Handlingsplan for

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Bestyrelsesperioden april 2000 – april 2002

Status august 2001

 

 

 


Indledning

 

Den aktuelle handlingsplan blev revurderet på et bestyrelsesmøde den 25.-26. august 2001 på Hotel Hesselet i Nyborg. Det er bestyrelsens intention, at handlingsplanen skal være så operationel, at den kan benyttes som et styringsredskab for bestyrelsesperioden og danne baggrund for en løbende evaluering, herunder af tidsplanen for de enkelte delmål.

 

 

Struktur

 

Bestyrelsen fik af generalforsamlingen i 2000 pålagt at revidere vedtægterne på flere punkter.  Ændringsforslagene blev fremlagt på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2000 og vedtaget på generalforsamlingen i foråret 2001.

 

Bestyrelsen har revideret mødeformen. Forårsmødet vil fremover blive afholdt på Hindsgavl Slot ved Middelfart fortrinsvist i sidste weekend i april – dog med mulighed for korrektioner i forhold til helligdage. Hovedparten af mødets faglige indhold arrangeres af kolleger fra et af amterne, i 2001 af Vejle Amt, i 2002 af Frederiksborg Amt. Efterårsmøderne holdes fortrinsvist i sidste weekend i november, mødet på Amtssygehuset i Herlev og festen i Domus Medica. DSOG har selv overtaget forhandlingerne med de firmaer, som udstiller ved møderne, og bestyrelsen har systematiseret erfaringsopsamlingen i denne forbindelse.

 

 

 

 

Vold mod kvinder

 

DSOG er opmærksom på, at vold mod kvinder er betydeligt mere udbredt end tidligere antaget. DSOG har bakket op om initiativer til etablering af en landsdækkende struktur til forbedret behandling af voldsramte kvinder, dels akut behandling og dels opfølgende behandling. Vi ønsker, at undersøgelse og behandling af voldsramte kvinder foregår i gynækologisk regi i et tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper, herunder retsmedicinere, psykologer, plejepersonale, socialrådgivere etc. DSOG anser ikke opgaven for at være afsluttet med etableringen af de eksisterende centre men vil fortsat deltage aktivt i videreudviklingen af dette arbejde. DSOGs bestyrelse vil således fortsat være repræsenteret i arbejdsgruppen om vold mod kvinder.

 

 

Andre specialer/faggrupper

 

DSOG prioriterer samarbejdet med andre faggrupper højt. De nærmeste daglige samarbejdspartnere er jordemødrene organiseret i Den Almindelige Danske Jordemoderforening (DADJ) og sygeplejerskerne organiseret i Faglig Sammenslutning nr. 23 ( FS23). DSOGs bestyrelse har nedsat et kontaktudvalg, som regelmæssigt mødes med begge grupper. Sammen med DADJ har DSOG nedsat 3 arbejdsgrupper, der har udarbejdet rapporter om emnerne ”Visitationsretningslinjer”, ”Den gode fødsel” og ”Brugerindflydelse”. De to sidstnævnte rapporter vil danne oplæg til en fælleskonference mellem de to foreningers bestyrelser og medlemmerne af arbejdsgrupperne i december 2001 – en opfølgning af den fælleskonference, der blev afholdt i 1999.

Sammen med fire andre videnskabelige selskaber og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er DSOG gået ind i en uvildig lægefaglig undersøgelse af patientklagenævnets afgørelser. Det forventes, at den arbejdsgruppe under DSOGs bestyrelse, der allerede har beskæftiget sig med nævnets afgørelser i udvalgte sager og har udarbejdet en rapport herom til forårsmødet i 2001, vil påtage sig arbejdet med en systematisk gennemgang af afgørelserne indenfor specialet gynækologi og obstetrik.

 

 

 

Behovsprognose og uddannelseskapacitet

 

Udsigten til stor mangel på færdige speciallæger bekymrer DSOGs bestyrelse.

 

Lægeprognoserne viser med tydelighed, at de store årgange fra 70erne ikke når at blive erstattet med færdige speciallæger inden man kan forvente, de går på seniorordninger eller pension (middelpensionsalder for mænd 65,5 år og for kvinder 63,6 år). Fra år 2010 bliver aldersfordelingen 2 puklet med færre uddannelsesgivende og vagtydende. Store årgange forlader godt nok medicinstudiet snart, men med en median kandidatalder på 9 år (spændvidde mellem 4 og 24 år) blandt de kvalificerede til gynækologiske uddannelsesblokke og med op til 10,3 års ventetid for kvalificerede ansøgere til undervisningsstillinger, kan det have lange udsigter før de bliver speciallæger.

