Personen bag navnet

Max Hühner

Af Torsten Sørensen

Den såkaldte Hühners prøve er en test til undersøgelse af, hvordan sædcellerne opfører sig i livmoderens cervikalsekret. Testen er blevet udført som led i udredningen af infertile patienter, men er nu vistnok obsolet.

Prøven, der også kaldes en postcoitaltest, udføres kort før kvindens ægløsning og seks til ti timer efter et ubeskyttet samleje. Fra canalis cervicis uteri udtages en dråbe slim, som straks mikroskoperes. Hvis der er normale forhold, vil man se talrige livlige, aggressive og målrettede sædceller.

Postcoitaltesten er en af de ældste undersøgelser ved udredningen af årsager til infertilitet. Den omfatter både manden og kvinden, og resultatet af prøven viser, om parret er i stand til at gennemføre et fuldbyrdet coitus. Desuden får man svar på, om infertiliteten skyldes årsager i cervikalsekretet. Hvis spermatozoerne således ikke kan trænge igennem sekretet, kan det have flere grunde som f.eks. cervicitits. En anden årsag kan muligvis være, at kvinden ikke er i stand til at danne så meget østrogen, at cervikalsekretet bliver krystalklart og trådtrækkende omkring ovulationstidspunktet og dermed giver sædcellerne de mest optimale forhold for dees vandring ind i uterus mod ovum. Som Hühner skrev: A wealth of information is obtained from this few minutes examination.

Den postcoitale test blev oprindelig beskrevet af Harry Sims, søn af Marion Sims, i et foredrag i American Gyncological Society i 1888. En del af resultaterne dengang var baseret på faderens tidlige undersøgelse på området. Men det var først i en bog fra 1913 - jf. nedenfor - at urologen Max Hühner udgav resultaterne af et detaljeret, videnskabeligt arbejde, der satte standarden for undersøgelsen, som nu blev kaldt Hühners test. Af andre er prøven blevet kaldt Sims-Hühners test.

Max Hühner blev født i Berlin den 30. juni 1873, men flyttede til USA og blev læge fra College of Physicians and Surgeons of Columbia University tyve år senere i 1893. Den postgraduate uddannelse fik han i Berlin og i New York inden for bl.a. urologi, og han var i øvrigt i mange år medlem af lægestaben på Bellevue Hospital. Fra 1923 til 1925 gjorde han tjeneste ved den urogynækologiske klinik på Mount Sinai Hospital.

Hans hovedværk - Sterility in the Male and Female - udkom i 1913. Værket er det første store arbejde, hvor de menneskelige sædceller blev studeret videnskabeligt under deres ophold i kvinden. Resultaterne var baseret på mere end 500 undersøgelser og eksperimenter. Senere udgav han flere bøger, bl.a. A Practical Treatise on Disorders of the Sexual Function in the Male and Female, der udkom i 1916.

Hühner var den første til at foretage aspiration af spermatozoer fra testes for at studere mandlig infertilitet, som var forårsaget af azospermi. Desuden hører det med til billedet af ham, at han også var en autoritet inden for Shakespears forfatterskab. Det resulterede i flere arbejder om denne store engelske forfatter. Bl.a. udgav han en bog med titlen: Was Shakespear an Angler?

Max Hühner blev 74 år. Han døde af en hjertelidelse den 8. november 1947.