Personen bag navnet

Arnold Henry Kegel

Af Torsten Sørensen

Ved Kegel-øvelser forstår man optræning af bækkenbundens muskler ved hjælp af de såkaldte bækkenbundsøvelser. De kan udføres på forskellige måder, som alle går ud på at få musklerne til at fungere optimalt både som en effektiv bund i bughulen og som en sufficient lukkemuskel for blæren.

I dag er instruktion i bækkenbundsøvelser rutine på de fleste fødeafdelinger for at optræne bækkenbunden efter en fødsel. Og mange afdelinger, der beskæftiger sig med vandladningsproblemer hos kvinder, har bækkenbundsøvelser på programmet som et alternativ til invasive behandlinger af urininkontinens.

Arnold Henry Kegel blev født i Lansing i Iowa i USA i 1894. Han læste medicin ved universitetet i Illinois og blev læge herfra i 1916. Herefter var han ansat ved Mayo klinikken som kirurg fra 1917, ind til han i 1921 vendte tilbage til Chicago, hvor han etablerede en travl praksis. Her foretog han bl.a. thyroidektomi i lokalanæstesi, så han kunne sikre sig mod læsioner af n. recurrens ved at lade patienterne tale under operationen.

I 1935 flyttede Kegel til Los Angeles, hvor han blev klinisk professor i obstetrik og gynækologi ved Hollywood Presbyterian Hospital og lægeskolen ved University of Southern California.

Selv om Arnold Kegel først og fremmest blev kendt for sine thyroideaoperationer, tilbragte han også en stor del af sit professionelle liv med at forske i genetableringen af bækkenbundens funktion efter fødsler. Efter hans opfattelse var der to typer af fødselsskader i bækkenbunden. Der kunne være egentlige læsioner af musklerne med adskillelse af muskel og fascia. Og der kunne være adskillelse af de enkelte muskelceller fra de motoriske nerver, der innerverede dem. Derfor var det efter hans mening ikke tilstrækkeligt blot at suturere de læderede muskler. ” In some way, re-innervation of muscle cells must be accomplished and the injured muscle cells must again be educated to function”.

På et tidspunkt var Kegel i kontakt med en sydafrikansk læge, der havde bemærket, at kvinderne i en indfødt stamme havde en usædvanlig ” firm perinea” . Det skyldtes angiveligt, at jordemødrene i den pågældende stamme instruerede barselskvinderne i bækkenbundsøvelser. ” Exercise by contraction of the vaginal muscles on distended fingers, was begun several days after birth and was continued periodically for several weeks, until the desired result was obtained”.

På den baggrund lavede Kegel et program med bækkenbundsøvelser i sin praksis. Men han blev hurtigt klar over, at mange kvinder havde svært ved at ” finde” bækkenbunden. Derfor konstruerede han - formentlig som den første - et såkaldt perineometer, som kvinderne kunne anvende, så de selv kunne bedømme styrken af kontraktionen af bækkenbundsmusklerne og følge forbedringen af funktionen over tid.

I 1948 publicerede Kegel et arbejde i American Journal of Obstetrics and Gynecology med titlen: “ Progressive resistance exercise in the functional restoration of the perineal muscles” . Og efter den tid bredte bækkenbundsøvelser sig over hele verden; det betød, at Kegels navn blev indskrevet i medicinhistorien. Faktisk er hans navn flere steder blev en del af sproget, idet optræning af bækkenbunden af nogle er blevet kaldt ” kegeling” .

Arnold Kegel døde den 1. marts 1972 af et aorta aneurysme.