 

Udviklingen i aldersfordelingen blandt læger med speciale i andet end almen medicin

 

Trods anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og DSOG går det meget trægt med at udvide antallet af undervisningsstillingerne, det er stadig kun sket i region Nord. I 1996 anbefalede DSOGs overvågningsgruppe, at antallet af undervisningsstillinger blev udvidet med 33% ved at flytte 6 af de 18 måneder i undervisningsstillingen fra universitetssygehusene til centralsygehusene og at blokkene i øvrigt blev ensartede på landsbasis. I efteråret 1999 udmeldte Sundhedsstyrelsen da også, at man på baggrund af et højt ansøgertal til undervisningsstillinger i gynækologi og obstetrik samt faldende udbud af speciallæger i specialet anbefalede en udvidelse af uddannelseskapaciteten  med 33% efter den model, region Nord havde indført.

 

Region Syd arbejder med planer om at udvide antallet af undervisningsstillinger pr. 1.1.2002, men har haft genvordigheder med at finde de nødvendige kirurgiske ansættelser til den supplerende kirurgi i blokkene. Region Øst har først drøftet udvidelsen af gynækologiske blokstillinger i juni 2001, hvor Det Regionale Råd ikke ville udvide antallet, da andre specialer havde  problemer med overhovedet at få ansøgere til undervisningsstillingerne – måske i et lønligt håb om at afviste ansøgere til de gynækologiske blokke ville søge over i psykiatri eller radiologi. Sundhedsstyrelsen agter ikke at gøre noget ved det.

 

I DSOGs bestyrelse frygter vi, at manglen på speciallæger bliver mere alvorlig end forudset i lægeprognoserne. Pensionsalderen er generelt faldende og i et speciale med belastede, hyppige vagter og en relativ stor andel kvinder, kunne det vel tænkes, at flere ville pensioneres tidligere (8% kvinder lader sig pensionere som 60 årige mod 4% af mændene). Derfor nedsætter DSOGs bestyrelse påny en overvågningsgruppe, der skal vurdere behovet for uddannelse af gynækologisk obstetriske speciallæger i Danmark. Overvågningsgruppen vil opdatere behovsanalysen fra 1996 både indenfor hospitalssektoren og i speciallægepraksis og består af repræsentanter for DSOG, DFKO og FYGO.

 

Bestyrelsen vil arbejde på

·        at produktionstiden for kommende speciallæger skal nedsættes, fortrinsvis ved at reducere ventetiden på undervisningsstilling. Køen af kvalificerede prækursister skal afvikles hurtigt ved at øge antallet af uddannelsesblokke

·        at kapaciteten udvides ved f.eks at reducere uddannelsestiden på universitetsafdelingerne til fordel for længere tid på centralsygehusene

·        at kirurgien reduceres til 1 år som det er tilfældet i de øvrige europæiske lande

·        at kirurgien skal integreres i hoveduddannelsen, som foreslået i Speciallægekommissionens betænkning både for at fremme kvaliteten og forebygge kødannelse til kirurgien, når de store årgange kommer ud fra universiteterne og skal i turnuskirurgi

·        at der etableres overgangs- og dispensationsmuligheder for de uddannelsessøgende, der i forvejen har kirurgisk sideuddannelse f.eks. ved at udbyde en pulje blokke uden kirurgi.

·        at de fremtidige uddannelsesblokke bør sammensættes efter kriterier, der tilgodeser den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige behov samt lægebehovet på de perifert beliggende sygehuse.

·        at uddannelsesblokkenes sammensætning i de tre regioner bliver ensartet på længere sigt, således at en fri mobilitet mellem regionerne bliver nemmere.

 

 

Speciallægeuddannelsen

 

Speciallægekommissionens rapport udkom foråret 2000. Rapporten beskriver, hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres. Disse ord skal nu omsættes i handling.

 

Organisationen omkring den lægelige videreuddannelse er i løbet af foråret 2001 blevet ændret med oprettelsen af det Nationale Råd for Lægelig Videreuddannelse (NRLV) med underudvalg og Regionale råd i de 3 regioner.

