Pressemeddelelse
Til artiklen om hormonbehandling til kvinder i eller efter overgangsalderen publiceret i Journal of the American Medical Asssociation (JAMA) refereret i New York Times, CNN og BBC med videre har Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi følgende kommentar:
Et stort amerikansk studie synes at dokumentere, at ulemperne ved hormonbehandling af kvinder i eller efter overgangsalderen, overstiger fordelene ved denne behandling.
Undersøgelsen er udført på 16.000 amerikanske kvinder, halvdelen fik hormonbehandling, den anden halvdel fik inaktiv behandling (såkaldt placebotabletter). Den undersøgte hormonbehandling er den kombination, som er mest anvendt i USA, og består af østrogen udvundet af urin fra heste og gestagenet MPA. Undersøgelsen er stoppet efter 5,2 år, fordi der viste sig at være en lille overvægt af kvinder i den hormonbehandlede gruppe, der fik brystkræft og blodpropper i hjerte, hjerne og lunger. Til gengæld fik disse kvinder sjældnere hoftebrud, livmoder- og tarmkræft end kvinderne uden hormonbehandling. Talmæssigt oversteg de ugunstige virkninger de gunstige, og skønt forskellene er ganske små, har det ført til panikagtige tilstande blandt amerikanske kvinder i hormonbehandling.
Resultaterne af denne undersøgelse skal man selvfølgelig være opmærksom på også udenfor USA. Men der er på baggrund af denne undersøgelse ingen grund til for danske kvinder at stoppe en i øvrigt velindiceret hormonbehandling fordi:
Kvinder udenfor USA bør derfor ikke umiddelbart holde op med en hormonbehandling, som de har det godt med. Skulle der på grund af denne diskussion opstå spørgsmål til behandlingen, skal Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi opfordre til, at kvinden drøfter disse spørgsmål med sin praktiserende læge eller speciallæge.
Kontaktperson:
Overlæge Charlotte Wilken-Jensen
Telefon 2622 3859
Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi