Personen
bag navnet
Hugh
Lenox Hodge
Af
Torsten Sørensen
I
midten af 1800-tallet var en vaginal plastik en operation, som man kun nødigt
indlod sig på. Og man troede, at den retroflekterede
uterus var en følge af mange gynækologiske lidelser. Derfor udvikledes talrige
former for pessarer til konservativ behandling af descensus uteri med eller uden
cysto - og rektocele.
Et
specielt støttepessar til behandling af bagoverbøjet
livmoder blev udviklet Hugh Lenox Hodge. Han ændrede formen på
pessaret fra den hidtil anvendte cirkelrunde form til en mere aflang. Desuden
tilføjede han en dobbeltkurve, så pessaret kunne følge vaginas form. Ideen til
ændringerne fik han en aften, da hans blik faldt på et stativ, hvor der hang
skovle og andre redskaber, som blev holdt fast af en stålkrog. Han studerede den
kurve på krogen, der understøttede dens funktion, og resultatet blev det
støttepessar, der kom til at bære hans navn. Det anvendes stadig, men næppe så
ofte som tidligere.
Hugh
Lenox Hodge blev født den
27. juni 1796 i Philadelphia i USA. Hans far var militærlæge og iøvrigt en af de første til at undervise i anatomi i
Amerika. Han døde af gul feber, da hans søn blot var to år
gammel.
Hodge
bestod lægeeksamen fra University of Pennsylvania som 22-årig og rejste derpå til Indien som
skibslæge. Hjemme igen nedsatte han sig privatpraktiserende læge, men underviste
også i kirurgi.
Desværre
voksede Hodge’s praksis ikke særlig hurtigt. Efter
sigende gik der femten år, inden han fik råd til hest og vogn. Og da der endelig
begyndte at komme flere patienter, blev hans syn dårligere. På det tidspunkt
interesserede han sig mere og mere for obstetrik. Han søgte et professorat ved
Pennsylvania’s universitet og vandt i en konkurrence med Charles D.
Meigs.
Som
professor i både fødselshjælp og sygdomme hos kvinder og børn gjorde Hodge et imponerende syn. Hans fysik var spinkel. Desuden
havde han en gravrøst og bar guldbriller på spidsen af en lang næse. En af hans
studerende udtrykte det på den måde, at når Hodge
trådte ind i auditoriet, forventede man, at han ville begynde med ordene: Lad os
alle bede! Men i øvrigt var Hodge en udmærket
professor og en indflydelsesrig obstetriker, som på mange områder var forud for
sin tid.
I
1860 udgav han Diseases Peculiar to Women. Denne
bog handler for en stor del om behandling af nedsynkning af uterus med
støttepessarer, som han advokerede stærkt for. På det tidspunkt var Hodge næsten blind. Fra 1850 kunne han ikke længere læse.
Forelæsningerne blev holdt efter hukommelsen, og han begyndte at diktere sine
publikationer.
I
1863 trak han sig tilbage som professor, og med hjælp fra en af sine syv sønner,
fuldførte han sit hovedværk, Principles and Practice of Obstetrics, der udkom i 1864.
Hugh
Lenox Hodge levede
yderligere en halv snes år og døde af et hjertetilfælde den 23. februar
1873.