 

I august 2001 har selskabet modtaget retningslinier ( ISBN nr 87-91093-37-6) for udfærdigelse af målbeskrivelser og logbøger.

 

Nyskabelsen - paradigmeskiftet i forhold til gældende målbeskrivelser er at

 

Udarbejdelsen af målbeskrivelse og logbøger vil i de kommende år være et meget centralt felt for DSOG. I tæt relation til undervisningsudvalget (UU) vil der blive nedsat en  arbejdsgruppe på ca. 8 personer med repræsentation af såvel professorer, uddannesansvarlige som uddannelsessøgende læger.

Målbeskrivelserne skal beskrive minimumskompetencer for speciallægen.

Kompetencer skal beskrives indenfor 7 roller:

1.      medicinsk ekspert

2.      kommunikator

3.      samarbejder

4.      leder/administrator

5.      sundhedsfremmer

6.      akademiker

7.      og professionel

 

De beskrevne kompetencer skal opfyldes, dvs de skal være realistiske og gennemførlige. Der skal for hver kompetence beskrives en lærings- og en evalueringsstrategi. Dette betyder at ved ansøgning om speciallægeanerkendelse skal den uddannelsessøgende kunne dokumentere, at hver enkelt evaluering er gennemført tilfredsstillende. Evalueringskravene skal derfor  være gennemførlige.

 

Derudover er det planen:

·        at animere til en kulturændring såvel i hospitalssektoren som i primær sektoren, der indebærer en bredere forståelse og accept af, at sygehusvæsenets opgaver ud over undersøgelse behandling og pleje også omfatter uddannelse, udvikling og forskning

·        at uddannelse som sådan bliver accepteret som - og dermed integreret i - afdelingernes daglige virksomhed og produktivitet og sikres et budgetmæssigt grundlag på lige fod med de øvrige dele af driften

·        at introduktionsstillingen (fase I) i uddannelsen bruges til  at gøre det klart for såvel den uddannelsessøgende som afdelingen om en speciallægeuddannelse indenfor det pågældende speciale er den rette vej

·        at arbejde for at hoveduddannelsen opbygges som et kontinuerligt uddannelsesforløb omfattende de nuværende fase II og III samt sideuddannelse. Der vil således fremover kun findes introduktions- og hoveduddannelse

·        at speciallægepraksis inddrages i speciallægeuddannelsen ved at en del af undervisningstiden kommer til at ligge i speciallægepraksis

·        at støtte op om speciallægekommissionens forslag om at ansætte regionale postgraduate lektorer med henblik på at styrke uddannelsesfunktionen

·        at arbejde for og synliggøre den uddannesansvarlige overlæges funktionsområder ved blandt andet at afholde temadage om den postgraduate uddannelse

·        at styrke rekrutteringskriterier eller uddannelsestilbud for personer med disse hverv

·        at styrke kommunikationen mellem forskellige afdelingers uddannelsesansvarlige overlæger og/eller kliniske vejledere – også afdelingerne imellem.

·        at udbrede kendskabet til voksenpædagogiske metoder ved at lave kurser eller anbefale kurser med pædagogisk indhold

·        at animere afdelinger til at der i den daglige tilrettelæggelse gives hyppige muligheder for ”krydspunkter” mellem uddannelsessøgende og færdige speciallæger blandt andet gennem inspektorbesøgene

·        at sikre at uddannelse og forskning synliggøres for alle yngre læger, således at de i løbet af ansættelsen tilbydes én eller flere konkrete forskningsopgaver superviseret af ældre, forskningserfarne kolleger på afdelingen - også for at styrke samarbejdet og den fælles arbejdsglæde på afdelingerne

·        at evaluering af uddannelsen via inspektorordningen - hvis indhold og omfang bør styrkes og støttes - bliver en naturlig del af hverdagen i afdelingerne

 

DSOG og UU vil fortsat

·  følge og justere de teoretiske kurser efter den plan, der er vedtaget for 2 år siden

·  evaluere den kliniske del i hoveduddannelsen

 

 

 

 

Efteruddannelse

 

Efteruddannelse i gynækologi og obstetrik baseres på frivillighedsprincippet. Den enkelte læge har imidlertid både pligt og ret til kontinuerlig, livslang efteruddannelse. Denne ret forsøges nu delvist imødekommet via en fast kursusrække, hvor væsentlige emner indenfor faget bliver behandlet. For at udnytte ressourcerne indenfor medlemsskaren bedst muligt, er medlemmerne opfordret til at melde sig som kursusledere for efteruddannelseskurserne. Heldigvis har interessen for dette været stor.

