte tilbage til Norge, da Kielland var tre år. Han voksede op i Oslo. Og her blev han student 1891 og læge i 1899. Efter nogle års praktik med bl.a. tre måneders ophold ved Rigshospitalet i København, blev han privatassistent for den farverige og dominerende professor Kristian Brandt. I perioden 1911-14 var han reservelæge ved Fødselsstiftelsen i Oslo, inden han i 1915 nedsatte sig som praktiserende gynækolog i den norske hovedstad.

Den 12.4.1911 havde DSOG besøg af Chr. Kielland, som demonstrerede sin egen tang. Desværre var det ikke besøget i København, der gjorde tangen berømt, men derimod et foredrag i Gynäkologische Gesellschaft i München den 20.5.1915. Især havde en efterfølgende artikel i Münchener Med. Wochenschrift stor betydning for udbredelsen af kendskabet til Kiellands tang.

Den tang, Chr. Kielland havde konstrueret, adskiller sig fra andre tænger ved næsten ikke at have nogen bækkenkrumning. Det betød, at tangen kunne anlægges i bækkenets længdeakse, og at man ved hjælp af tangen kunne roteret fosterets hoved 180 grader uden at lægge tangen om på halvvejen. Det var en stor fordel - især ved anlæggelsen af  ”høje - og halvhøje” tænger - og er nok hovedårsagen til, at Kiellands tang er omtalt i adskillige ældre internationale  lærebøger i obstetrik. 

Kielland mødte stor forståelse i Tyskland og mange andre lande. Men hjemme i Oslo kneb med beundringen. I 1922 udgav professor Kristian Brandt i en lærebog i fødselshjælp. Men den fødetang, som havde gjort en af hans reservelæger og nære medarbejder internationalt berømt, nævnes overhovedet ikke.

Derimod får tangen otte siders omtale i en af de klassiske lærebøger i obstetrik fra 1955, ”Practical Obstric Problems”. Forfatteren, Ian Donalds, slutter kapitlet med ordene: ”There can be few operations in all midwifery so satisfying as a correctly performed delivery with the Kiellands forceps”.

Med den øgede sikkerhed ved kejsersnit og anvendelse af vakuumekstraktoren forsvandt indikationerne først for de ”høje” - og senere for de ”halvhøje” tænger. Det betød, at Kiellands tang blev mindre brugt. I dag er den stort set kun indiceret ved dyb tværstand og uregelmæssige hovedstillinger, hvor man ikke kan forløse ved hjælp af en vakuumekstraktor. Desuden har den i Danmark mange steder, bl.a. i Kolding, været anvendt ved fastsiddende sidstkommende hoved ved sædefødsler.

Chr. Kielland døde 8.3.1941. Han er den eneste norske gynækolog, der er blevet genstand for en international monografi, idet Parry Jones i 1952 udgav bogen ”Kiellands Forceps”.