 

Efteruddannelsesudvalget vil løbende evaluere ordningen med henblik på forbedringer og evt. øgning i antal kurser.

 

Den lægelige efteruddannelse skal kunne dokumenteres. Efteruddannelsesregistreringen (EUR) via Dadlnet har fået en langsom opstart. Ultimo august 2001 har medlemmerne i 21 specialeselskaber samt Dansk Selskab for Almen Medicin mulighed for at registrere deres efteruddannelse. DSOG var blandt de tre første selskaber, der fik udarbejdet et system hertil. Fælles for alle selskaber er dog, at meget få medlemmer indtil nu har foretaget registreringer. Der er bred enighed om, at Dadl og FAS nu må komme med en klar udmelding til medlemmerne om, hvorfor EUR er indført, hvad det skal bruges til, samt forsøge at motivere medlemmerne på forskellige måder til at lave en løbende registrering. DSOG´s Efteruddannelsesudvalg følger udviklingen nøje og vil forsøge at finde måder, hvorpå vi kan bidrage til medlemmernes registreringslyst.

 

Relationerne til lægemiddelindustrien har også i vort selskab været diskuteret. DSOG ser positivt på muligheden for sponsorering af efteruddannelseskurser. Med udgangspunkt i Samarbejdsaftale om vilkårene for samarbejde mellem lægestand og lægemiddelindustri, indgået november 2000 mellem Dadl og Lif, har selskabet udarbejdet retningslinjer for økonomiske forhold i samarbejdet med DSOG´s Efteruddannelsesudvalg. Efteruddannelsesudvalget vurderer ligeledes kursusprogrammer med henblik på CME-points efter gældende retningslinjer. Retningslinjerne er nye, og må evalueres løbende med henblik på anvendelsen i praksis.

 

 

Den faglige udvikling

 

Hvor evidens for nye eller etablerede undersøgelses- eller behandlingsmetoder foreligger, bør disse indføres i klinisk praksis, gerne ensartet over hele landet. DSOG vil initiere og støtte, at der udarbejdes nationale kliniske vejledninger indenfor gynækologi og obstetrik. Arbejdet med dette er godt i gang indenfor obstetrikken, hvor der hvert år ved Sandbjergmøderne - årligt 3 dages møde for obstetrikere fra alle landets fødeafdelinger - udarbejdes kliniske vejledninger, der, når evidens ikke findes, baseres på erfaring og konsensus. I år er arbejdet med kliniske vejledninger indenfor gynækologi ligeledes etableret med Hindsgavlmødet. Mange af de kliniske vejledninger kan med en mindre udbygning blive til nationale referenceprogrammer, som i tiltagende grad vil blive efterspurgt. DSOG vil undersøge mulighederne for, at danske arbejdsgrupper kan komme til at arbejde og publicere i et omfang som det gøres i Sverige, hvor de rapporter der udgives fra de gynækologisk-obstetriske arbejdsgrupper (ARG) er af høj kvalitet. Arbejdsgrupper i DSOG vil komme til at bestå af en kerne på 6 - 8 personer, der er udpeget af bestyrelsen. Arbejdsgruppernes kommissorium og mødedatoer vil blive offentliggjort i medlemsbladet, og møderne vil være åbne for alle medlemmer af selskabet.

De vejledninger (guidelines), der udarbejdes vil blive offentliggjort på DSOG’s hjemmeside og vil således være tilgængelige for brugerne/borgerne. Vejledningerne offentliggøres i første omgang på hjemmesiden som udkast. DSOG’s bestyrelse forpligter sig til at holde øje med rekommendationerne og gøre indsigelser ved uhensigtsmæssige vejledninger.

 

DSOG stiller nedenstående krav til faglig udvikling. Ved alle undersøgelses- eller behandlingsteknikker, skal der altid sørges for at

·      udforme og sikre et motiveret beslutningsgrundlag

·      inddrage sikkerhedsaspektet (altid overveje risikoen for utilsigtede skadevoldende hændelser)

·      sikre kompetencen og tilgodese uddannelsesbehov

·      fastholde informeret samtykke som en absolut betingelse

·      gøre kvalitetsparametre, kvalitetskontrol og evaluering til en del af en ny virksomhed

 

DSOG vil påtage sig pligt til at sikre at udvikling af og ny viden om nye undersøgelses- og behandlingsmetoder til stadighed indføres i primær- og sekundærsektoren for sikre optimal betjening af borgerne. Udviklingen er godt i gang med initiativer som Det Nationale Indikatorprojekt, Landsdækkende Databaser for Klinisk Kvalitet og Sekretariatet for Referenceprogrammer, som DSOG vil arbejde aktivt i.

 

Etablering af Sandbjerg og Hindsgavl møderne har således opfyldt DSOG’s plan for styrkelse af nutidige, kliniske vejledninger indenfor obstetrik og gynækologi.

 

DSOG vil støtte indførelse af nye kliniske metoder til diagnostik og behandling under forudsætning af teknologivurdering. De endoskopiske metoder har ændret gynækologien henimod eendagsydelser og ambulante ydelser. DSOG opfordrer til udvidet etablering af databaser, som kan dokumentere ydelsernes effektivitet og effekt på komplikationer samt patienterne oplevelse af og tilfredshed med disse metoder.

Udvikling indenfor hormonbehandling både til fertilitetsbehandling og til hormonsubstitution (HRT) har givet anledning til øget fokus på hormonernes individuelle effekter på forskellige organer specielt på langtidsvirkningerne.

 

Der er sket en bekymrende stigning i brystcancer og kurven er opadgående. 10 % af alle danske kvinder vil får brystkræft. Det er vurderet udfra sektionsmaterialer, at 40 % af alle kvinder har eller får forstadier til brystkræft og ud af disse udvikler hver 4. brystkræft. Tallene er således massive og fylder meget i folkesundheden. Da brystet er målorgan for såvel kunstige som naturlige hormoner kommer brystproblematikken tæt på gynækologien. Det forventes, at gynækologen afklarer om der er risiko for at patienten kan udvikle brystkræft med den give hormonterapi. DSOG støtter initiativer, som kan udvikle bedre screeningsmetoder til afsløring af tidlig kræft eller kræftforstadier i brystet end de nuværende metoder.

 

 

Forebyggelse

 

Danmark har en højere perinatal dødelighed end de andre nordiske lande, og de børn, vi bringer til verden, har også udsigt til en kortere forventet middellevetid, selv om middellevetiden tilsyneladende nu er stigende. Livsstilsfaktorer spiller en stor rolle – men tobak, alkohol, fed mad og manglende motion er alle risikofaktorer, der kan forebygges. Danske kvinder – og danske gravide kvinder – er stadig blandt de mest rygende i Europa. Svært overvægtige gravide er en obstetrisk udfordring, vi møder i stigende grad. Behandlingen af infertilitet og infekunditet er efterhånden en stor del af vores speciale – men problemerne kan i et vist omfang forebygges gennem bedre seksualhygiejne, vægttab, rygestop m.v. I den elektive operative behandling kan vi bedre sårheling og rekonvalecens og mindske komplikationer ved at få vores patienter til at tabe sig og holde op med at ryge før indgreb. Danske gynækologer og obstetrikere må spille en aktiv rolle i forebyggelsesarbejdet. I Regeringens Folkesundhedsprogram fra 1999 tillægges vi flere konkrete opgaver i forhold til gravide og infertile. DSOG vil markere sig i de kommende års diskussion om implementeringen af denne handlingsplan.

 

Men forebyggelse har også aspekter over for os selv. Ved at forbedre vores eget fysiske  arbejdsmiljø kan vi formentligt forebygge led- og rygsygdomme, der meget vel kan være følger efter uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, eksempelvis i forbindelse med laparoskopi. Et forbedret psykisk arbejdsmiljø kan forebygge frustrationer, udbrændthed og misbrug.

 

 

Informationsteknologien (IT)

 

Informationsteknologien og Internettet er kommet til at spille en større rolle i den enkelte gynækolog og obstetrikers hverdag. Aktiviteten omkring videnskabelige selskaber, tidsskrifter og andre fora flytter gradvis fokus fra tryksager og møder til elektronisk kommunikation. Patienten søger information på Internettet, og bruger sin gynækolog/obstetriker som konsulent i en beslutningsproces, hvor lægen ikke længere er eneste informationskilde. DSOG vil arbejde for at sikre, at vores medlemmer lever op til den udfordring.

 

DSOG’s hjemmeside runder snart sit 3. år, den bruges flittigt af medlemmerne og har vel efterhånden fundet sin form. Bestyrelsen vil løbende diskutere, hvordan selskabets interne og eksterne kommunikation kan udvikles med brug af både hjemmeside og medlemsblad.

 

Flere af landets gynækologiske speciallægepraksis og privatklinikker har etableret sig med flotte, patientrettede hjemmesider på nettet, og DFKO arbejder aktivt for at flere skal komme til. Derimod sker der ikke den store udvikling på sygehusområdet. De gynækologiske afdelinger, der har hjemmesider, fornyr dem ikke, og der kommer ikke mange nye til, hvilket selvfølgelig skal ses i lyset af det generelle informationsteknologiske efterslæb i det offentlige sygehusvæsen. DSOG vil i den kommende tid fokusere på dette problem. DSOG opfordrer det gynækologiske nomenklatur udvalg til at oprette kliniske databaser for at sikre og forbedre kvaliteten af de kliniske ydelser.

 

 

Kliniske databaser

 

Produktionskontrol er en forudsætning for at sygehussektoren kan sikre og forbedre kvaliteten af de kliniske ydelser på de enkelte afdelinger. Det vigtigste redskab for denne aktivitet består i oprettelsen af kliniske databaser. ”Hyskobasen” er et nyligt eksempel til efterfølgelse indenfor vort speciale. Databasen modtager registrering fra 36 gynækologisk og kirurgiske afdelinger, der foretager diagnostisk og terapeutisk hysteroskopi.

 

Det har dog vist sig betydelig svært at oprette kliniske databaser indenfor andre områder på grund af en temmelig ressourcekrævende problematik, såvel økonomisk som arbejdsmæssigt.  Endvidere har udtræk fra landspatientregisteret vist sig at være besværlige, men også her er der sket fremskridt det sidste år. DSOG’s udvalg for obstetrisk kvalitetssikring har således kunnet præsentere friske udtræk fra fødselsregisteret fordelt på standardiserede grupper og på indgreb og komplikationer.

 

Da behovet for kvalitetssikring er stigende, er det DSOG’s opfattelse, at dannelsen af kliniske databaser bør tilskyndes, og mulighederne for at hente data fra landspatientregisteret bedres.

 

 

Abort/kontraception

 

Nationalt: DSOG støtter enhver kvindes uindskrænkede ret til frit valg indenfor den danske lovgivning med hensyn til gennemførelse eller afbrydelse af et svangerskab. Uønskede graviditeter kan undgås ved at adgangen til kontraception er nem og ved at viden og information om alle tilgængelige kontraceptive midler er opdateret og ensartet. DSOG vil samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin, Komiteen for Sundhedsoplysning, Sex & Samfund og Mødrehjælpen om at opfylde den overordnede målsætning i Sundhedsministeriets Handlingsplan fra 1998, nemlig at nedsætte antallet af provokerede aborter ved at sikre enhver fertil kvinde den bedst mulige og sikre forebyggelse mod uønsket svangerskab og seksuelt overførbare sygdomme. DSOG vil modarbejde nedlukningen af de få tilbageværende antikonceptionsklinikker, og selskabet var i 2001 aktivt med til at forhindre at Københavns Kommunes eneste antikonceptionsklinik blev lukket af økonomiske hensyn.

DSOG vil arbejde for at de to nyeste lovinitiativer indenfor abortområdet, lovændringen fra 1999 om sene provokerede aborter og lovændringen fra 2000 om støttesamtaler i forbindelse med provokeret abort gennemføres uden at kvindens ret til at vælge indskrænkes, og på en måde så både kvindens og de professionelle fagpersoners integritet bevares. DSOG vil modarbejde forsøg på at begrænse mulighederne for at vælge abort. DSOG vil modarbejde stigmatisering af kvinder, der vælger abort. DSOG vil arbejde for at tilbuddet om støttesamtaler bliver brugt efter lovens hensigt, således at der gives tid og mulighed for at kvinden kan træffe den for hende rigtige beslutning. Støttesamtaler skal efter DSOGs opfattelse finde sted i organisationer eller omgivelser uden moralske eller religiøse motiver til at influere på kvindens valg.

Samtidig vil DSOG arbejde for, at enhver kvinde, som  ønsker at gennemføre et svangerskab, støttes bedst muligt gennem graviditet, fødsel og barsel.

 

Internationalt: DSOG vil støtte initiativer, der arbejder for, at fertile og gravide kvinder behandles med respekt  for deres ønske om at værne om deres eget og deres børns liv gennem at sikre dem mulighed for og adgang til acceptabel og sikker kontraception samt adgang til  provokeret abort under betryggende forhold.

 

 

Arbejdsvilkår

 

DSOG vil arbejde for at ansatte i specialet i både primær- og sekundærsektor på alle niveauer får arbejdsvilkår, som både fagligt og personligt er udfordrende og tilfredsstillende.

Af Arbejdsvilkårsundersøgelsen fra Den Danske Lægeforening offentliggjort i juni 2000 fremgår det, at der i specialet findes områder indenfor det psykiske arbejdsmiljø, hvor dette ikke er tilfældet. I det nedenstående er terminologien fra undersøgelsen anvendt.

 

Kvantitative krav: I primærsektoren oplever speciallæger i gynækologi i udpræget grad (mere end i andre specialer, fraset oftalmologi) at de skal arbejde hurtigt og arbejde længere end planlagt.

Forudsigelighed: Dette står i undersøgelsen for informationsniveau på arbejdspladsen med hensyn til vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i forhold til arbejdet. I primærsektoren oplever speciallæger i gynækologi den næstlaveste grad af forudsigelighed (kun praktiserende speciallæger i kirurgi oplever en mindre). Generelt gælder det at informationsniveauet falder med stigende antal patienter i speciallægepraksis. Praktiserende gynækologer ligger nummer fem med hensyn til antal patienter per læge per år. I arbejdsvilkårundersøgelsen er ni udvalgte specialer udspurgt. Øjenlæger, ørelæger, hudlæger og kir./ortkir.speciallæger ser flere patienter om året end gynækologer, mens reumatologer, intern medicinere, psykiatere og "andre" ser færre.

 

Rolleklarhed: I sekundær sektoren er yngre læger (medlemmer af Foreningen Yngre Læger) i specialet uklare med hensyn til mål for deres arbejde og ansvarsområder, og de yngre læger mangler indflydelse på beslutninger om deres eget arbejde. Det kaldes i undersøgelsen mangel på rolleklarhed. Denne mangel fremhæves i Arbejdsvilkårsundersøgelsen som værende mere udtalt i specialet gynækologi og obstetrik (sammen med ortopædkirurgi) end i andre specialer. Blandt speciallæger i gynækologi og obstetrik er der i sekundærsektoren meget større rolleklarhed.

 

Social støtte: Yngre læger i specialet oplever en ringe grad af social støtte. Også dette fremhæves i Arbejdsvilkårsundersøgelsen som værende mere udtalt i gynækologi og obstetrik (sammen med kirurgi) end i andre specialer.

DSOG vil gennem Inspectorordningen og FYGO gøre en indsats for at de færdiguddannede i specialet er mere opmærksomme på ovennævnte facetter i  uddannelsesforløbene. Via inspectorbesøg skal alle (undervisnings)afdelinger inspireres til bevidst at opprioritere både de uddannelsessøgendes position og det kollegiale samarbejde i afdelingen.

Via FYGO skal de yngre i specialet oplæres til at få indflydelse på egen arbejdssituation og tage ansvar for dele af en afdelings arbejdsområder.

 

Med indførelsen af flere forskellige typer slutstillinger (afdelingslæge, vagtbærende overlæge, overenskomstansat overlæge) og den tiltagende tendens til subspecialisering indenfor specialet gynækologi og obstetrik, kan der opstå arbejdsmiljøproblemer på afdelinger med speciallæger ansat i forskellige typer slutstillinger og med forskelligt stillingsindhold. DSOG vil arbejde på at modvirke en hierarkisk opbygget afdelingsstruktur og medvirke til, at afdelingsledelserne lever op til deres ansvar overfor deres ansatte speciallæger, således at alle har en plads i afdelingens arbejde og ingen marginaliseres. En vigtig måde at fremme en solidarisk arbejdsdeling på, er at lægge vægt på, at alle deltager i det mindre attraktive rutinearbejde, der skal udføres, og at alle, der overhovedet har mulighed herfor, deltager i vagtarbejdet. Det gælder såvel på de større universitetsafdelinger, som på centralsygehusene.

DSOGs bestyrelse har planer om en temadag om arbejdsmiljø og –vilkår i 2002. Her vil både de uddannelsessøgendes og de færdiguddannedes problemer på dette område blive taget op.

 

DSOG vil med aktiv involvering af både uddannelsessøgende og etablerede speciallæger i

selskabets aktiviteter sørge for at selskabets medlemmer kommer til at kende hinanden på alle

niveauer og herved fremme samarbejde og god kollegial ånd. Vi vil være kendt som et speciale, i

hvilket der er godt at være, og hvor man tager hensyn til og hjælper hinanden.

 

 

Speciallægepraksis

 

En stor del af landets ambulante gynækologi udføres i speciallægepraksis. I fremtiden vil

teknologiske fremskridt muliggøre en yderligere udvidelse af hvilke indgreb der kan udføres

udenfor sygehusafdelingerne.

DSOG vil følge denne udvikling og støtte og arbejde for at flere behandlinger kan tilbydes i praksis som alternativ til hospitalets ambulatorier.

DSOG vil arbejde for, i samarbejde med DFKO, at generationsskifte i praksis lettes ved indførsel af mulighed for deling af ydernummer, mere smidige vilkår for overdragelse og vikaransættelser.

DSOG støtter ønsket om stigende forskningsaktivitet i praksis.

DSOG vil, som anført i afsnittet om uddannelse, arbejde for at uddannelsen til speciallæge i faget

indeholder et ophold i speciallægepraksis.

 

 

Risikostyring

 

Indenfor de sidste ti år er der fra udlandet fremkommet dokumentation for et anseligt antal utilsigtede, skadevoldende hændelser i sygehusvæsenet. Der er grund til at formode, at sådanne hændelser også finder sted i Danmark. Ved en analyse af de obstetriske skadevoldende hændelser er det fundet, at mellem ¼ og ½ af disse er undgåelige.

 

En af måderne til at reducere skaderne er risikostyring, som indebærer indrapportering og analyse af hændelserne. Analysen fokuserer på systemet ikke på individet. På baggrund af disse analyser (Joint Commission: Root Cause analyser eller MTO - menneske, teknik, organisation analyser) kan vi søge at sikre sundhedsvæsenet mod, at menneskelige fejl forårsager skade på patienterne samt reducere mulighederne for at lave fejl.

 

DSOG vil arbejde aktivt for og støtte risikostyringsinitiativer indenfor gynækologi og obstetrik. H:S har som et forsøg etableret en Enhed for Risikostyring.

Et andet eksempel på et risikostyringsinitiativ er den analyse, der allerede er foregået i DSOG regi af afgørelserne i patientklagenævns- og patientforsikringssager, og som blev fremlagt på forårsmødet 2001. DSOG opfordrer til, at utilsigtede skadevoldende hændelser indenfor alle felter inkluderes i programmet på alle kurser og konferencer, så dette aspekt i allerede etablerede eller nye undersøgelses- og behandlingsformer også belyses.

 

 

Internationale relationer

 

DSOG er sammen med de gynækologiske-obstetriske selskaber i Finland, Island, Norge og Sverige medlemmer af Nordisk Forening for Obstetrik og Gynækologi (NFOG). NFOG arrangerer kongresser hvert andet år, udgiver Acta Gynecologica Obstetricia Scandinavica og arrangerer nogle kurser. Der er en vis koordination af forskellige faglige initiativer landene imellem.

 

Inden for Den Europæiske Union koordineres samarbejdet mellem speciallæger i UEMS, som er opdelt i sektioner svarende til hvert speciale. Under hver sektion udføres dette egentlige arbejde i et Board, for vort vedkommende EBCOG, European Board and College of Obstetricians and Gynecologists. EBCOG er engageret i systematisering og samordning af speciallægeuddannelsen samt i evaluering af hospitaler ved site visits.

 

Det globale samarbejde varetages af FIGO, International Federation of Gynecologists and Obstetricians. Danske gynækologer og obstetrikere er medlemmer via DSOG for et beskedent årligt gebyr. FIGO fokuserer i høj grad på den tredje verdens perspektiv med den ufattelige mødremortalitet og børnemortaliteten, et engagement som også DSOG deler. Det har dog ofte været DSOGs opfattelse, at engagementet til tredje verdens lande bedre formidles direkte end gennem internationale organisationer.